Introduktionsstillinger i intern medicin, Hjertesygdomme [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Vi søger to introduktionslæger til Hjertesygdomme ved Hospitalsenhed Midt, stillingsnr. 6630-50-01-i-12 og 6630-50-01-i-13. Stillingerne er ledige fra 1. januar 2025 eller efter aftale.

Om stillingen

Som introduktionslæge i Hjertesygdomme Hospitalsenhed Midt vil du få:

  • Bred erfaring i diagnostik, udredning og behandling af akutte og kroniske hjertemedicinske patienter samt intern medicinske patienter på tværs af grenspecialer
  • Støtte fra gode kolleger i en lærerig, afvekslende og til tider travl hverdag
  • Et trygt arbejdsmiljø med nem adgang til supervision
  • Struktureret, systematisk oplæring i ekkokardiografi og DC-konvertering
  • Et godt uddannelses-, undervisnings- og udviklingsmiljø med fokus på høj faglig kvalitet
  • Grundig introduktion med oplæring og følgevagt. Tidspunkt for start i vagt vurderes ud fra tidligere erfaring
  • Ansvar som teamleder ved hjertestop og som teammedlem ved akutte medicinske tilkald
  • Oplæring og kompetence indenfor tele-ekg
  • Mulighed for kursusdeltagelse eller fokusophold efter eget ønske. Udover fri til obligatoriske kurser, godkendes én valgfri betalt kursusdag pr. halve år
  • Mulighed for introduktion til hjertemedicinsk forskning
  • Organiseret undervisning og forventning om egen undervisning af afdelingens læger hver 4. måned
  • Struktureret, gruppebaseret kompetencevurdering med deltagelse af speciallæger og andre uddannelsessøgende læger.

Om Hjertesygdomme Hospitalsenhed Midt

  • Hjertesygdomme omfatter:
  • Et hjerteafsnit med 31 senge og ca. 4.000 indlæggelser årligt
  • Hjerteklinikker i Viborg, Silkeborg og Skive med ca. 40.000 årlige konsultationer (fysiske og virtuelle)
  • Kardiologisk laboratorium med pacemakerimplantation og Hjerte-CT i Viborg samt Hjerte-CT og MR-scanning i Silkeborg.

Hjerteklinikkerne er opdelt i flere specialklinikker. Der er mulighed for tilknytning til specialklinikker inden for hjertesvigt, atrieflimmer, rehabilitering, arvelige hjertesygdomme, dyslipidæmi, børn, lungeemboli, hypertension, AK-ambulatorium og ekkokardiografi, med supervision fra speciallæger.

Hjertesygdomme har flere interne og eksterne konferncner. Introduktionslægen forventes at deltage i morgenkonference, hjerteklapkonference, iskæmi- og dyspnøkonferencerne. Efter at have deltaget i to eller flere konferencer få ansvar for at fremlægge enkelte patienter under supervision.

Afdelingen deltager indenfor flere semestre i studenterundervisning i klinisk intern medicin i samarbejde med Aarhus Universitet. Introduktionslægen forventes at indgå i dette med fokus på de studerendes kompetencer og udviklingsprogression i løbet af deres kliniske ophold.

3-måneders ophold I Medicinsk Diagnostisk Center
Medicinsk Diagnostisk Center består af tre sengeafsnit:

  • Medicinsk Afsnit 1 (M1): Gastroenterologi, nefrologi, hepatologi og endokrinologi (28 senge).
  • Medicinsk Afsnit 2 (M2): Lungemedicin og infektion (29 senge).
  • Medicinsk Afsnit 3 (M3): Geriatri og multisygdom 18 senge – aktuelt 8).
  • Dialyseafsnit samt adskillige grenspecialeklinikker.

Introduktionslægen skal i løbet af 12 måneder have et 3-måneders ophold i ét af disse specialer, som introduktionslægen selv er med til at ønske - og den resterende tid vil være i Hjertesygdomme. Vagtarbejdet vil være fælles mellem Hjertesygdomme og Medicinsk Diagnostisk Center.

Når du er tilknyttet Hjertesygdomme Hospitalsenhed Midt, vil du kunne have tjeneste i sengeafsnittet Regionshospitalet Viborg, Hjerteklinik Viborg, Hjerteklinik Silkeborg eller Hjerteklinik Skive.

På Akutafdelingen er der 26 medicinske pladser. Alle akutte medicinske patienter - med undtagelse af akutte hjertemedicinske patienter og dialyse patienter - indlægges via Akutafdelingen. Alle akutte hjertemedicinske patienter indlægges direkte i Hjerteafsnit (vurderes initialt i Hjerteafsnits Dagklinik) eller Akutafdelingen ud fra de visitationsretningslinjer der er udarbejdet.

Om vagtarbejdet på Hospitalsenhed Midt
Hjertesygdomme og Medicinsk Diagnostisk Center har fælles vagt, og introduktionslægen indgår i mellemvagten med delt vagt på tjenestestedet.

Der er døgndækkende tilstedeværelsesvagt for både mellem- og bagvagt. Forvagten dækkes af læger i klinisk basisuddannelse, og introduktionslægen kan i starten af ansættelsen komme til at indgå i forvagtslaget.

Vagtarbejdet omfatter, ud over arbejde på Hjertesygdomme og Medicinsk Diagnostisk Center, modtagelse og opfølgning af medicinske patienter på akutafdelingen. Der er en speciallæge med akutlægefunktion i tilstedeværelsesvagt, og døgndækkende medicinsk vagt (vagt udenfor tjenestested) og kardiologisk speciallægevagt (tilstedeværelsesvagt). I dagstjenesten indgår introduktionslægen i arbejde på Hjerteafsnit og i Hjerteklinik.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Hjertesygdomme.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflægeJens Refsgaard på 78447046

Din ansøgning
Din motiverede ansøgning (incl. CV) indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal sendes elektronisk og være os i hænde senest fredag den 15. november 2024. Ansøgere kan forvente at få respons på deres ansøgning senest én uge efter ansøgningsfristen.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 14.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
22. december 2024 38
21. december 2024 38
20. december 2024 37
19. december 2024 41
18. december 2024 41
17. december 2024 41
16. december 2024 42
15. december 2024 44
14. december 2024 45
13. december 2024 40
12. december 2024 40
11. december 2024 34
10. december 2024 35
9. december 2024 34
8. december 2024 36
7. december 2024 36
6. december 2024 34
5. december 2024 32
4. december 2024 32
3. december 2024 32
2. december 2024 30
1. december 2024 36
30. november 2024 42
29. november 2024 40
28. november 2024 43
27. november 2024 42
26. november 2024 43
25. november 2024 42
24. november 2024 48
23. november 2024 48
22. november 2024 47