Cheflæge til ledelse af Center for Planlagt Kirurgi (anæstesi), [xxxxx], [xxxxx] ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Vil du sætte dit præg på fremtidens sundhedsvæsen og lede et dedikeret team i et stærkt og integreret samarbejde mellem ortopædkirurgi og anæstesiologi? Vi søger en visionær og ambitiøs cheflæge som vil være en central drivkraft i udviklingen af vores elektive kirurgiske patientforløb. Hvis du har ambitioner om at skabe forbedringer og sætte nye standarder for patientbehandling, så er denne stilling din chance for at tage lederskab i en enhed, der både vægter innovation og høj faglig kvalitet.


Om stillingen
Center for Planlagt Kirurgi har fælles ledelse af de anæstesiologiske og ortopædkirurgiske specialer. Vi har en unik samarbejdskultur og en flad ledelsesstruktur, hvor vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde. Centeret er i en spændende proces, hvor der er mulighed for at arbejde endnu bredere med udvikling af elektive kirurgiske patientforløb.

Centerledelsen består af to cheflæger og en chefsygeplejerske. Vi er et ledelsesteam, der prioriterer god ledelse, tværfagligt samarbejde og sparring højt. Sammen skaber vi fundamentet for nye løsninger og tværgående indsatser i en tid med forandringer i patientbehandlingen og organiseringen i sundhedsvæsenet.

Centerledelsen har fælles ledelse af Center for Planlagt Kirurgi. Vi er personaleledere for centrets ledergruppe. Du bliver nærmeste leder for 15 anæstesiologiske overlæger, og får ledelsesansvar for Operation og Dagkirurgi, Friklinik, Smerteklinik, Intensiv og akutlægebil.

Du vil få mulighed for at vokse indenfor ledelse og samarbejde samt indenfor det kliniske felt med fokus på faglige ambitioner, patientflow og ressourceudnyttelse.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • at skabe følgeskab og sætte dit præg på udvikling af en kultur med engagement, motivation og tværfagligt samspil i Center for Planlagt Kirurgi
  • sammen med medarbejdere og ledere at drive og forbedre effektiv sammedagsbehandling af elektive patienter
  • sikre uddannelse og kompetenceudvikling af de fremtidige medarbejdere med fokus på faglig udvikling, innovation og forskning i centret
  • at udforme og implementere visioner for Center for Planlagt Kirurgi samt stå i spidsen for transformation og innovation, så vi løser fremtidens opgaver bedst muligt med de tilgængelige ressourcer
  • at bidrage til trivsel og psykologisk tryghed og udvikle Center for Planlagt Kirurgi, som en attraktiv arbejdsplads, hvor vi kan uddanne og rekruttere alle relevante faggrupper og specialister.

Vi forventer at du:

  • er uddannet speciallæge i anæstesi
  • besidder solidt kendskab til sundhedsvæsenets organisering
  • du har leder og/eller organisatorisk erfaring og ønsker at udvikle dig som leder i et spændende center med mange gode ledelseskolleger i hele Hospitalsenhed Midt
  • har gode samarbejdskompetencer og kan skabe følgeskab.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en involverende ledelsesstil og at du kan etablere og forbedre kvaliteten i samarbejdsrelationer, som grundlag for et velfungerende arbejds- og uddannelsesmiljø
  • skaber resultater gennem andre og tør udfordre ’plejer’ i en tid med forandringer, transformation og tilpasning til fremtidens patientbehandling
  • sikrer sammenhængskraft og stabil drift med øje for kvalitet, produktivitet og ressourceudnyttelse
  • har erfaring med personaleledelse, og at du har gennemført, er påbegyndt eller har lyst til at tage en lederuddannelse på diplom- eller masterniveau
  • kan navigere i komplekse opgaver og få krav og muligheder til at mødes
  • er tydelig i din kommunikation, synlig, lyttende og dialogorienteret
  • fremmer det gode samarbejde mellem regionernes hospitaler om udviklingen af patientbehandlingen herunder et særligt tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Hospitalsenhed Midt.

Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads og en velfungerende hospitalsenhed
  • mulighed for videreuddannelse inden for ledelse
  • onboardingforløb sammen med andre nye ledere over en længere periode
  • mentorordning ved en erfaren leder
  • at du kommer til at indgå i et centerledelsesteam, der prioriterer samarbejde og at opgaverne løftes i fællesskab
  • at du bliver en del af hospitalsenhedens samlede ledergruppe, hvor vi vægter dialog, sparring og læring på tværs af afdelinger, specialer og fagligheder.

Om Center for Planlagt Kirurgi
Center for Planlagt Kirurgi varetager en stor del af de elektive ortopædkirurgiske operationer i Region Midtjylland. Center for Planlagt Kirurgi er fysisk placeret på Regionshospitalet Silkeborg. Centeret er spydspids for innovative og velfungerende patientforløb inden for det ortopædkirurgiske område f.eks. idræts- hofte-, skulder-, knæ- og rygoperationer.

Center for Planlagt Kirurgi har udviklet accelererede patientforløb der betyder, at indlæggelsestiden for blandt andet hofte-og knæoperationer på få år er reduceret til sammedagsforløb. Center for Planlagt Kirurgi gik pr. 1. september 2024 fra 7 døgns afsnit til 5 dages afsnit, hvilket kan medføre yderligere udvikling af elektive patientforløb.

Center for Planlagt Kirurgi er Universitetsklinik under Aarhus Universitet og har en forskningsenhed med ca. 30 medarbejdere tilknyttet, heraf to professorer. Der er en solid forskningsaktivitet med 37 publikationer i 2023 fordelt på videnskabelige artikler, lærebogskapitler mv.

Center for Planlagt Kirurgi har et Neuro Intensiv Stepdown Afsnit (NISA). Her starter neurorehabilitering tidligt, imens patienterne er intensiv krævende, og inden de har behov for højtspecialiseret neurorehabilitering. Center for Planlagt Kirurgi har desuden en stor Friklinik og en stor Smerteklinik.

Læs mere om Center for Planlagt Kirurgi

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation med udgangspunkt i Aftale vedrørende lægelige chefer. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

  • Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen tlf. 3091 1341
  • Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen tlf. 2369 6641
  • Chefsygeplejerske Maria Brinck Krog tlf. 2462 1563
  • Cheflæge Karsten Modin tlf. 2721 3758

Interesserede kan også rette henvendelse til Partner Carsten Lysdahl Søgaard fra Muusmann på 30 30 28 81 eller [email protected] for en fortrolig og uforpligtende drøftelse af stillingen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 21. oktober 2024 med autorisationsID, dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v., samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 4. november og den 20. november 2024. For kandidater, der går videre til 2. samtale, udarbejdes personprofil og kognitiv test med tilbagemeldingssamtale ved konsulent. Der kan desuden forventes forberedelse i form af case o. lign. inden 2. samtale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 17.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
21. december 2024 38
20. december 2024 37
19. december 2024 41
18. december 2024 41
17. december 2024 41
16. december 2024 42
15. december 2024 44
14. december 2024 45
13. december 2024 40
12. december 2024 40
11. december 2024 34
10. december 2024 35
9. december 2024 34
8. december 2024 36
7. december 2024 36
6. december 2024 34
5. december 2024 32
4. december 2024 32
3. december 2024 32
2. december 2024 30
1. december 2024 36
30. november 2024 42
29. november 2024 40
28. november 2024 43
27. november 2024 42
26. november 2024 43
25. november 2024 42
24. november 2024 48
23. november 2024 48
22. november 2024 47
21. november 2024 47