Tidsbegrænset overlæge til Knæalloplastik sektionen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællan...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge er der en stilling som overlæge ledig fra den 01.02.20 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 31.12.2021.

Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på ca. 835.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder.

Regionens sygehusplan har udpeget Køge som akutsygehus og kommende hovedsygehus.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

For Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge, er patienternes ønsker og forventninger vigtige elementer i planlægning af optimale patientforløb. Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som én organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2024, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh.

Ortopædkirurgisk Afdeling

Afdelingen omfatter to stationære afsnit med i alt 64 senge. I sammendagskirurgisk afsnit har afdelingen to til tre operationsstuer og på det centrale operationsafsnit 6 operationsstuer, herunder 2 flow stuer. Der drives et stort ortopædkirurgisk ambulatorium. Vi har akut døgnfunktion og modtager akutte og elektive patienter fra hele Region Sjælland samt elektive patienter i henhold til aftalen om frit sygehusvalg.

Afdelingen i Køge dækker bredden af det ortopædkirurgiske speciale på hovedfunktionsniveau. Afdelingen har højt specialiseret funktion i knæ- og hoftealloplastik, traumatologi, fod/ankelkirurgi og traumatologi.

Vi har regionsfunktion i skulder-/albuekirurgi, rygkirurgi, knæ- og fod-/ankelkirurgi.

Sjællands Universitetshospital fungerer som et level-2 Traumecenter.

Ortopædkirurgisk Afdeling har en normering på 20 overlæger og 10 afdelingslæger. Desuden er der p.t. ansat 19 reservelæger/1.reservelæger.

Knæalloplastik sektionen

Sektionen modtager elektive og akutte patienter fra hele Region Sjælland.

På det elektive område foretages primære knæalloplastikker såvel som revisionsalloplastik med og uden stort knogletab, herunder resektionsalloplastik.

På det akutte område modtages på døgnbasis patienter fra hele Regionen med komplikationer til primær knæalloplastik såvel som komplikationer til revisionskirurgi.

Afdelingen modtager ligeledes patienter med komorbiditet, ASA III og IV til udredning og behandling.

Sektionen består af 2 overlæger og 2 afdelingslæger. Der er tilknyttet en 1. reservelæge i fase III til sektionen med egne selvstændige ambulatorier.

Stillingsfunktion og ønskede kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædkirurgi med særlig interesse og kendskab til knæalloplastisk kirurgi. Ansøgere forventes at kunne mestre revisions kirurgi af knæalloplastik. Det forventes at ansøger kan varetage den højt specialiserede behandling med komplekse alloplastikker, herunder alloplastikker med stor knogletab og bløddelsdefekter. Erfaring med modulære knæproteser er et krav. Det forventes endvidere at ansøger kan varetage behandlingen med proksimale korrigerende tibiaosteotomier.

Ansøger vil endvidere få eget ambulatorium.

Afdelingen varetager hoveduddannelses forløb i samarbejde med Herlev og Hvidovre Hospitaler. Det forventes, at overlægen medvirker til varetagelse af uddannelse og bistår med undervisning og supervision i samarbejde med de øvrige speciallæger i sektionen.

Afdelingen varetager en række forsknings- og udviklingsopgaver og det forventes at overlægen deltager i disse. Afdelingen har en klinisk professor som leder forskningsenheden og vil kunne tilbyde vejledning ved gennemførelse af egne forskningsprojekter.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

Lægerne er sektioneret i 7 delvis selvstyrende, subspecialiserede sektioner med faste operations-, ambulatorium- og SDK-dage.

Afdelingslæger og 1. reservelæger deltager i døgnvagtsdækning som bagvagt sammen med mellemvagten. Ortopædkirurgisk bagvagt har traumeleder funktionen på hospitalet.

Overlægerne har overvejende dagfunktion. Overlægerne deltager i en delvagt på hverdage hver 14. dag frem til kl. 19.00 samt dagvagt med efterfølgende rådighedsvagt en weekend hver 3. måned.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Thomas Juul Sørensen, 47 32 33 01, [email protected].



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Køge
  • Fredag den 10. januar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Køge over tid

Dato Alle jobs som læger
19. september 2024 8
18. september 2024 7
17. september 2024 7
16. september 2024 7
15. september 2024 8
14. september 2024 5
13. september 2024 5
12. september 2024 5
11. september 2024 5
10. september 2024 2
9. september 2024 2
8. september 2024 4
7. september 2024 4
6. september 2024 3
5. september 2024 3
4. september 2024 3
3. september 2024 3
2. september 2024 3
1. september 2024 3
31. august 2024 3
30. august 2024 3
29. august 2024 2
28. august 2024 1
27. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 2
21. august 2024 2
20. august 2024 2