Intro i akutmedicin - delt mellem Holbæk Akutafdeling og Rigshospitals Traumecenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Har du mod på at prøve livet som akutmediciner? En af vores introlæger tager på barsel og vi har derfor mulighed for at tilbyde en intro-stilling i efteråret. Stillingen er en kombination mellem Holbæk Akutafdeling (9 mdr) og Rigshospitalets Traumecenter (3 mdr). Du får en klinisk uddannelse der kombinerer en førende akutafdeling med et ophold på et Level 1 traumecenter.

*Du kan læse om en helt almindelig arbejdsdag i Holbæk, i denne artikel fra Ugeskrift for Læger:
https://ugeskriftet.dk/nyhed/et-dogn-med-akutmediciner-han-har-flere-storre-lungeembolier

Hos os bliver du

  • Rutineret i at behandle de fleste typer akutpatienter, fra skadestue til hjertestop-patienten
  • Del af daglige teams, hvor vi arbejder sammen om patientforløb
  • Uddannet af speciallæger med masser af erfaring
  • Oplært i akutmedicinsk beslutningstagning

Holbæk Akutafdeling (9 måneder i alt)

Akutafdelingen på Holbæk Sygehus er en selvstændig afdeling med cirka 80 sygeplejersker, 36 læger og 14 sekretærer ansat. Vi arbejder i teams i hverdagen og har ry for at have et rigtig godt kollegialt arbejdsmiljø.

Amerikansk forbillede: Afdelingen er opbygget efter forbillede fra visse amerikanske akutafdelinger, hvor patienterne har et kort, koncentreret ophold, med hurtig diagnostisk afklaring. I gennemsnit er patienterne i akutmodtagelsen under fire timer fra ankomst, når de skal indlægges. På de fire timer skal vi have stillet en diagnose og startet behandling. Afdelingen har behandlingsansvaret for cirka 95% af de akutte patienter, der kommer til sygehuset.

ADE: I vores sengeafdeling, Akut Diagnostisk Enhed, udreder og behandler vi en varieret gruppe af primært intern medicinske patienter. Fx patienter der skal have en mere kompliceret udredning.

Skadestuen: I skadestuen er der fokus på udvikling af vores behandlingstilbud. Fx har vi indført nye principper for procedurerelateret smertebehandling af børn, ultralydsvejledte blokader og meget mere.

Modtagelsen: 95% af akutte indlæggelser af vokse på sygehuset, foregår via modtagelsen. Her har vi som akutlæger behandlingsansvaret og visitationsretten.
Akutafdelingens læger modtager kørsel 1 patienter og er teamledere på hjertestopteamet Vi er ved at få installeret en CT scanner i selve akutmodtagelsen. Modtagelsen af de sygeste patienter kommer til at foregå efter en ”Direct-to-CT Protocol” efter samme principper som visse Level 1 traumecentre.

Få endnu mere info om afdelingen her: www.regionsjaelland.dk/hakut

Som introlæge kommer du til at arbejde på alle afsnit.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et trygt uddannelses- og arbejdsmiljø- vi arbejder i teams
  • Erfaring med hands-on akutmedicin, inkl ledelse af hjertestop- og akutteams
  • Fokus på daglig supervision og individuel feedback
  • Ugentlige foredrag - også fra eksterne oplægsholdere
  • M&M konference én gang om måneden - hvor vi dykker ekstra ned en i vanskelig case
  • Daglig diskussion af cases fra vagten – hvad kan vi lære?
  • Simulationstræning, og løbende kursustilbud indenfor akutmedicin
  • Ultralyd, ultralyd, ultralyd (vi bruger det meget og gerne)
  • Mulighed for intro-stilling på deltid (Holbæk-delen af ansættelsen)

Rigshospitalets Traumecenter (3 måneder)
Rigshospitalets TraumeCenter og Akut Modtagelse er en højt specialiseret enhed, der modtager svært tilskadekomne og alvorligt akut syge patienter. Under dit ophold på Rigshospitalet arbejder du som forvagt i regi af Ortopædkirurgisk Afdeling, HovedOrtocenteret. Dit arbejde består i at bemande skadesfunktionen i Traumecenteret samt at assistere ortopædkirurgisk bagvagt ved modtagelsen af svært kvæstede (traumekald). Traumecenteret modtager cirka 1000 traumepatienter per år.

Forventningsafstemning

Vi forventer af dig, at du

  • Har interesse for akutmedicin, måske som fremtidigt specialevalg
  • Kan holde hovedet nogenlunde lunkent, når det bliver travlt
  • Er indstillet på det er mere end et job… det er en uddannelse og der skal læses hjemme (eller lyttes)
  • Kan tale med de fleste om det meste - dvs har gode samarbejdsevner
  • Vil kunne arbejde på mellemvagtsniveau I Holbæk efter individuel vurdering, evt efter en tid som forvagt i Holbæk

Det med småt….

Der er tale om uddannelsesophold med blandende vagter, også aften-nattevagter. Du skal være indstillet på, at du kan komme til at tilse patienter med COVID-19 eller mistænkt for dette.
Skulle opholdet på Rigshospitalet mod forventning ikke kunne planlægges, forløber hele introstillingen på Holbæk Akutafdeling.

Behov for bolig eller bekymret for at pendle? Sygehuset tilbyder i et vist omfang midlertidige boliger, fx et værelse i en lejlighed sammen med andre yngre læger. Hvis du pendler, så er morgenkonferencen lagt, så den passer med tog fra København.

Måske interesseret?

Vi vil gerne fortælle meget mere. Hvis du har spørgsmål så skriv til Ledende overlæge Peter Hallas: [email protected]
Du kan også komme og se afdelingen (afhængigt af Covid-restriktioner) og snakke med de andre yngre læger om hvordan det er i virkeligheden og meget mere.

Ansættelserne begynder 1. oktober - eller efter aftale.
vi forbeholder os retten til løbende at vurdere ansøgere og besætte stillingerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 8.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midt-og Vestsjælland
  • Lørdag den 31. juli 2021

Lignende jobs

  • Læge (vikar) i Holbæk

    Weekend- og ferieafløsere/vikariat til Holbæk Sygehus Serviceafdeling Er du studerende, afholder sabbatår eller har brug for et sommerjob? Er du serviceminded, udadvendt og trives med varierend..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Fast stilling som overlæge 15 timer om ugen Stillingen er vagtfri. Sexologisk Klinik er organisatorisk en del af Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrien Øst i [xxxxx] Psykiatris..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Plastikkirurgien på Sjællands Universitetshospital: Ledig stilling som Overlæge Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital Roskilde søger til Plastikkirurgien en eng..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Gør du dig tanker om hvordan man former fremtidens sygeplejersker? Kan du bruge dig selv som det gode eksempel? Så håber vi du vil læse videre og overveje, om ikke vi skal arbejde sammen, om lige p..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som læger
6. juli 2024 38
5. juli 2024 37
4. juli 2024 36
3. juli 2024 36
2. juli 2024 35
1. juli 2024 32
30. juni 2024 34
29. juni 2024 33
28. juni 2024 33
27. juni 2024 32
26. juni 2024 34
25. juni 2024 32
24. juni 2024 32
23. juni 2024 34
22. juni 2024 34
21. juni 2024 35
20. juni 2024 36
19. juni 2024 36
18. juni 2024 34
17. juni 2024 34
16. juni 2024 36
15. juni 2024 37
14. juni 2024 41
13. juni 2024 42
12. juni 2024 42
11. juni 2024 41
10. juni 2024 40
9. juni 2024 43
8. juni 2024 43
7. juni 2024 46
6. juni 2024 42