[xxxxx] søger cheflæge til afdelingsledelsen, Neurologi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Om stillingen
Hospitalsenhed Midt søger en cheflæge til Neurologi. Du skal bidrage med synlig og tydelig ledelse for at sikre høj faglighed, udvikling og kvalitet i vores patientforløb.

Som cheflæge vil du blive en del af afdelingsledelsen i Neurologi, sammen med oversygeplejersken. Du skal være med til at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af afdelingerne og øvrige samarbejdsparter internt som eksternt.

I Hospitalsenhed Midt har vi fokus på, at alle patienter diagnosticeres og behandles på et højt fagligt niveau og med en god patientoplevet kvalitet i højsædet. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores patientforløb, til gavn for patienter og pårørende, i et tæt tværsektorielt samarbejde, så vi er med til at præge udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.

Du skal medvirke til, at afdelingsledelsen fungerer som et stærkt, effektivt og professionelt ledelsesteam. Samarbejdet i afdelingsledelsen prioriteres højt, så der skabes fundament for at finde løsninger og udvikle tværgående indsatser. Du skal være med til at skabe de organisato­riske og ledelsesmæssige rammer, som kan videreføre afdelin­gens positive udvikling – i tæt samspil med dine nærmeste ledelseskollegaer.

Derudover omfatter afdelingsledelsernes opgaver, at:
  • skabe høj kvalitet i patientbehandling og optimale patientforløb
  • vedholdende fokusere på lærende og udviklende kultur, og udvikle hensigtsmæssige samarbejdsformer og et godt arbejdsmiljø
  • indgå i løsningen af strategiske udfordringer
  • sikre en velfungerende drift med øje for kvalitet, produktivitet og ressourcer
  • sikre fokus på uddannelse og tværfaglighed
  • beherske vanskelige situationer på en rolig måde
  • facilitere forskning sammen med de relevante fagpersoner

  • skabe resultater og bidrage til gejst og arbejdsglæde


Som cheflæge har du det endelige behandlingsansvar for patientforløbene. Du har desuden ansvaret for rekruttering, fastholdelse, faglig udvikling og daglig personaleledelse af 16 speciallæger.

Du bliver en del af en organisation, der har fokus på ledelsessparring med kompetente kolleger på tværs af afdelinger og matrikler. Vi samarbejder på tværs af afdelinger og områder, hvor patient­forløbene kalder på det. Du bliver en del af hospitalsenhedens samlede strategiske leder­gruppe.

Om dig
Du er uddannet speciallæge inden for neurologi eller et nærtbeslægtet lægefagligt spe­ciale og det vil være en fordel med relevant ledelsesmæssig videreuddannelse og dokumenteret ledelseserfaring på strategisk niveau. Vi forventer derudover, at du via dine personlige, faglige og ledelses­mæs­sige kompetencer er visionær og innovativ. Du kan som en del af afdelingsledelsen stå i spidsen for afdelingen.

Der vil blive lagt vægt på, at cheflægen kan udfylde rollen som leder af fagprofes­sio­nelle og medvirke til udvikling og kvalitetssikring, samt lede forbedringsprocesser i et poli­tisk og strategisk felt. Desuden forventes erfaring med organisatorisk- og økonomisk ledel­se samt personale- og organisationsudvikling på strategisk niveau.

Vi lægger særlig vægt på at du
  • motiverer og anerkender med en dialogbaseret og involverende ledelsestilgang såvel tværfagligt som i direkte ledelse af lægegruppen
  • sikrer sammenhængskraft og stabil drift med øje for produktivitet og ressourceudnyttelse ved synlighed i det kliniske arbejde
  • arbejder innovativt og visionært og aktivt fremmer tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • synligt bidrager til at skabe høj kvalitet i patientbehandling og optimale patientforløb
  • har gode kommunikationsevner og er tydelig i dine budskaber
  • er målrettet, resultatorienteret og evner at påtage dig det økonomiske ansvar
  • skaber grundlag for en åben kultur, en lærende tilgang og et velfungerende uddannelses- og arbejdsmiljø
  • er en dygtig strateg og har interesse for at arbejde med teambaseret- og distribueret ledelse


Vi tilbyder
Ved Hospitalsenhed Midt er der mulighed for udvikling af både dine faglige og ledelsesmæssige ­kompetencer, deltagelse i lederuddannelse eller videreuddannelse inden for ledelse. Du bliver omfattet af onboardingforløb og mentorordning.

Om Neurologi
Neurologi omfatter 2 områder: klassisk neurologi herunder, neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau og Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) med højtspecialiseret neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade. De 2 afsnit har hver deres tværfaglige funktionsledelse med reference til afdelingsledelsen.

Klassisk neurologi har en tværfaglig funktionsledelse der er ansvarlige for kvalitet og daglig drift. Der er tilknyttet en forskningsansvarlig overlæge.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), der er en højt specialiseret rehabiliteringscenter ledes af en tværfaglig funktionsledelse, der er ansvarlig for kvalitet, daglig drift og økonomi. Forskningen i VCR ledes af professor for neurorehabilitering i Hammel Neurocenter.

Klassisk neurologi har et sengeafsnit med 15 senge til udrednings- og neurorehabiliterings patienter på hovedfunktionsniveau. Desuden er der stor ambulatorievirksomhed i Akutklinik­ken, udredningsklinikken og specialklinikker. Herunder en neurofysiologisk klinik samt søvn­klinik. Klassisk neurologi har et stor antal regionsfunktioner bl.a inden for spasticitets- og hovedpinebehandling.

Klinikkerne i klassisk neurologi er organiseret med tværfaglige teams og varetager i fællesskab den faglige udvikling med implementering af nye behandlinger og viden, forskning og hensigtsmæssige patientforløb.

Der er et tæt samarbejde med Akutafdelingen omkring de akutte neurologiske patienter.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) er 1 af 2 afdelinger i Danmark som varetager rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Der er 35 senge på VCR samt 4 hotelsenge. Desuden er der en klinik med livslang opfølgning af patienterne og en spasticitets klinik.

Der er et veletableret uddannelsesmiljø for både læger i uddannelsesstillinger og lægestuderende samt andre personalegrupper. Klassisk neurologi har en forskningsansvarlig overlæge tilknyttet Hovedpineklinikken. Der er en forsknings- og udviklingsafdeling som drives i samarbejde med professoren indenfor neurorehabilitering på Hammel Neurocenter.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har 4.300 ansatte samt et budget på 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en dynamisk hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt,
Neurologi. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2022 eller snarest muligt herefter.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation med udgangspunkt i Aftale vedrørende lægelige chefer.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen tlf. 3091 1341
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen tlf. 2369 6641

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 23. februar 2022 med autorisationsID, dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v., samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 7. marts og 23. marts 2022. For kandidater, der går videre til 2. samtale, udarbejdes personprofil med tilbagemelding ved konsulent.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland
  • Onsdag den 23. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
27. november 2024 42
26. november 2024 43
25. november 2024 42
24. november 2024 48
23. november 2024 48
22. november 2024 47
21. november 2024 47
20. november 2024 51
19. november 2024 48
18. november 2024 55
17. november 2024 62
16. november 2024 66
15. november 2024 66
14. november 2024 69
13. november 2024 54
12. november 2024 63
11. november 2024 62
10. november 2024 64
9. november 2024 62
8. november 2024 49
7. november 2024 49
6. november 2024 49
5. november 2024 47
4. november 2024 47
3. november 2024 47
2. november 2024 47
1. november 2024 48
31. oktober 2024 47
30. oktober 2024 45
29. oktober 2024 45
28. oktober 2024 42