Afdelingslæge til Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi, Regionshospitalet Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) har højtspecialiseret landsdelsfunktion for neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade i hele Vestdanmark.

En stilling som afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, Vestdansk Center for
Rygmarvsskade, Neurologi, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. august 2021 eller snarest derefter. Stillingen er en vagtfri fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med overvejende kliniske opgaver, men med ansættelsen følger også en opgave med at varetage planlægning, koordinering og gennemførelse af kliniske forløb for medicinstuderende i samarbejde med den uddannelsesansvarlige prægraduate lektor i neurologi, Viborg. Stillingen er vagtfri. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet kl. 08.00-15.30.

På VCR arbejder vi tværfagligt og teambaseret. Du vil således blive patientansvarlig læge for en gruppe patienter, hvor opgaverne omkring patienterne løses i tæt samarbejde med plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere.
På VCR er der en forskningsenhed med tilknyttet professor i neurorehabilitering, ligesom der er en faglig bred gruppe af forskere og forsknings- og udviklingsansatte medarbejdere, der sammen varetager den højt prioriterede opgave med at bedrive kliniknær forskning i tæt samarbejde med husets klinikere. Alle ansatte på VCR forventes at bidrage til at løfte denne fælles opgave, men for den rette ansøger vil der være mulighed for at deltage aktivt i pågående forsknings- og udviklingsprojekter. Frikøb til forskning vil som udgangspunkt være afhængig af ekstern finansiering.

Om stillingen:
Vi søger en afdelingslæge der:
  • Er speciallæge i neurologi eller neurokirurgi.
  • Har erfaring med og interesse for prægraduat undervisning og har lyst til at deltage i og bidrage til afdelingens undervisning internt og eksternt.
  • Er engageret og interesseret i at arbejde med og evt. forske inden for neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade.
  • Evner at inddrage patienten og pårørende som partner i behandlingsforløbet.
  • Har lyst, evne og faglighed til at håndtere lange og komplekse patientforløb.
  • Besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Er i stand til at strukturere og prioritere egne opgaver.

Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads på en højtspecialiseret afdeling med fokus på udvikling og forskning til fordel for patientgruppen.
  • Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter.
  • Nordisk specialistkursus i behandling af patienter med rygmarvsskade.
  • For den rette ansøger mulighed for uddannelse i spasticitets- og smertebehandling på højt specialiseret niveau.
  • Grundig tværfaglig introduktion til arbejdet som læge i et højtspecialiseret rehabiliteringscenter.
  • Gode kollegaer og et psykologisk trygt arbejdsmiljø.
  • Som afdelingslæge på VCR vil du til daglig indgå i en lægegruppe på 5 personer med stor erfaring inden for det højtspecialiserede neurorehabiliterende felt fordelt på følgende specialer:
  • Neurologi (2), Samfundsmedicin (1) og Almen medicin (2).
  • Godt monofagligt og tværfagligt samarbejde i en afdeling, der har fokus på kvalitet og faglighed. Vi arbejder målbevidst med evidensbaseret rehabilitering.
  • En varieret arbejdsdag med engagerede og kompetente kollegaer.

Om Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Gennem forskning, udvikling og forebyggelse varetager Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader. VCR er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at have højtspecialiseret funktion inden for rehabilitering af patienter med rygmarvsskade og er det ene af to centre i Danmark. VCR råder over 35 rehabiliteringspladser - alle enestuer med eget bad og toilet. To af de 35 pladser er træningslejligheder, hvor patienter sidst i deres forløb træner de sidste færdigheder inden udskrivelse. Til kortere rehabiliteringsophold råder VCR over fire senge på hospitalets patienthotel. Patienter tilknyttet VCR tilbydes livslang opfølgning i klinikken.

VCR råder over et varmtvandsbassin, moderne fysio- og ergoterapeutiske træningsfaciliteter og et caféområde. Den unikke beliggenhed tæt ved by og Søndersø inddrages og bruges i rehabiliteringen. Rehabiliteringen varetages af tværfaglige behandlerteams, og samarbejdet på VCR er stærkt både mono- og tværfagligt - også på tværs af sektorer. Patienterne er oftest nytilskadekomne og indlagt over længere tid og har mange forskellige behov for rehabilitering. VCR har patienter, der efter rehabilitering bliver stort set selvhjulpne og patienter med behov for respirator med trakeostomi og deraf følgende suge- og ventilationsbehov og behov for hjælp hele døgnet. Centrets fysiske placering samt organisering gør, at det i weekend-, aften- og nattetimerne er en sygeplejerske, der er ansvarshavende for centeret. Neurologisk vagthavende varetager vagtarbejdet uden for dagtiden.

VCR arbejder forskningsmæssigt hen imod at opnå status som universitetsklinik. Der er etableret en forsknings- og udviklingsenhed, som sikrer forskning og udvikling på området og medvirker til at nyeste forskningsresultater implementeres i det daglige kliniske arbejde.
VCR er en del af Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg. Neurologisk Afdeling består af Vestdansk Center for Rygmarvsskade samt Center for klassisk neurologi med sengeafsnit og klinikker i sammenhæng med det øvrige Regionshospitalet Viborg.Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg,
Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.350 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig
profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest
specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af
personale m.v. vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel
ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed
Midt, Neurologisk Afdeling.Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

  • Klinikchef Kåre Severinsen, tlf. 7844 6169 eller mobil 2026 9596.
  • Ledende overlæge Lene Rosendahl, tlf. 7844 6002.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID og CV skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 27.06.2021.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag den 29.06.2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 16.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland
  • Søndag den 27. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
17. december 2024 41
16. december 2024 42
15. december 2024 44
14. december 2024 45
13. december 2024 40
12. december 2024 40
11. december 2024 34
10. december 2024 35
9. december 2024 34
8. december 2024 36
7. december 2024 36
6. december 2024 34
5. december 2024 32
4. december 2024 32
3. december 2024 32
2. december 2024 30
1. december 2024 36
30. november 2024 42
29. november 2024 40
28. november 2024 43
27. november 2024 42
26. november 2024 43
25. november 2024 42
24. november 2024 48
23. november 2024 48
22. november 2024 47
21. november 2024 47
20. november 2024 51
19. november 2024 48
18. november 2024 55
17. november 2024 62