Ledende overlæge søges til Centerledelsen, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Hospitalsenhed Midt søger pr. 1. juni 2021 eller snarest derefter en ledende overlæge til Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Du skal bidrage med synlig og tydelig ledelse for at sikre høj faglighed, udvikling og kvalitet i vores patientforløb.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er højtspecialiseret inden for neurore­habili­tering af patienter med erhvervet hjerneskade. Neurocenteret råder over højtspecialiserede sengepladser for børn, unge og voksne med bl.a. svære følger til traumatisk hjerneskade, subarachnoidalblødning, apopleksi, infektiøs og metabolisk hjerneskade, samt anoxisk hjerneskade efter f.eks. hjertestop. Patienter modtages så tidligt som muligt efter fase I, så der indgår en række medicinske problemstillinger i arbejdet.

På Regionshospitalet Hammel Neurocenter arbejder vi rehabiliterende med inddragelse af patient og pårørende i behandlingsforløbet, og ud fra en bio-psyko-social tilgang baseret på International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF)-modellen.
Som ledende overlæge har du det endelige behandlingsansvar for patientforløbene. Du har desuden ansvaret for rekruttering, fastholdelse, faglig udvikling og daglig personaleledelse af 15 speciallæger fordelt på 3 matrikler.

Som ledende overlæge bliver du en del af centerledelsen, som ud over dig som den ledende overlæge, består af ledende terapeut og oversygeplejerske. Du skal være med til at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af afsnit og afdelingerne i hospitalsenheden. Centerledelse har samtidig en væsentlig opgave i at udvikle neurorehabilitering på lands- og internationalt plan.

Du skal bidrage til de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, som kan videreføre centerets flotte udvikling – i tæt samspil med dine nærmeste ledelseskollegaer. Du bliver en del af hospitalsenhedens samlede ledergruppe, hvor vi samarbejder og sparrer på tværs af afdelinger og matrikler.

I Hospitalsenhed Midt har vi fokus på, at alle patienter diagnosticeres og behandles på et højt fagligt niveau og med en god patientoplevet kvalitet i højsædet. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores patientforløb, til gavn for patienter og pårørende, i et tæt tværsektorielt samarbejde, så det læner sig op af udviklingen inden for fremtidens sundhedsvæsen.

Dine kvalifikationer
Du er uddannet speciallæge gerne inden for neurologi eller et nærtbeslægtet lægefagligt speciale. Der lægges stor vægt på, at du har ledelseserfaring på strategisk niveau. Vi forventer derudover, at du via dine personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer er visionær, innovativ og kan indgå som en del af en centerledelsen, der står i spidsen for Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Vi lægger særlig vægt på, at du:
  • agerer i det samlede sundhedsvæsen og tager ansvar for at udvikle det neuroreha­bi­li­terende speciale i Vestdanmark såvel nationalt som internationalt
  • bidrager til at skabe høj kvalitet i patientbehandling og optimale patientforløb
  • motiverer og anerkender med en dialogbaseret og involverende ledelsestilgang såvel tværfagligt som i direkte ledelse af lægegruppen
  • arbejder innovativt og visionært og aktivt fremmer tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • sikrer sammenhængskraft og stabil drift med øje for produktivitet og ressourceudnyttelse
  • er målrettet, resultatorienteret og evner at påtage sig det økonomiske ansvar
  • har gode kommunikationsevner og er tydelig i dine budskaber
  • skaber grundlag for en åben kultur, en lærende tilgang og et velfungerende uddannelses- og arbejdsmiljø
  • er en dygtig strateg og har interesse for at arbejde med teambaseret- og distribueret ledelse.

Vi tilbyder systematisk videreuddannelse inden for ledelse, onboardingforløb og mentorordning.

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er et højtspecialiseret hospital for neurore­habili­tering, som har ansvaret for neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade i Vest­danmark svarende til et befolkningsunderlag på 3 millioner indbyggere. RHN har en behand­lingskapacitet på 121 senge fordelt på ti afsnit. Der behandles årligt ca. 1.200 patien­ter. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har sengeafsnit på 4 matrikler: Hammel, Skive, Lemvig og Silkeborg.

Der er omkring 500 ansatte, der alle har specialiseret sig inden for neurorehabilitering. Der arbejdes med en interdisciplinær tilgang baseret på ICF-modellen med tværfaglige teams bestående af speciallæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, neuropsykologer, diætister og socialrådgiver.

Regionshospitalet Hammel Neurocenters lægestab består af speciallæger inden for specialerne neurologi, neurokirurgi, anæstesi, pædiatri, intern medicin, geriatri og psykiatri.

Subspecialer og klinikker
Regionshospitalet Hammel Neurocenter består af 4 subspecialer:
  • Subspeciale for tidlig neurorehabilitering, der indbefatter Klinik for Dysfagi og Endoskopi, heraf ligger 5,5 neurointensive step-down sengepladser på Intensiv på RH Silkeborg
  • Subspeciale for mentale funktionsnedsættelser, der indbefatter Klinik for Mentale funktionsnedsættelser
  • Subspeciale for sensomotorisk funktionsnedsættelser, som indbefatter Klinik for Spasticitet, Botoxbehandling og Voksenudredning
  • Subspeciale for Børn og Unge, der indbefatter Klinik for Børn og Unge

Regionshospitalet Hammel Neurocenter varetager desuden Neurorehab Midt, som er visitation til neurorehabilitering på tværs af Region Midtjylland.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er som universitetsklinik og højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital Vestdansk center for forskning, udvikling og uddannelse vedrørende neurorehabilitering. Siden foråret 2020 har RHN endvidere drevet opbygning af et videnscenter i samarbejde med Vestdansk Center for Rygmarvsskadede. Forskningscentret er en del af Aarhus Universitet. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har løbende 10 PhD studerende i gang og udgiver ca. 30-40 peer-review artikler årligt.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har derudover en udviklingsenhed og et uddannelsescenter. Uddannelsescentret udbyder kurser såvel nationalt som internationalt inden for neurorehabilitering.

Se mere om Regionshospitalet Hammel Neurocenter her: https://www.hospitalsenhedmidt.dk/regionshospitalet-hammel/

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har 4.200 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt. Hospitalsenhed Midt har desuden et afsnit for neurorehabilitering beliggende på Regionshospitalet Lemvig.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en dynamisk hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation med udgangspunkt i Aftale vedrørende lægelige chefer.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
  • Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen tlf. 3091 1341
  • Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen tlf. 2369 6641
  • Oversygeplejeske Tina Pasgaard tlf. 2912 0134
  • Ledende terapeut Helle Dybkjær tlf. 2144 6383

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 5. april 2021 med
autorisationsID, dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse
m.v., samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling
som speciallæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 16. april og torsdag den 22. april 2021. For kandidater, der går videre til 2. samtale, laves personprofil med tilbagemelding ved konsulent.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 25.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland
  • Mandag den 05. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
23. november 2024 48
22. november 2024 47
21. november 2024 47
20. november 2024 51
19. november 2024 48
18. november 2024 55
17. november 2024 62
16. november 2024 66
15. november 2024 66
14. november 2024 69
13. november 2024 54
12. november 2024 63
11. november 2024 62
10. november 2024 64
9. november 2024 62
8. november 2024 49
7. november 2024 49
6. november 2024 49
5. november 2024 47
4. november 2024 47
3. november 2024 47
2. november 2024 47
1. november 2024 48
31. oktober 2024 47
30. oktober 2024 45
29. oktober 2024 45
28. oktober 2024 42
27. oktober 2024 46
26. oktober 2024 45
25. oktober 2024 42
24. oktober 2024 39