Sundhedskoordinator til Sundhedscenter Kolding

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Sundhedskoordinator til Sundhedscenter Kolding

Vil du være med til at udvikle fremtidens sundhedstilbud for borgere i Kolding Kommune?

Vi har brug for en sundhedsfaglig medarbejder med et ønske om at gøre en forskel. Hvis du brænder for at gøre en forskel for og sammen med borgere kombineret med projektledelse, prøvehandlinger og udvikling så kan du være den, vi leder efter.

Hvem er vi?

Sundhedsfremme og Forebyggelses er en ambitiøs afdeling med en uformel omgangstone, højt til loftet og en innovativ tilgang, hvor vi i Kolding kommune bruger designtænkning – ud fra visionen "Sammen designer vi livet". Vi er i alt ca. 17 medarbejdere og består af sygeplejersker, fysioterapeuter, sundhedsfaglige kandidater, diætister og psykolog m.fl. Afdelingen varetager sundhedsfremme og forebyggelse efter sundhedslovens §119. Der vil i stillingen være mange snitflader til samarbejdspartnere i Sundhed og Træning, som varetager genoptræning og rehabilitering.

Vi er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder målrettet med en klar vision: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør. Det er en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan / aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde.

Du kan læse mere om visionen og levereglerne her: https://www.kolding.dk/politik/politikker-og-strategier/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng

Kvalifikationer og opgaver

Du har en sundhedsfaglig uddannelse med minimum 5 års praksiserfaring og en kandidatoverbygning. Du er engageret, stabil og har en positiv livsindstilling og så brænder du for at gå borgere i møde samtidig med at du har en særlig interesse inden for projektledelse, prøvehandlinger, datamonitorering, statistik og effektmåling.

Stillingen er delt mellem klinisk praksis og projektarbejde og tilrettelægges løbende i samarbejde med afdelingslederen.

I praksisdelen af stillingen vil du blive en af flere kolleger som bidrager til vores "Ligevægtsforløb", der er målrettet borgere med overvægt. Her er det vigtigt du med en helhedsorienteret tilgang formår at starte i borgerens centrum og understøtte borgeren på en meningsfuld måde. For at lykkes med det, er du nysgerrig i din tilgang til borgeren, tænker kreativt i indsatser og tør konstruktivt udfordre andre til fordel for borgerens centrum.

Du kan læse mere om ligevægt her: https://www.kolding.dk/om-kommunen/design/design-cases/et-liv-i-ligevaegt

Projektdelen af stillingen understøtter såvel Sundhedsfremme og Forebyggelse samt Sundhed og Træning. Der vil særligt være fokus på at udvælge og prioritere udviklingstiltag til gavn for sundhedsområdets borgere, samt sikre og understøtte, at vi har de tilbud og tilgange på området som borgerne har brug for.

Sundhedskoordinatoren vil skulle løse opgaver af tværgående karakter med udgangspunkt i kvalitetssikring, udvikling og innovation. Der vil være tale om mange forskelligartede opgaver, dels faste opgaver, men også projektledelse af prøvehandlinger, interviews og ad hoc opgaver. Det er derfor afgørende, at du har lyst til at sætte dit tydelige præg på sundhedsområdet, samtidig med at vi finder retningen sammen undervejs.

Stillingen vil ligeledes bestå af generelle opgaver som at dokumentere aktiviteter, evaluere indsatser og udarbejde statusrapporter.

Du ansættes ind i en afdeling, hvor det er vigtigt, at du af natur er en teamplayer og får energi af at indgå i samarbejdet med kolleger. Det betyder, at du engagerer dig i afdelingen og trives med en åben og direkte kommunikation. Du understøtter afdelingens trivsel og samarbejde med din ansvarlighed og kompetencer i at tilrettelægge en struktureret hverdag med god kalenderstyring.

Du er god til at give- og modtage feedback samt søge sparring med kolleger og ledelse på tværs af organisationen.

Vores hverdag forudsætter, at du tager ansvar, udviser fleksibilitet og har selvstændig handlekompetence. Du har lyst til udvikling, kan interagere i en stor organisation og er læringsorienteret.

Vi har det godt sammen, fordi vi ligger vægt på at have det sjovt og meningsfyldt på arbejdet. Det tror vi smitter af, når vi er sammen med de borgere, der har brug for vores hjælp.

Vi er på udkig efter en kollega der tænker; yes – det er lige mig! Så hvis det er dig, så vent ikke, men send os en ansøgning. Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Heidi Olesen på tlf. 24229311 for at høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted: Sundhedscentret, Kolding Kommune

Arbejdstid: 37 timer/ugen

Ansættelsestidspunkt: den 01.04.2020

Løn: Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: den 27. februar 2020 kl. 8.00

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler frem til og med den 28. februar. Du må forvente en case til ansættelsessamtalen.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune er en røgfri arbejdsplads

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=85460866)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Kolding
  • Torsdag den 27. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Kolding over tid

Dato Alle jobs som læger
25. december 2024 20
24. december 2024 20
23. december 2024 20
22. december 2024 22
21. december 2024 24
20. december 2024 24
19. december 2024 18
18. december 2024 18
17. december 2024 18
16. december 2024 18
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 15
10. december 2024 10
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 13
5. december 2024 13
4. december 2024 13
3. december 2024 13
2. december 2024 13
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 16
28. november 2024 18
27. november 2024 20
26. november 2024 15
25. november 2024 16