1 speciallæge i kardiologi til Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Vi søger en speciallæge i kardiologi og gerne med særlig interesse for MR skanning af hjerter med tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Afdelingen

Kardiologien i Sygehus Lillebælt er samlet i én organisatorisk enhed med fælles ledelse og kardiologiske funktioner på Akutsygehuset i Kolding og Specialsygehuset i Vejle. Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt har 220 medarbejdere og heraf 25 speciallæger, hvoraf de 12 har hovedfunktion i Kolding. Vi har uddannelseslæger på alle niveauer: prægraduat, KBU, introduktionsstillinger samt HU-forløb, og uddannelse er højt prioriteret og evalueret.

De hjertemedicinske patienter modtages efter optageområde direkte i de kardiologiske sengeafsnit døgnet rundt. Hjertesygdomme har samlet set 51 senge til rådighed med 5.500 indlæggelser og en ambulant aktivitet på 42.000 besøg i 2023.

Der er et tæt samarbejde mellem de to matrikler med fokus på funktionsledelse, faglige og tværfaglige teams på tværs, en fælles møde- og konferencestruktur og flere ugentlige MDT-konferencer med Odense Universitetshospital.

Afdelingens speciallæger dækker sammen de kardiologiske opgaver på hoved- og regionsfunktionsniveau på begge matrikler. Regionsfunktionerne på Vejle-matriklen omfatter koronarangiografi, pacemaker-implantation, hjerte-MR, GUCH samt udredning af arvelige hjertesygdomme i formaliseret samarbejde med Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle og Odense Universitetshospital. Udredning af operationskrævende hjerteklapsygdomme, primær diagnostik og behandling af ukompliceret endokarditis og undersøgelse for mistænkt iskæmisk hjertesygdom med hjerte-CT foretages på begge matrikler. Sygehus Lillebælts AK-center er placeret i kardiologien på Kolding Sygehus med satellitfunktion på Vejle Sygehus.

Den nye ledelsesstruktur for overlæger er implementeret med ansættelse af ledende overlæger i afsnitsledelser med oversygeplejerskerne i et ledelsesfælleskab. Afsnitsledelserne indgår sammen med afdelingsledelsen i afdelingens tværfaglige strategiske ledergruppe.

Stillingen

Der søges en engageret speciallæge til at indgå i det kardiologiske speciallægeteam i Sygehus Lillebælt med hovedansættelse på afdelingens afsnit i Kolding.

Vi påtænker at udvide vores hjerte MR aktivitet, hvorfor særlig interesse og/eller kompetencer inden for dette område vil blive værdsat, men er ikke et krav, da funktionen også vil kunne dækkes inden for afdelingens nuværende rammer. Aktuelt foretager vi 400 hjerte MR om året, men planlægger at udvide funktionen med indikationen iskæmi/perfusion

Speciallægen kan i stedet have særlig interesse og kompetence inden for et af kardiologiens andre hovedområder og funktion på området vil blive prioriteret. Oplæring i en af specialfunktionerne er også en mulighed. Såfremt de rette ambitioner og kompetencer for at påtage sig et funktionsledelsesansvar for et af hovedområderne er til stede, vil afdelingen værdsætte og tilgodese kvalificering hen imod dette inden for afdelingens behov.

Speciallægen indgår i den kardiologiske bagvagt i Kolding. Vagten er 11-skiftet, dækkes af speciallæger og HU-læger og består af dagtjeneste med efterfølgende tilkaldevagt uden for tjenestestedet alle ugens dage.

Til stillingen kan, efter interesse, knyttes en deltids forskningsstilling mhp. fortsat udvikling af afdelingens forskningsområde og forskningssamarbejdet på det kardiovaskulære område i Sygehus Lillebælt og med regionale samarbejdspartnere.

Ansøger

  • Bør have særlige kvalifikationer og interesse for et eller flere kliniske subspecialer inden for kardiologien.
  • Må have fagligt engagement og ambition, fleksibilitet og gode samarbejdsevner både internt og eksternt.
  • Bør være bevidst om sin funktion som rollemodel og samarbejdspartner.
  • Skal have respekt for og indblik i alle faggruppers bidrag til den fælles opgaveløsning.
  • Skal være indstillet på at blive en del af den fortsatte udviklingsproces for kardiologien i Sygehus Lillebælt og indgå konstruktivt og visionært i udviklingsarbejdet.
  • Må være indstillet på at sætte patienten først, prioritere det gode patientforløb og være fleksibel i forhold til den kliniske opgave.

Ansøgning og faglig bedømmelse

Ansøgningen bør udformes således, at ansøgers kvalifikationer kan vurderes ift. den opslåede stilling og ansøgers særlige kompetencer og interesseområder.

Ansøgningen bør indeholde information om ansøgers kvalifikationer ift. de 7 lægeroller.

Ansøgere til stilling som overlæge i Region Syddanmark skal medsende det udfyldte skema (klik på link) som grundlag for det lægefaglige bedømmelsesudvalg.

Ansøgningen fremsendes elektronisk via Region Syddanmarks elektroniske ansøgningssystem. Se linket i annoncen.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos afdelingens ledelsessekretær.

Funktionsbeskrivelsen kan tilrettes i forbindelse med ansættelsen iht. eventuelle aftaler om specifikke funktioner knyttet til stillingen.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er iht. til den gældende overenskomst i forhold til stillingen (YL eller FAS).

Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.

Tidsforløb

Ansøgningsfrist er mandag d. 4. november 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 5. og 6. november men kan afholdes løbende.

Kontaktoplysninger

Cheflæge Flemming Hald, tlf. 7940 6767
[email protected]

Ledende overlæge hjertemedicinsk ambulatorium, Vejle, Vibeke Guldbrand Rasmussen, tlf. 7940 6774
[email protected]

Ledende overlæge hjertemedicinsk sengeafsnit, Kolding, Lise Zeuthen, tlf. 7636 2894
[email protected]

Ledelsessupporter Christina Rotbøl Husted, tlf. 7636 2092
[email protected]

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Kolding
  • Mandag den 04. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Kolding over tid

Dato Alle jobs som læger
22. december 2024 22
21. december 2024 24
20. december 2024 24
19. december 2024 18
18. december 2024 18
17. december 2024 18
16. december 2024 18
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 15
10. december 2024 10
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 13
5. december 2024 13
4. december 2024 13
3. december 2024 13
2. december 2024 13
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 16
28. november 2024 18
27. november 2024 20
26. november 2024 15
25. november 2024 16
24. november 2024 15
23. november 2024 14
22. november 2024 15