Overlæge ved [xxxxx], [xxxxx] Neurocenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Et vikariat i 6 måneder som overlæge ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse pr. 1. juli eller snarest derefter.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er en højtspecialiseret universitetsklinik med neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade efter akutforløbet.
Vi er et fagligt udviklingshospital og søger en overlæge, der kan tage medansvar både i den lægefaglige udvikling af behandlingtilbudet og videre udvikling af hospitalet og fagområdet for Danmarks førende neurorehabiliteringshospital.

Vi arbejder med individuelt tilrettelagte forløb ud fra en bio-psyko-socialmodel (ICF) med høj tværfaglighed og inddragende tilgang.

Om stillingen
Stilling som overlæge ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter er en alsidig, klinisk stilling med forventning om involvering i undervisning og forskning på området.
Neurorehabiliteringen er inddelt i 4 subspecialer. Vi eftersøger en overlæge, der kan tage ansvar, har et godt overblik over komplekse forløb med multisyge patienter, forståelse for det hele menneske i rehabiliteringsprocessen, kan strukturere en dagligdag og have ambition om at indgå i faglig udvikling.

Du kommer fortrinsvist til at arbejde i dagtid. Dagarbejdet består i stuegang, journaloptagelse på nye patienter og almindelig klinisk arbejde, tværfaglig konference, patient-pårørende møder i samarbejde med det tværfaglige team, samarbejde over sektorerne, ambulatoriearbejde og udvikling af faget. Vi er organiseret med fast lægetilknytning til et bestemt afsnit, hvilket giver både stor kontinuitet og stort ansvar for patientforløbene. Overlægen har et tæt samarbejde i afsnittet med afdelingssygeplejersken og den ledende terapeut.

Kompetencer i stillingen som overlæge
Faglige hovedområder
Ansøger skal besidde kompetencer i neurologi eller være indstillet på at erhverve sig det i forhold til stedets diagnosegrupper. Erfaring i neurorehabilitering vægtes højt. Overlægen skal have kompetencer til at behandle kronikere bredt for comorbiditeter i samarbejde med stedets øvrige speciallæger. Socialmedicinske opgaver og tværsektorielt samarbejde er en væsentlig del af udskrivningsprocesserne Det forventes, at overlægen tager ansvar for egen læring inden for feltet, oplæring i lægegruppen mv. efter aftale med den ledende overlæge.

Samarbejde, tværfaglig nysgerrighed og faglig ambition.
Overlægen skal kunne indgå i et interdisciplinært tværfagligt samarbejde omkring patientens
behandling og være forløbsansvarlig og fagansvarlig i subspecialet. Neurorehabilitering er et ungt lægeligt speciale, hvor ambition, lyst og evne til at gå ind i faglig udvikling og systematisk tænkning omkring vidensudvikling og opsamling af data er nødvendigt.

Inddragelse, samtale og ledelse
Patient og pårørende er essentielle samarbejdspartnere i patientforløbet med betydning for behandlingseffekt, hvorfor overlægen skal arbejde ud fra en involverende tilgang.
Gode kommunikative evner med anerkendelse, respekt, lyttende tilgang og klarhed i egen faglighed er påkrævet både i kerneopgaven, i det tværfaglige samarbejde og i patient-pårørendesamarbejdet.

Overlægen forventes at indgå i triadeledelse med de to afsnitsledere (en sygeplejerske og en terapeut) i forhold til patientforløb, faglig udvikling osv. Der er ikke personaleansvar, men forventning om at bidrage til god trivsel og godt arbejdsmiljø i afsnittet.
Kollegialt består lægegruppen af 13-15 speciallæger i neurologi, neurokirurgi, almen medicin, psykiatri, intern medicin, arbejdsmedicin, geriatri og pædiatri. Der forventes sparring mellem specialerne omkring behandlingsbehov inden for forskellige områder, hvor afsnittets læge skal varetage behandlinger ud fra patientens samlede sygdomsbyrde uafhængigt af eget speciale.

Der vil blive planlagt en god introduktion til specialet og neurocenteret.

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandler patienter med svær erhvervet hjerneskade (traumer, SAH, apoplexi, anoxisk skade, infektioner, tumorer) på de tre matrikler i Hammel, Skive og Lemvig.

Neurocenteret er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at varetage den højtspecialiserede neurorehabilitering i Vestdanmark, med et patientgrundlag på ca. 3 mio.
Faglig set er de 119 senge delt på højtspecialiserede og regionsfunktion og geografisk i Hammel, Skive og Silkeborg.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er opbygget med i 4 subspecialiserede klinikker: klinik for tidlig neurorehabilitering, kognitiv klinik, sensomotorisk klinik, børne-ungeklinikken og ambulatorium beliggende i Hammel og 30 senge på to afsnit i Skive. Neurocenteret har ca. 650 medarbejdere, 19 specialer og 13 afsnit. Respirator- og ustabile patienter modtages i Silkeborg.

Universitetsklinikken har 1 professor, flere post-doc-forskere og omkring 10 phd-studerende under Aarhus Universitetshospital.

Uddannelsesafdeling udbyder kurser inden for fagområdet neurorehabilitering internt såvel som eksterne. Kurserne retter sig mod begge sektorer.

Læs mere om Regionshospitalet Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk

Særligt om ledelsesforhold
Centerledelsen udgøres af den ledende overlæge, den ledende oversygeplejerske og den ledende terapeut. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har en ledelsesstruktur, hvor der er gennemført en vidtgående decentralisering af ansvar og kompetence. Der udøves værdibaseret ledelse kombineret med fokus på dialog, involvering, decentralisering og resultater.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.350 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

Derudover er sengeafsnit 14 på RH Lemvig en del af den specialiserede neurorehabilitering på RHN.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Ledende oversygeplejerske Tina Pasgaard, Centerledelsen 29120134
Overlæge Gharib Sheikh Taha Ghader 51928595

Din ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde mandag d 7. juni 2021 kl. 12.00 med oplysninger om autorisationsID, uddannelse, speciallægeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtale forventes afholdt den onsdag d. 9. juni 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 20.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland
  • Mandag den 07. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
7. november 2024 49
6. november 2024 49
5. november 2024 47
4. november 2024 47
3. november 2024 47
2. november 2024 47
1. november 2024 48
31. oktober 2024 47
30. oktober 2024 45
29. oktober 2024 45
28. oktober 2024 42
27. oktober 2024 46
26. oktober 2024 45
25. oktober 2024 42
24. oktober 2024 39
23. oktober 2024 68
22. oktober 2024 67
21. oktober 2024 73
20. oktober 2024 86
19. oktober 2024 89
18. oktober 2024 80
17. oktober 2024 74
16. oktober 2024 73
15. oktober 2024 48
14. oktober 2024 50
13. oktober 2024 47
12. oktober 2024 46
11. oktober 2024 47
10. oktober 2024 49
9. oktober 2024 49
8. oktober 2024 50