Overlæge med særlig interesse for vestibulogi til Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk A...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Ved Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, er en stilling som overlæge ledig til besættelse fra 01.12.20 eller efter nærmere aftale.

Øre-, næse-, hals og kæbekirurgisk afdeling er øre-næse-halsafdeling for alle borgere i Region Sjælland. Vi ser og udreder derfor alle typer af patienter inden for øre-næse-halsspecialet herunder patienter med lidelser i balanceorganerne.

Vi kan tilbyde en afdeling med fokus på

  • Gode patientforløb af høj faglig kvalitet

  • Faglig udvikling af alle medarbejdere

  • Klinisk forskning

  • Et godt kollegialt fællesskab

  • Et konstruktivt tværfagligt samarbejde


Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i oto-, rhino-, laryngologi med hovedinteresse og kompetencer indenfor vestibulogi - både hvad angår udredning, behandling, samarbejde med øvrige specialer og regioner om patienter med lidelser i balanceorganet samt interesse for fortsat udvikling af gode patientforløb i samarbejde med patienter, pårørende, øvrige specialer og faggrupper.

Behandling af patienter med lidelser i balanceorganet kræver brug af avanceret udstyr som afdelingen råder over. Derfor har den rette kandidat også kendskab til og flair for betjening af avanceret teknologisk udstyr samt interesse for uddannelses af kolleger og andre faggrupper i at kunne varetage relevante dele af funktionen.

Stillingen rummer et søjleansvar, dvs. at man bliver afdelingsledelsens faglige rådgiver på spørgsmål om vestibulogi og behandling af patienter med lidelser i balancesystemet. Derfor ønskes der en kandidat, der kan sætte retning for afdelingens forskningsindsats på området. Forskningserfaring og -interesse er derfor en fordel.

Udover vestibulogi forventes du også at have specialistkompetencer i en kirurgisk søjle i specialet fx ørekirurgi samt brede kompetencer i resten af det oto-rhino-laryngologiske speciale, således at du kan indgå i afdelingens drift inkl. vagtfunktion.

Det forventes at man som overlæge i afdelingen deltager aktivt i uddannelsen af medicinstuderende og uddannelsessøgende læger, og at man indgår i afdelingens forskningsmiljø ledet af vores professor. Undervisningserfaring er derfor en fordel.

Om Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling

Afdelingen er den eneste i Region Sjælland inden for specialerne oto-rhino-laryngologi og tand-mund- og kæbekirurgi. Afdelingen har derfor alle patientkategorier indenfor det oto-rhino-laryngologiske speciale, som afdelingen er tildelt i henhold til specialeplanen.

Afdelingen indeholder

  • Et operationsafsnit med fem ØNH-operationsstuer

  • Et sengeafsnit med 24 sengepladser, hvoraf de 12 er til dagskirurgiske patienter

  • En TMK (tand, mund og kæbe)-operationstue på central operationsgang

  • Et ØNH-ambulatorium med 17 undersøgelsesstuer

  • Et TMK-ambulatorium med to undersøgelsesstuer

  • Audiologiske afsnit i Slagelse, Køge og Nykøbing F.

  • Et TMK-ambulatorium i Næstved med fire undersøgelsesstuer

  • Et mindre ØNH-ambulatorium i Nykøbing F.

  • En klinisk forskningsenhed


Afdelingen deltager i studenterundervisningen ved Københavns Universitet og har p.t. otte læger i introduktionsstillling, seks læger i hoveduddannelsesstillinger, seks afdelingslæger og seksten overlæger.

Øvrige forhold

Ansøgningen bedes udfærdiget i henhold til de syv lægeroller.

Som speciallæge indgår man i 14-skiftet bagvagt.

Opmærksomheden henledes på, at betingelsen for at blive ansat som overlæge forudsætter, at ansøger har været ansat som afdelingslæge i specialet i minimum fem år efter opnået speciallægeanerkendelse.

Der kan blive tale om udefunktion på nogle af de andre sygehuse i Region Sjælland.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

23. oktober 2019

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43 eller 44.

Inddragelse af repræsentanter fra patientforum

Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos professor Preben Homøe, [email protected], eller lægelig leder Louise Rabøl, [email protected] eller tlf. 61 33 80 21.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Køge
  • Onsdag den 23. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Køge over tid

Dato Alle jobs som læger
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 4
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 7
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 7
28. november 2024 7
27. november 2024 4