Genopslag: Overlæge til Akutafdelingen, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Nu er der mulighed for at blive en del af et velfungerende team, hvor der er plads til udvikling og innovation samt sætte sit eget præg på dette.

En stilling som overlæge ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, men der er mulighed for delestilling.

Som overlæge i Akutafdelingen er der mulighed for medindflydelse på hvilken del af det akutmedicinske område du ønsker ledelse i.

Om stillingen
Vi har i Akutafdelingen en ambition om at fortsætte udviklingen af gode, sikre og effektive akutte patientforløb 24/7/365 med samtidigt øje for faglig udvikling og godt tværfagligt arbejdsmiljø.

Vi søger en speciallæge, som trives i et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og som gerne vil fungere som akutlæge for alle hospitalsenhedens specialer.

På Akutafdelingen bliver du en del af et tværfagligt team omkring den akutte patient, og du skal derfor have gode kompetencer i samarbejde, da der er mange kontaktflader både i og uden for Akutafdelingen. Der vil også være mulighed for at indgå i organisatoriske og forskningsmæssige udviklingsprojekter.

Vi er normeret til at være 19 speciallæger, vi er godt på vej – men mangler stadig nogle kollegaer. Vi har omkring 26 uddannelsessøgende læger, og det forventes derfor, at du er en aktiv del i et veletableret godt uddannelsesmiljø, at du superviserer samt fungerer som hovedvejleder.

Akutlægen modtager selvstændigt egne patienter og superviserer yngre læger. Derudover deltager akutlæger i opfølgning på indlagte patienter i Akutafdelingen, hvis vi forventer indlæggelse under et døgn, tilstræbes det, at patienterne forbliver indlagt i Akutafdelingen. Akutafdelingens speciallæger fungerer som teamleder i modtagelsen af de dårligste patienter (AMT kald), som kommer direkte i vores akutstuer. Derudover driver Akutafdelingen en skadestue, to Akutklinikker i hhv. Silkeborg og Skive, et akutvurderingsspor og et tværsektorielt forskningsprojekt med primær hospitalsbehandling i hjemmet.

Du vil blive en del af et hold af ambitiøse, arbejdsomme og dedikerede akutlæger, hvor det gode arbejdsmiljø er i højsæde. Lægerne er et hold, der hjælper hinanden og giver faglig sparring, også om natten. Vi har normering til 2 speciallæger om natten sammen med yngre læger. Vores fastansatte akutlæger kommer med forskellige faglige baggrunde og dette giver mulighed for vidensdeling og læring af hinanden.

At både dit arbejds- og privatliv hænger godt sammen er meget vigtigt for os, da vi er overbevist om, at det giver den bedste trivsel, og derfor lægges din vagtplan i tæt samarbejde med vores skemalæggere med fokus på hensyn til personlige ønsker til arbejdsplanen inden for rammerne af patientsikker drift af en akutafdeling.

Kunne du have interesse i en delestilling, er vi bestemt villige til at tage en drøftelse med dig om mulighederne for dette.

Om Akutafdelingen
Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg er en veletableret afdeling. Det tværfaglige samarbejde er særdeles velfungerende, og i afdelingen vægtes kvalitet og uddannelse højt. Afdelingen har en selvstændig afdelingsledelse, 4 funktionsledere, og 2 ledende overlæger med stort fokus på en dynamisk og medinddragende ledelsesstruktur.

En meget stor del af plejepersonalet har lang akut-erfaring, og har gennemført akutuddannelsen eller behandleruddannelsen.

Afdelingen er i to etager med 44 senge, skadestue, akutklinikkerne i Skive og Silkeborg, hospitalsvisitationen, flowkoordination, terapiafsnit, og Akutsekretariatet. I alt har afdelingen ca. 280 ansatte, der modtager godt 100 akutte patienter om dagen. Du vil som akutlæge kun have funktion på Regionshospitalet Viborg.

På Akutafdelingen tages imod akutte patienter inden for gynækologi, organkirurgi, ortopædkirurgi, medicin, neurologi og selekterede urologiske patienter. Kardiologisk afdeling modtager selv visse patientgrupper. Modtagelse af patienterne varetages af Akutafdelingens egne læger i samarbejde med læger inden for de respektive specialer.

Vi har et særdeles veletableret samarbejde med primærsektoren og udvikler hele tiden nye initiativer, herunder et projekt, hvor akutlægen virtuelt samarbejder med kommunens akutteam, præhospitalet og den praktiserende læge omkring tværsektoriel hospitalsindlæggelse i eget hjem.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Karen Raben Kudsk mobil 27138614 eller Chefsygeplejerske Trine Agerskov mobil 30463772

Ansøgningsfrist
Din motiverede ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag d. 20. oktober 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 11.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
22. december 2024 38
21. december 2024 38
20. december 2024 37
19. december 2024 41
18. december 2024 41
17. december 2024 41
16. december 2024 42
15. december 2024 44
14. december 2024 45
13. december 2024 40
12. december 2024 40
11. december 2024 34
10. december 2024 35
9. december 2024 34
8. december 2024 36
7. december 2024 36
6. december 2024 34
5. december 2024 32
4. december 2024 32
3. december 2024 32
2. december 2024 30
1. december 2024 36
30. november 2024 42
29. november 2024 40
28. november 2024 43
27. november 2024 42
26. november 2024 43
25. november 2024 42
24. november 2024 48
23. november 2024 48
22. november 2024 47