Overlæge til det endoskopiske område

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Overlæge

Kirurgisk Afdeling

Endoskopi

Sjællands Universitetshospital

Brænder du for avanceret endoskopi, udvikling, ansvar og forskning?

Så har Kirurgisk Afdeling, SUH en stilling ledig som overlæge i den endoskopiske funktion, til besættelse 1. november 2021 eller snarest derefter.

Kirurgisk afdeling, SUH er opdelt i 7 funktionsområder. Afdelingens afsnit for endoskopi har regionsfunktion samt højt specialiseret funktion indenfor det endoskopiske område.

Endoskopiafsnittet er blandt de største i landet indenfor både almindelig og avanceret endoskopi.

Der er på 7 endoskopiske stuer kapacitet til ca. 14000 årlige undersøgelser.

Der udføres; følgende blandt andet følgende avanceret endoskopi; ERCP ( herunder rendez vous ERCP, SPY-glass og transgatrisk ERCP), EUS, ballon enteroskopi og pædiatrisk endoskopi, der udføres rutinemæssigt følgende procedurer; ESD, e-FTR, CELS, LAMS, alle typer SEMS, PTC, LVK og en lang række andre procedure.

Der er 6 koloskoperende sygeplejersker, NAPS funktion, en stor forsknings aktivitet i samarbejde med CSS og desudende en stor uddannelses og oplærings funktion.

Derudover har afsnittet en stor kursusportefølje indenfor endoskopi.

Kirurgisk afdeling har et stærkt fokus på faglighed, udvikling og forskning, det er vores strategi fortsat at udvikle afdelingen baseret på et stærkt fagligt miljø, og vi ser derfor gerne, at du i kan dokumentere resultater indenfor disse områder.

Du vil som overlæge i endoskopiafsnittet indgå i et team med 5 faste meget dedikerede overlæger. Du vil indgå i det daglige arbejde ifa overvejende avancerede endoskopiske procedurer samt gastroskopier og koloskopier.

Du vil tage del i supervision af de øvrige endoskoperende læger og sygeplejersker. Du vil skulle deltage i det administrative arbejde ifa bla arbejde med henvisninger og visitationer ligeledes tage del i forskning og udvikling af endoskopiafsnittet hen mod at blive et endoskopisk ”centre of execellence” i international klasse.

Hvis du lyst til at tage del i en rivende udvikling baseret på kvalitet, dynamik og høj faglihed, er du måske vores kommende kollega, og så modtager vi meget gerne en ansøgning fra dig.

Generelt:

Kirurgisk Afdeling, SUH har en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge samt en ledende oversygeplejerske. Fagligt er afdelingen opdelt i 7 funktionsområder, som fagligt ledes af en funktionsansvarlig overlæge, som sammen med en afdelingssygeplejerske udgør områdeledelsen for funktionen. Vi har fokus på gode patientforløb og et stærk fagligt miljø. Kirurgisk afdeling varetager behandlinger som højt specialiseret funktion, regionsfunktion samt hovedfunktion. Den 1.april 2019 blev de kirurgiske funktioner samlet i Køge, og vil som en af de første afdelinger flytte ind i det nybyggede Universitetshospital i 2022.

Funktionsområder i Kirurgisk afdeling:

  1. Akut kirurgi

  2. Øvre kirurgi

  3. Nedre kirurgi inklusive kræftkirurgi

  4. Endoskopi

  5. Ambulatoriefunktion

  6. Forskning

  7. Kirurgisk funktion på Nykøbing Falster Sygehus


Kirurgisk afdeling varetager behandling af akutte, benigne og maligne kirurgiske lidelser med mere end 6.000 årlige operationer.

Afdelingens endoskopiafsnit foretager årligt mere end 14.000 endoskopier i form gastroskopier, koloskopier samt et stort og stigende antal avancerede endoskopiske procedurer som regionsfunktion eksempelvis ERCP, transgastrisk ERCP, EMR, e-FTR, EUL og CELS. Enheden har også regionsfunktion for endoskopisk udredning af børn med gastroenterologiske lidelser i samarbejde med Pædiatrisk afdeling, SUH.

De fleste akutte patienter indlægges via hospitalets Akut Afdeling. Der foretages desuden udredning og behandling af patienter med akutte kirurgiske problemstillinger fra hospitalets øvrige afdelinger, ligesom der modtages patienter med specialiserede, akutte kirurgiske lidelser fra resten af regionen. Der foretages årligt omkring 3.600 akutte operationer, og ansvaret for disse patienter ligger i sektionen for Akut kirurgi.

Afdelingens sektion for Øvre kirurgi har regionsfunktion samt højt specialiseret funktion indenfor bariatrisk kirurgi, reflukskirurgi, operation for parastomale hernier samt operation af større, komplicerede ventralhernier og giganthernier. Derudover varetager vi højvolumen elektiv inguinal hernieotomi og cholecystektomi. Største delen af vores operationer udføres laparoskopisk og vi er i gang med at implementere robot assisteret kirurgi til udvalgte patient kategorier.

Funktionsområdet Nedre Kirurgi varetager behandling af benigne lidelser som IBD kirurgi, behandling af komplicerede crohntilfælde og analfistler samt kirurgisk behandling af analinkontinens for hele regionen. Behandling af IBD patienter varetages i samarbejde med hospitalets gastromedicinske sektion. Sektionen for Nedre kirurgi varetager desuden

udredning, behandling og palliation af patienter med cancer i gastrointestinalkanalen.

Afdelingen foretager årligt omkring 400 kolo-rektale resektioner, hvoraf over 90 % er laparoskopiske og omkring 25 % robotassisteret.

Sektionen har desuden regionsfunktion for hæmatologiske splenektomier samt for kirurgisk lokalbehandling af rektumtumorer.

Kirurgisk afdeling har en stor ambulant funktion, hvor vi foretager udredning og opfølgning af elektive forløb forud for operation. Ambulatoriet varetager flere specialiserede funktioner eksempelvis med udredning af patienter før bariatrisk kirurgi samt udredningen af patienter med anal inkontinens i Inkontinensklinikken.

Kirurgisk Afdeling har en stor og meget aktiv forskningsenhedCenter for Surgical Science med mere end 35 tilknyttede forskningsmedarbejdere, et Forskningslaboratorium og med et stærkt og voksende samarbejde nationalt og internationalt. Forskningsenheden afholder hvert år et internationalt symposium, Zealand Surgical Forum; se http://www.zealandsurgicalforum.com/

https://centerforsurgicalscience.dk/da/

Siden 2018 har lægestaben ved den kirurgiske funktion på Nykøbing Falster Sygehus refereret til den ledende overlæge ved Kirurgisk afdeling, SUH. I Nykøbing varetages elektiv kirurgi i form af hernie-og galdevejskirurgi samt hæmorideoperationer. Akut kirurgi i form af appendektomier og andre akutte, mindre operationer.

Dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat med en motiveret og visionær kollega, som sammen med os har lyst til at præge og lede den videre udvikling af afdelingen og ikke mindst endoskopien.

Vi ønsker en kollega, som sætter patienten i centrum, stræber efter den bedst mulige kvalitet i behandlingen, og som har lyst til at være en del af et team af dygtige kolleger, som arbejder både nationalt og internationalt for at udvikle både Kirurgisk afdeling og SUH.

Du er ambitiøs, visionær og målrettet og tager ansvar for at være en aktiv del af det endoskopiske team.

Kirurgisk Afdeling lægger vægt på, at yde behandling af høj kvalitet på et evidensbaseret grundlag. Det vil derfor blive positvt vægtet hvis du er forskningsaktiv, og at du har vist dette i dit hidtidige karriereforløb. I Kirurgisk afdeling mener vi, at et stærkt fagligt miljø samt et aktivt forskningsmiljø er nødvendigt for at sikre udvikling af såvel faget som den enkelte kirurg. Dette forventer vi du tager aktivt del i.

Afdelingen vægter produktion, forskning og uddannelse ligeværdigt, og vi forventer derfor, at du interesserer dig for ledelse, udvikling, målstyring, uddannelse, supervision og afhængigt af kompetencer bidrager i forskningsinitiativer. Både overlæger og afdelingslæger har uddannelsesforpligtigelse overfor medicinstuderende, introduktionslæger, læger i hoveduddannelse samt andre faggrupper i afdelingen.

Afdelingen har regionens lærestolsprofessorat i kirurgi, ligesom der er både kliniske lektorer og studielektorer tilknyttet.

Arbejdsvilkår:

Overlægen får hovedfunktion i Køge.

Stillingen er pt vagtfri, men der arbejdes mod etablering af en bredskabsvagt.

Afdelingen er fast forankret i den regionale udvikling af sygehusvæsenet med varetagelse af de specialiserede kirurgiske funktioner for Region Sjælland.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Personlige og faglige kompetencer:

Speciallægen skal have kompetencer inden for hver af nedenstående 7 roller, på et niveau, der svarer til det, man kan forvente af en speciallæge, og ansøgningen skal derfor udformes i henhold til nedenstående.

1. Medicinsk ekspert
Diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at varetage kompetent og effektiv udredning og behandling.

2. Kommunikator

Kan kommunikere forståeligt, præcist og empatisk med patienter og pårørende; kan lytte, drøfte og formidle relevant information med patienter, pårørende samt kolleger og andre medarbejdere.

3. Samarbejder
Samarbejder effektivt med alle medarbejdere og primær sektor; bidrager effektivt i tværfaglige aktiviteter.

4. Organisator/leder/administrator
Anvender og prioriterer ressourcerne effektivt og afbalancerer hensyn til patientbehandling, uddannelse, administrative funktioner, kvalitetsudvikling og eksterne aktiviteter.

5. Sundhedsfremmer
Bidrager effektivt til øget sundhed hos patienter såvel som hos andre borgere. Erkender og reagerer på de områder, hvor oplysning er påkrævet.

6. Akademiker
Anvender en personlig strategi for kontinuerlig kompetenceudvikling; vurderer information kritisk; faciliteter læring hos patienter, kolleger, uddannelsessøgende læger, studenter og andre personalegrupper; bidrager til udvikling af ny viden.

7. Professionel
Yder høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed, medfølelse; udviser passende personlig og medmenneskelig adfærd; praktiserer i etisk overensstemmelse med lægeløftet.

Yderligere oplysninger: Yderligere information kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lasse Bremholm Hansen, mail: [email protected] eller tlf. 47 32 30 01.

Ansøgningsfrist 22. oktober 2021

Ansøgningen forventes opstillet således at ansøger forholder sig til hver af de 7 lægeroller.

Samtale med kvalificerede ansøgere forventes afholdt i uge 43


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Køge
  • Fredag den 22. oktober 2021

Lignende jobs

  • Læge (vikar) i Holbæk

    Weekend- og ferieafløsere/vikariat til Holbæk Sygehus Serviceafdeling Er du studerende, afholder sabbatår eller har brug for et sommerjob? Er du serviceminded, udadvendt og trives med varierend..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Fast stilling som overlæge 15 timer om ugen Stillingen er vagtfri. Sexologisk Klinik er organisatorisk en del af Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrien Øst i [xxxxx] Psykiatris..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Plastikkirurgien på Sjællands Universitetshospital: Ledig stilling som Overlæge Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital Roskilde søger til Plastikkirurgien en eng..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Gør du dig tanker om hvordan man former fremtidens sygeplejersker? Kan du bruge dig selv som det gode eksempel? Så håber vi du vil læse videre og overveje, om ikke vi skal arbejde sammen, om lige p..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Køge over tid

Dato Alle jobs som læger
6. juli 2024 6
5. juli 2024 5
4. juli 2024 5
3. juli 2024 5
2. juli 2024 5
1. juli 2024 5
30. juni 2024 5
29. juni 2024 5
28. juni 2024 5
27. juni 2024 5
26. juni 2024 5
25. juni 2024 4
24. juni 2024 4
23. juni 2024 5
22. juni 2024 5
21. juni 2024 5
20. juni 2024 5
19. juni 2024 4
18. juni 2024 4
17. juni 2024 4
16. juni 2024 4
15. juni 2024 4
14. juni 2024 4
13. juni 2024 4
12. juni 2024 4
11. juni 2024 4
10. juni 2024 4
9. juni 2024 4
8. juni 2024 4
7. juni 2024 6
6. juni 2024 6