Overlæge til urothel-teamet i Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Overlægestillingen ved Urologisk Afdeling ønskes besat 01.03.22 eller snarest derefter. Ansættelse efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi med interesse inden for udredning og behandling af urothelial sygdom. Overlægen skal indgå som leder af afdelingens urothel-team.

Sjællands Universitetshospital

Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 810.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder: Sjællands Universitetshospital, Holbæk Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og Nykøbing F. Sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse. Sjællands Universitetshospital Køge udbygges frem til 2025 til regionens hovedsygehus.

Sjællands Universitetshospital er over de seneste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere samt en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Ledelse

På Sjællands Universitetshospital er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.

Den ledende overlæge fastsætter efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelingens overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.

Urologisk Afdeling

Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, varetager den samlede urologiske funktion i Region Sjælland på matriklerne i Næstved og Roskilde.

Afdelingen på Næstved-matriklen foretager overvejende basisurologi og børneurologi i et dagkirurgisk set-up. På Næstved-matriklen råder afdelingen over 10 dagkirurgiske senge.

Afdelingen på Roskilde-matriklen modtager al den akutte urologi i Region Sjælland og varetager ud over basisurologi i Region Sjælland de urologiske regionsfunktioner: nyrekirurgi, avanceret stenkirurgi, herunder PNL, RIRS og ESWL samt børneurologi. Derudover udredning, behandling og rehabilitering af patienter med urologiske cancersygdomme.

Siden september 2018 har afdelingen hjemtaget den højtspecialiserede funktion, radikal prostatatektomi.

Urologisk Afdeling, Roskilde, råder over 38 senge fordelt på to sengeafsnit. Efter behov kan disponeres over senge på Anæstesiologisk Afdelings intensivafsnit samt senge i Pædiatrisk Afdeling.

Urologisk Afdeling disponerer over 16 operationslejer ugentligt på den centrale operationsgang i Roskilde og 12 operationslejer ugentligt i Næstved. Derudover foretages indgreb i dagkirurgisk afsnit, et leje pr. uge i Roskilde.

Der er en stor ambulant cystoskopi-virksomhed i det urologiske ambulatorium på begge matrikler.

Afdelingen råder over ambulatoriefaciliteter med i alt 23 ugentlige undersøgelses-/behandlingsrum til speciallæge i Roskilde. I Næstved rådes over 17 ugentlige undersøgelses/behandlingsrum. På Roskilde matriklen er der etableret en kirurgistue, som anvendes til operationer i LA, herunder Botox injektioner, peno-skrotale lidelser og som noget helt nyt laserbehandling af benigne blæretumores.

Derudover er etableret sygeplejeambulatorium inkl. urodynamisk laboratorium samt faciliteter til ambulante fleksible cystoskopier på begge matrikler. I 2021 er der etableret et sexologiambulatorium.

Afdelingen har adgang til ESWL-behandling i Roskilde.

Afdelingen råder over moderne endourologisk udstyr inkl. Holmium-laser, SOLTIVE laser, TUMT samt avanceret udstyr til perkutan nyrestensbehandling og til laparoskopisk urologi. Siden efteråret 2012 har afdelingen på Roskilde-matriklen foretaget robotassisteret urinvejskirurgi, herunder nyrekirurgi og radikal prostatektomi.

Afdelingens lægelige stab pr. 01.01.22

Den lægelige bemanding ved Urologisk Afdeling udgøres af:

  • 1 ledende overlæge
  • 13 overlæger
  • 11 afdelingslæger
  • 12 1.- reservelæger/hovedforløb i urologi
  • 16 reservelæger, heraf otte i introstilling, seks i KBU og to i uklassificerede stillinger

Samlet lægelige stab er på 53.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

  1. I weekender varetages bagvagten af afdelingslægerne/overlægerne

  2. Overlægerne deltager i beredskabsvagt/tilkaldevagt bag hoveduddannelseslægerne

  3. Afdelingslægerne indgår i bagvagten på hverdage sammen med hoveduddannelseslægerne

  4. To-skiftet forvagt med to forvagter i fremmøde

  5. Der er ikke vagt på matriklen i Næstved.


Stillingens funktion og ønskede kvalifikationer

Overlægestillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi med erfaring i udredning og behandling af patienter med urothelial sygdom. Udover bred almen urologisk erfaring forventes erfaring med flere forskellige kirurgiske behandlingsmodaliteter transuretralt i både nedre og øvre urinveje samt robotassisteret kirurgi.

Overlægen forventes som teamleder at sikre teamets udvikling og helt aktuelt være en aktiv spiller i implementeringen af ambulant laserbehandling af blæretumores samt fuld anvendelse af NBI. Desuden forventes, at overlægen som teamleder leder og fordeler teamets daglige arbejdsopgaver herunder visitation, in-basket, MDT samt anden administrativt arbejde.

Det forventes, at overlægen har speciallægekvalifikationer til at udrede og behandle patienter med urothelial sygdom på alle niveauer.

Desuden ønskes stillingen besat med en forskningsaktiv og uddannelsesinteresseret speciallæge.

Endelig forventes ligeledes, at ansøgeren er indstillet på generelt at bidrage til den fortsatte positive udvikling af afdelingen.

Undervisning

Urologisk Afdeling har undervisningsforpligtigelse og undervisningsstillinger som led i:

  • Klinisk basislægeuddannelse, 6 stillinger
  • Introduktionsstilling i urologi, 8 stillinger
  • Speciallægeuddannelsen i urologi med 10 stillinger i samarbejde med Rigshospitalet/Herlev Hospital

Der er udarbejdet uddannelsesprogrammer svarende til enkeltstillingsklassifikationerne.

Den lægelige videreuddannelse er et prioriteret område i Urologisk Afdeling.

Sjællands Universitetshospital er universitetssygehus i samarbejde med Københavns Universitet. Urologisk Afdeling varetager klinisk og teoretisk undervisning af lægestuderende på 2. semester kandidat og har p.t. to B-lektorater og et forskningslektorat. Urologisk Afdeling forventes at medvirke aktivt i gennemførelsen af den prægraduate undervisning. Også i forbindelse med de lægestuderendes uddannelse lægges vægt på høj kvalitet og tilfredshed.

Forskning

Afdelingen er forskningsaktiv. Urologisk Klinisk Forskningsenhed startede i 2017, hvor der er tilknyttet et forskningslektorat, 5 Ph.d.-studerende og en sekretær. En stor andel af lægerne i afdelingen er forskningsaktive med samarbejde både nationalt og internationalt.

Ansøgning

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulige dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægefaglige kompetencer. Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender vurdering af de syv kompetencer i den faglige bedømmelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale for overlæger.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest, som indhentes før ansættelsen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 9.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midt-og Vestsjælland
  • Søndag den 27. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som læger
19. september 2024 46
18. september 2024 45
17. september 2024 43
16. september 2024 48
15. september 2024 50
14. september 2024 46
13. september 2024 49
12. september 2024 50
11. september 2024 45
10. september 2024 40
9. september 2024 39
8. september 2024 42
7. september 2024 42
6. september 2024 40
5. september 2024 41
4. september 2024 34
3. september 2024 31
2. september 2024 32
1. september 2024 34
31. august 2024 38
30. august 2024 36
29. august 2024 34
28. august 2024 34
27. august 2024 33
26. august 2024 32
25. august 2024 33
24. august 2024 32
23. august 2024 32
22. august 2024 31
21. august 2024 32
20. august 2024 33