Afdelingslæge til Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

En stilling som afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2022 eller efter aftale. Stillingen er en vagtfri fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Lægegruppen på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) er kendetegnet ved et kollegialt sammenhold, en sund humor og et godt arbejdsmiljø. I gruppen er flere lægefaglige specialer repræsenteret - det ser vi som en ubetinget styrke, som vi dagligt gør brug af. En patient med rygmarvsskade har ofte anden komorbiditet, som skal håndteres i takt med den øvrige rehabilitering, som lægen også er ansvarlig for.
Det kalder på en bred lægefaglig viden og en nysgerrig omhu - og på lægekolleger, der deler viden og erfaringer med hinanden.
Som læge i VCR arbejder du både tværfagligt og teambaseret. Du vil blive patientansvarlig læge for en gruppe patienter, hvor opgaverne omkring patienterne løses i tæt samarbejde med plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Rehabilitering af rygmarvsskadede patienter tager tid, så du skal kunne trives med, at de gode resultater vi opnår på VCR, udspilles på den lange bane.
Der er mulighed for at deltage i forskning eller udviklingsprojekter efter interesseområder.

Om stillingen:
Vi søger en afdelingslæge der:
  • Er speciallæge i et for VCR relevant speciale: neurologi, almen medicin, samfundsmedicin, neurokirurgi eller ortopædkirurgi.
  • Er engageret og interesseret i, at arbejde med neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade.
  • Kan arbejde med patienten i centrum og med involvering af pårørende.
  • Har lyst, evne og faglighed til at håndtere lange og komplekse patientforløb.
  • Besidder gode samarbejds- og kommunikations evner.
  • Har lyst til at deltage i og bidrage til afdelingens undervisning internt og eksternt.
  • Har lyst til at arbejde med og deltage i udviklings- og forskningsarbejde.
  • Har lyst til at arbejde med og deltage i kvalitetsarbejde.
  • Er i stand til at strukturere og prioritere egne opgaver.

Vi tilbyder
  • En vagtfri stilling. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 08.00-15.30.
  • Grundig tværfaglig introduktion til arbejdet som læge i et højtspecialiseret rehabiliteringscenter for rygmarvsskadede patienter.
  • Nordisk specialistkursus i behandling af patienter med rygmarvsskade.
  • Gode muligheder for uddannelse i spasticitets- og smertebehandling på højt specialiseret niveau.
  • Gode muligheder for at bliver inddraget i forsknings- og udviklingsprojekter
  • Gode kollegaer. Som afdelingslæge på Vestdansk Center for rygmarvsskade vil du til daglig indgå i en lægegruppe på 5 personer.
  • Godt monofagligt og tværfagligt samarbejde i en afdeling, der har fokus på kvalitet og faglighed. Vi arbejder målbevidst med evidensbaseret rehabilitering.
  • En varieret arbejdsdag, med engagerede og kompetente kollegaer, som brænder for vores afdeling.


Om Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Gennem forskning, udvikling og forebyggelse varetager Vestdansk Center for Rygmarvsskade(VCR) rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader. VCR er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at have højt specialiseret funktion indenfor rehabilitering af patienter med rygmarvsskade og er det ene af to centre i Danmark.

VCR råder over 35 rehabiliteringspladser - alle enestuer med eget bad og toilet. To af de 35 pladser er træningslejligheder, hvor patienter sidst i deres forløb træner de sidste færdigheder inden udskrivelse. Til kortere rehabiliteringsophold råder VCR over fire senge på hospitalets patienthotel. Patienter tilknyttet VCR tilbydes livslang opfølgning i ambulatoriet.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade råder over et varmtvandsbassin, moderne fysio- og ergoterapeutiske træningsfaciliteter og et caféområde. Den unikke beliggenhed tæt ved by og Søndersø inddrages og bruges i rehabiliteringen.

Rehabiliteringen varetages af tværfaglige behandlerteams, og samarbejdet på VCR er stærkt både mono- og tværfagligt - også på tværs af sektorer. Patienterne er oftest nytilskadekomne og indlagt over længere tid og har mange forskellige behov for rehabilitering. VCR har patienter, der efter rehabilitering bliver stort set selvhjulpne og patienter med behov for respirator med tracheostomi og deraf følgende suge-og ventilationsbehov og behov for hjælp hele døgnet.
Ansvarshavende for centeret udenfor dagtiden er sygeplejerske og neurologisk vagthavende på tilkald.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade har en forsknings- og udviklingsenhed som ledes af en professor indenfor neurorehabilitering sammen med forskningsenheden på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Forsknings- og udviklingsenheden er fysisk placeret på Vestdansk Center for Rygmarvsskade med fokus på kliniknær forskning og implementering af forskningsresultater i det daglige kliniske arbejde.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade er en del af Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg. Neurologisk Afdeling består af Vestdansk Center for Rygmarvsskade samt Center for Klassisk Neurologi med sengeafsnit og ambulatorier i sammenhæng med det øvrige Regionshospitalet Viborg.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Konstitueret overlæge Merete S. Skovmose, tlf. 7844 9873.
Ledende overlæge Lene Rosendahl, tlf. 5383 9877.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest søndag den 7. november 2021.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afviklet tirsdag den 16. november 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 18.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland
  • Søndag den 07. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
24. december 2024 37
23. december 2024 38
22. december 2024 38
21. december 2024 38
20. december 2024 37
19. december 2024 41
18. december 2024 41
17. december 2024 41
16. december 2024 42
15. december 2024 44
14. december 2024 45
13. december 2024 40
12. december 2024 40
11. december 2024 34
10. december 2024 35
9. december 2024 34
8. december 2024 36
7. december 2024 36
6. december 2024 34
5. december 2024 32
4. december 2024 32
3. december 2024 32
2. december 2024 30
1. december 2024 36
30. november 2024 42
29. november 2024 40
28. november 2024 43
27. november 2024 42
26. november 2024 43
25. november 2024 42
24. november 2024 48