Overlæge med ledelsesansvar til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, ungdomspsykiatrisk afsnit U1 intensiv, Roskilde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, ungdomspsykiatrisk afsnit U1 intensiv, Roskilde er en stilling som overlæge med ledelsesansvar ledig fra den 1. marts 2022 eller efter nærmere aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1, intensiv
U1 intensiv består af 4 modtagesenge og 8 intensive senge.

Afsnittet er etableret ned til Roskilde Fjord, i en bygning fra 2012 som er bygget til på bedste vis at understøtte de børne- og ungdomspsykiatriske opgaver i relation til døgnregi, herunder både individuel behandling og miljøterapi. I samme bygning er der desuden et alment ungdomspsykiatrisk afsnit med 8 pladser og et afsnit til børn med 9 pladser.

Aktuelt er en ny renovering i afsnittet i gang, så den bliver helt opdateret og funktionel, i forhold til opgaven med at modtage og behandle de unge patienter.

På baggrund af ekstra tilført økonomi er der samtidig et spændende arbejde i gang med ansættelse af ekstra miljøterapeuter og videreudvikling af det intensive arbejde i afsnittet, herunder etablering af interventionsteams.

Læs mere om afsnit U1 her

Den fast tilknyttede behandlergruppe består af personer, der på hver deres område har stor viden og er meget erfarne, så der er optimale muligheder for vejledning og supervision af yngre kollegaer i dagligdagen samt for faglig udvikling.

Vi er en stor og højt kvalificeret behandlergruppe med hver vores specialviden på forskellige områder. I afdelingen indgår foruden miljøterapeutisk personale aktuelt to afdelingslæger, en specialpsykolog, en socialrådgiver, to uddannelseslæger og en uddannelsespsykolog.

Der er et tæt samarbejde mellem alle faggrupper i U1 intensiv, og overlægen forventes at indgå i understøttelse af det miljøterapeutiske arbejde. Personalet arbejder helhedsorienteret, hvor biologi, udviklingspsykologi, psykopatologi, diagnostik, psykofarmakologi og psykoterapi forsøges udviklet og integreret på højeste niveau. Fælles for afsnittet er fokus på mentalisering, og rammer og strukturer som fordrer en mentaliserende kultur samt en opdateret og nuanceret faglighed. Der arbejdes på baggrund af en dynamisk referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske, som det psykiatriske felt.

Afsnittet medvirker i den postgraduate uddannelse af yngre læger og i den kliniske undervisning af studenter.

Kompetencer

Stillingen kan søges af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med nedenstående kvalifikationer:

  • Medicinsk ekspertise


Speciallægeanerkendelse, gerne suppleret med psykoterapeutisk videreuddannelse. Klinikken påskønner psykoterapeutisk interesse hos ansøger.

  • Kommunikation

Gode kommunikative evner. Det vil være en fordel, hvis ansøgeren kan indgå i mindre omfang som underviser.

  • Ledelse/administration

Ansøger indgår i fællesskab med afdelingssygeplejerske i ledelsen af afsnittet, således både faglig ledelse og personaleledelse. Der vil være mulighed for grundig introduktion og sparring ift. ledelses aspektet.

Der vil desuden være tæt samarbejde og sparring med de øvrige dønafsnits ledelser; almen ung/ børnedøgn/døgnafsnit for patienter med spiseforstyrrelser.

Stillingen vil også indebære fokus på uddannelse af andre faggrupper og yngre kolleger.

  • Sundhedsfremme

Pædagogisk indsigt og viden som kan indgå i forældreundervisning m.v.

  • Akademiker

Det vil være ønskeligt, hvis ansøgeren har forskningsmæssig erfaring eller interesse

  • Professionel

Kunne arbejde selvstændigt, herunder administrere egne ressourcer afbalanceret med de fordringer, der er af behandlingsmæssig, etisk eller juridisk art.

Arbejdsopgaver

  • Overordnet ansvarlig for undersøgelses- og behandlingsopgaver i døgnafsnittet

  • Sammen med afd. sgp. ansvarlig for kontinuerlig udvikling og konsolidering af det miljøterapeutiske arbejde i afsnittet.

  • Ansvarlig for ugentlige tværfaglige konferencer, uddannelse af yngre læger og bidrage til at udvikle det akademiske miljø

  • Ansvarlig for visitering af akut indlagte patienter og koordinering af patientforløb.

  • Ansvarlig for løbende intro til og vejledning til yngre læger i forvagtslaget

Du vil som overlæge med ledelsesansvar få stor indflydelse på din hverdag med mulighed for subspecialisering inden for områder, du finder særligt interessante.

Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion

  • Sparring ved afdelingsledelsen ift. at indgå i ledelsesfunktionen

  • Tæt samarbejde med afdelingsledelsen og de øvrige afsnitsledelser

  • En afvekslende hverdag – med børn og unge og familier i centrum

  • Samarbejde i et kompetent, tværfagligt udviklende miljø

  • Deltagelse i afsnittets interne og eksterne konferencer og supervision

Løn og ansættelsesforhold

Løn i henhold til gældende overenskomst. Overlæger kan efter aftale indgå i bagvagtsfunktion.

Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af otte kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Lægegruppen består af: 26 speciallæger og 16 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.

Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.

Afdelingen har et forvagtslag med funktion 24 timer i døgnet i Roskilde på alle dage samt bagvagt i beredskab. I Roskilde samarbejder afdelingen med voksenpsykiatrien, der har en døgnbemandet psykiatrisk akutmodtagelse PAM, der er åben for alle regionens borgere.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt

  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser

  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner

  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger

  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse

  • Afdelingen opretter fra januar 2022 en B og U forskningsenhed ledet af klinisk professor, og med tilknyttede ph.d og senior forskere m.v. Du kan læse mere om psykiatriens Forskningsenheden her


Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, 29 27 12 66, eller afdelingssygeplejerske Tina Fibiger Gildberg, 58 53 80 20, med henblik på en uformel drøftelse.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 09. januar 2022

Ansættelsessamtaler: 13. januar 2022

"Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 9.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midt-og Vestsjælland
  • Søndag den 09. januar 2022

Lignende jobs

  • Læge i Roskilde

    En introduktionsstilling (stillings-nr. 3800D10-31-i10) er ledig til besættelse d. 01.08.24 eller efter aftale. Vi tilbyder • Uddannelse under vejledning af engagerede og ansvarlige kollega..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Læge i uklassificeret reservelægestilling til Gynækologisk Obstetrisk afdeling Holbæk Sygehus Har du interesse for gynækologi og obstetrik og ønsker du en uklassificeret reservelægestilling i s..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Sorø

    Hoveduddannelsesstillinger i Almen medicin - [xxxxx] [xxxxx] søger læger, der brænder for almen medicin og gerne vil arbejde som alment praktiserende læge. I [xxxxx]
    • Læge
    • Sorø
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Om stillingen: ADK (automatisk dør kontrol) og CCTV (videoovervågning) er ved at være et meget stort arbejdsfelt på SUH. Som vores nye medarbejder med primær opgave med ADK og CCTV tager du an..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som læger
30. juni 2024 34
29. juni 2024 33
28. juni 2024 33
27. juni 2024 32
26. juni 2024 34
25. juni 2024 32
24. juni 2024 32
23. juni 2024 34
22. juni 2024 34
21. juni 2024 35
20. juni 2024 36
19. juni 2024 36
18. juni 2024 34
17. juni 2024 34
16. juni 2024 36
15. juni 2024 37
14. juni 2024 41
13. juni 2024 42
12. juni 2024 42
11. juni 2024 41
10. juni 2024 40
9. juni 2024 43
8. juni 2024 43
7. juni 2024 46
6. juni 2024 42
5. juni 2024 41
4. juni 2024 43
3. juni 2024 63
2. juni 2024 65
1. juni 2024 65
31. maj 2024 61