Afdelingslæge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Kirurgisk Afdeling, Akut kirurgi, Sjællands Universitetshospital

Er du speciallæge i kirurgi og brænder for at arbejde med patienter med alvorlige akutte kirurgiske problemstillinger er du måske vores kommende kollega. Kirurgisk Afdeling styrker den akutte kirurgi og har en stilling ledig som afdelingslæge til besættelse 1.juli 2021 eller snarest derefter.

Akutte, kirurgiske patienter får den bedste behandling af læger som er dedikeret til akut kirurgi. Vi har derfor en Akut Sektion, hvortil du vil fast knyttet. Du vil her indgå i tæt samarbejde med 4 andre speciallæger, 6-8 yngre læger samt en gruppe fagligt engagerede sygeplejersker. Området ledes af en funktionsansvarlig overlæge. Den akutte sektion vil som afdelingens øvrige specialteams selv kunne planlægge og fordele arbejdsopgaverne.

Du vil hos os opleve en afdeling præget af høj faglighed, fleksibilitet, stærk kollegialitet, godt arbejdsklima og godt samarbejde med andre faggrupper.

Vi ser gerne, at du i løbet af nogle år opnår europæisk certificering i Akut kirurgi, og afdelingen vil sammen med dig planlægge et uddannelsesforløb som leder frem til certificering. Der vil naturligvis blive afsat tid og økonomi til denne udvikling.

Under din ansættelse vil vi styrke din viden og kompetencer på det akutte, kirurgiske område. Du vil som speciallæge i Kirurgisk afdeling få udarbejdet en målrettet karriereplan, som beskriver din videre udvikling fagligt, ledelsesmæssigt og forskningsmæssigt.

Hos os har de årlige MUS samtaler i stigende grad karakter af karriereplanlægning, hvor vi i fællesskab lægger en plan for din faglige og ledelsesmæssige udvikling over de kommende 1 og 3 år.

Kirurgisk afdeling, SUH introducerede for godt 4 år siden OMEGA (Optimizing Major EmerGency Abdominal surgery), som er et unikt setup for patienter før-, under og efter akutte operationer for alvorlige abdominalkirurgiske lidelser. Baseret på resultaterne fra de første 4 år har vi kunnet se en betydelig reduktion i mortalitet og morbiditet for denne patientgruppe.

Da vi fortsat ønsker at styrke indsatsen for de akutte kirurgiske patienter, har vi etableret et dedikeret OMEGA- afsnit i Kirurgisk afdeling. Dette afsnit varetager behandling og pleje af disse patienter både før og efter operation, ligesom operationerne varetages af teamets læger.

Akut teamet arbejder målrettet med Patientansvarlig læge (PAL). For os er det helt naturligt , at man som operatør har ansvaret for den akutte patient, både før, under og efter operationen.

Arbejdet som afdelingslæge i Akut Teamet kan kombineres med en subspecialiseret, elektiv funktion eksempelvis indenfor det Øvre Team, og dette kan aftales afhængig af dine interesser og kompetencer.

Kirurgisk afdeling har et stærkt fokus på faglighed, og det er vores strategi fortsat at udvikle afdelingen baseret på et stærkt fagligt miljø, hvor vi ser forskning som en integreret del. Vi ser derfor gerne, at du i dit tidligere virke har vist interesse og resultater indenfor forskningen og har lyst til at fortsætte dette.

Ønsker du at være en del af en afdeling i rivende udvikling baseret på kvalitet og høj faglighed, er du måske vores kommende kollega, og vi ser gerne en ansøgning fra dig.

Dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat med en motiveret og visionær kollega, som sammen med os har lyst til at præge den videre udvikling af afdelingen og ikke mindst det akutte team.

Du skal have lyst til sammen med os at opbygge og præge et afsnit dedikeret behandlingen af patienter med akutte, kirurgiske lidelser.

Vi ønsker en kollega, som sætter patienten i centrum, stræber efter den bedst mulige kvalitet i behandlingen og som har lyst til at være en del af et team af dygtige kolleger, som arbejder både nationalt og internationalt for at udvikle både Kirurgisk afdeling og SUH.

Du er visionær og målrettet og tager ansvar for de opgaver, som du påtager dig.

Vi forventer, at du er rutineret kirurg både i forhold til åben og laparoskopisk kirurgi og har lyst til at udvikle dig både fagligt, teknisk, ledelsesmæssigt og forskningsmæssigt.

Kirurgisk Afdeling lægger vægt på, at yde behandling af høj kvalitet på et evidensbaseret grundlag. Vi forventer derfor, at du er forskningsaktiv og at du har vist dette i dit hidtidige karriereforløb. I Kirurgisk afdeling mener vi, at et stærkt fagligt miljø samt et aktivt forskningsmiljø er nødvendigt for at sikre udvikling af såvel faget som den enkelte kirurg. Dette forventer vi du tager aktivt del i.

Afdelingen vægter uddannelse højt, og vi forventer derfor, at du interesserer dig for uddannelse og supervision.Både overlæger og afdelingslæger har uddannelsesforpligtigelse overfor medicinstuderende, introduktionslæger, læger i hoveduddannelse samt andre faggrupper i afdelingen.

Afdelingen har regionens lærestolsprofessorat i kirurgi, ligesom der er både kliniske lektorer og studielektorer tilknyttet.

Speciallægefunktionen indeholder også administrative opgaver. Disse forsøger vi at fordele jævnt og forventer derfor, at du også deltager i disse opgaver.

Vi lægger vægt på, at du udviser engagement og positivitet samt interesserer dig for din egen personlige og faglige udvikling og profilering, og vi forventer, at du aktivt går ind i en udvikling af dig selv og afdelingen.

Generelt:

Kirurgisk Afdeling, SUH har en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge samt en ledende oversygeplejerske. Fagligt er afdelingen opdelt i 7 funktionsområder, som fagligt ledes af en funktionsansvarlig overlæge, som sammen med en afdelingssygeplejerske udgør områdeledelsen for funktionen. Vi har fokus på gode patientforløb og et stærk fagligt miljø. Kirurgisk afdeling varetager behandlinger som højt specialiseret funktion, regionsfunktion samt hovedfunktion. Den 1.april 2019 blev de kirurgiske funktioner samlet i Køge, og vil som en af de første afdelinger flytte ind i det nybyggede Universitetshospital i 2022.

Funktionsområder i Kirurgisk afdeling:

  1. Akut kirurgi

  2. Øvre kirurgi

  3. Nedre kirurgi inklusive kræftkirurgi

  4. Endoskopi

  5. Ambulatoriefunktion

  6. Forskning

  7. Kirurgisk funktion på Nykøbing Falster Sygehus


Kirurgisk afdeling varetager behandling af akutte, benigne og maligne kirurgiske lidelser med mere end 6.000 årlige operationer. De fleste akutte patienter indlægges via hospitalets Akut Afdeling. Der foretages desuden udredning og behandling af patienter med akutte kirurgiske problemstillinger fra hospitalets øvrige afdelinger, ligesom der modtages patienter med specialiserede, akutte kirurgiske lidelser fra resten af regionen. Der foretages årligt omkring 3.600 akutte operationer, og ansvaret for disse patienter ligger i sektionen for Akut kirurgi.

Afdelingens sektion for Øvre kirurgi har regionsfunktion samt højt specialiseret funktion og varetager bariatrisk kirurgi i form af gastric bypass, gastric sleeve, reflukskirurgi og operation for parastomale hernier samt operation af større, komplicerede ventralhernier og giganthernier.Der foretages også laparoskopisk operation for inguinalhernier samt cholecystektomier.

Funktionsområdet Nedre Kirurgi varetager behandling af benigne lidelser som IBD kirurgi, behandling af komplicerede crohntilfælde og komplicerede analfistler samt kirurgisk behandling af analinkontinens for hele regionen. Behandling af IBD patienter varetages i samarbejde med hospitalets gastromedicinske sektion. Sektionen for Nedre kirurgi varetager desuden udredning, behandling og palliation af patienter med cancer i gastrointestinalkanalen.

Afdelingen foretager årligt omkring 400 kolorektale resektioner, hvoraf over 90 % er laparoskopiske og omkring 25 % robotassisteret.

Sektionen har desuden regionsfunktion for hæmatologiske splenektomier samt for kirurgisk lokalbehandling af rektumtumorer.

Afdelingens endoskopiafsnit foretager årligt mere end 14.000 endoskopier i form gastroskopier, koloskopier samt et stort og stigende antal avancerede endoskopiske procedurer som regionsfunktion eksempelvis ERCP, transgastrisk ERCP, EMR, e-FTR,EUL og CELS. Enheden har afdelingen også regionsfunktion for endoskopisk udredning af børn med gastroenterologiske lidelser i samarbejde med Pædiatrisk afdeling, SUH.

Kirurgisk afdeling har en stor ambulant funktion, hvor vi foretager udredning og opfølgning af elektive forløb forud for operation. Ambulatoriet varetager flere specialiserede funktioner eksempelvis med udredning af patienter før bariatrisk kirurgi samt udredningen af patienter med anal inkontinens i Inkontinensklinikken. Der er tilknyttet en specialiseret ultralydfunktion til ambulatoriet.

Kirurgisk Afdeling har en stor og meget aktiv forskningsenhedCenter for Surgical Science med mere end 40 tilknyttede forskningsmedarbejdere og med et stærkt og voksende samarbejde nationalt og internationalt. Forskningsenheden afholder hvert år et internationalt symposium, Zealand Surgical Forum; se http://www.zealandsurgicalforum.com/

https://centerforsurgicalscience.dk/da/

Siden 2018 har lægestaben ved den kirurgiske funktion på Nykøbing Falster Sygehus refereret til den ledende overlæge ved Kirurgisk afdeling, SUH. I Nykøbing varetages elektiv kirurgi i form af hernie-og galdevejskirurgi samt hæmorideoperationer. Akut kirurgi i form af appendektomier og andre akutte, mindre operationer.

Arbejdsvilkår:

Afdelingslægen får hovedfunktion (dagarbejde og vagtfunktion) i Køge.

Speciallægen indgår i bagvagtslaget sammen med 33 andre speciallæger fordelt som overlæger og afdelingslæger. Afdelingslæger har typisk tilstedeværelsesvagter, mens overlæger har rådighedsvagt.

Afdelingen er fast forankret i den regionale udvikling af sygehusvæsenet med varetagelse af de specialiserede kirurgiske funktioner for Region Sjælland.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Personlige og faglige kompetencer:

Speciallægen skal have kompetencer inden for hver af nedenstående 7 roller, på et niveau, der svarer til det, man kan forvente af en speciallæge, og ansøgningen skal derfor udformes i henhold til nedenstående.

1. Medicinsk ekspert
Diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at varetage kompetent og effektiv udredning og behandling.

2. Kommunikator

Kan kommunikere forståeligt, præcist og empatisk med patienter og pårørende; kan lytte, drøfte og formidle relevant information med patienter, pårørende samt kolleger og andre medarbejdere.

3. Samarbejder
Samarbejder effektivt med alle medarbejdere og primær sektor; bidrager effektivt i tværfaglige aktiviteter.

4. Organisator/leder/administrator
Anvender og prioriterer ressourcerne effektivt og afbalancerer hensyn til patientbehandling, uddannelse, administrative funktioner, kvalitetsudvikling og eksterne aktiviteter.

5. Sundhedsfremmer
Bidrager effektivt til øget sundhed hos patienter såvel som hos andre borgere. Erkender og reagerer på de områder, hvor oplysning er påkrævet.

6. Akademiker
Anvender en personlig strategi for kontinuerlig kompetenceudvikling; vurderer information kritisk; faciliteter læring hos patienter, kolleger, uddannelsessøgende læger, studenter og andre personalegrupper; bidrager til udvikling af ny viden.

7. Professionel
Yder høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed, medfølelse; udviser passende personlig og medmenneskelig adfærd; praktiserer i etisk overensstemmelse med lægeløftet.

Yderligere oplysninger: Yderligere information kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Henrik Møller, mail: [email protected] eller tlf. 47 32 30 01 eller funktionsansvarlig overlæge Thomas Jørgensen på [email protected] eller telefon 23 34 86 19

Ansøgningsfrist 5.marts 2021.

Ansøgningen forventes opstillet således at ansøger forholder sig til hver af de 7 lægeroller.

Samtale med kvalificerede ansøgere forventes afholdt i uge 10.

Du kan læse mere om Kirurgisk Afdeling på:

http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/roskildesygehus/Afdelinger/kirurgisk-afdeling/Sider/default.aspx

og

http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/koegesygehus/afdelinger/kirurgisk-afdeling/Sider/default.aspx

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2024, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Køge
  • Fredag den 05. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Køge over tid

Dato Alle jobs som læger
19. september 2024 8
18. september 2024 7
17. september 2024 7
16. september 2024 7
15. september 2024 8
14. september 2024 5
13. september 2024 5
12. september 2024 5
11. september 2024 5
10. september 2024 2
9. september 2024 2
8. september 2024 4
7. september 2024 4
6. september 2024 3
5. september 2024 3
4. september 2024 3
3. september 2024 3
2. september 2024 3
1. september 2024 3
31. august 2024 3
30. august 2024 3
29. august 2024 2
28. august 2024 1
27. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 2
21. august 2024 2
20. august 2024 2