Forskningsansvarlig overlæge, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

En stilling som forskningsansvarlig overlæge i kirurgi ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2022 eller efter aftale.

Om stillingen
Vi ønsker en speciallæge i kirurgi med erhvervet ph.d. eller tilsvarende grad og som er aktiv forsker. Vi lægger vægt på høj faglig ekspertise og lyst til at arbejde med forskning. Din opgave vil være at fastholde et stærkt forskningsmiljø, der inddrager såvel læger som sygeplejersker og studerende.

Stillingen vil være fordelt med 20% forskning og 80% klinik, evt en anderledes fordeling hvis du selv medbringer frikøb til forskning. Der vil være stor fleksibilitet i forhold til hvordan du tilrettelægger dine forskningsdage.

Du vil indgå i et relevant fagligt team, afhængig af kompetencer og præferencer, hvor du vil deltage i de funktioner, som generelt følger af ansættelse som overlæge i kirurgi. Du vil skulle indgå i vagtfunktion på lige fod med afdelingens andre speciallæger, herunder have bagvagter. Bagvagten er 9-skiftet og døgndækkende som tilstedeværelsesvagt. Der er stuegangsvagt lørdag og søndag og akut operationsvagt alle hverdage 8-18. Alle vagter deles blandt alle speciallæger i afdelingen.

Foruden bagvagt er der døgndækket mellemvagt.
Alle ugens 7 dage bliver forvagten passet af akutafdelingen fra 8-23.

Bagvagten dækker brystkirurgi fra 15-8 og i weekender.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.

Om afdelingen
Kirurgi har ud over kirurgisk gastroenterologi også en sektion med brystkirurgi og en sektion med karkirurgi.

Afdelingen er opdelt i 8 teams: øvre gastroenterologi, colonkirurgi, brystkirurgi, akutkirurgi, dagkirurgi, karkirurgi, varicer og sårcenter.

Afdelingen prioriterer undervisning og forskning højt. Afdelingen har tilknyttet 2 projektsygeplejersker og er aktuelt involveret i mange multicenter studier. Aktuelt har afdelingen en ph.d. studerende tilknyttet. Der er et godt og veletableret samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger omkring forskningsprojekter, såvel som veletablerede samarbejder med de øvrige hospitaler i Danmark.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kirurgisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Uffe Schou Løve, tlf. 7844 6301.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 7/6-2022.
Der forventes afholdt ansættelsessamtale d. 22/6.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 26.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland
  • Tirsdag den 07. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
17. december 2024 41
16. december 2024 42
15. december 2024 44
14. december 2024 45
13. december 2024 40
12. december 2024 40
11. december 2024 34
10. december 2024 35
9. december 2024 34
8. december 2024 36
7. december 2024 36
6. december 2024 34
5. december 2024 32
4. december 2024 32
3. december 2024 32
2. december 2024 30
1. december 2024 36
30. november 2024 42
29. november 2024 40
28. november 2024 43
27. november 2024 42
26. november 2024 43
25. november 2024 42
24. november 2024 48
23. november 2024 48
22. november 2024 47
21. november 2024 47
20. november 2024 51
19. november 2024 48
18. november 2024 55
17. november 2024 62