Afdelingslæge til Neurologi, ,
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Midtjylland
En stilling som afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, er ledig til besættelse fra den 01.02.2025 eller efter aftale.
Om stillingen
Stillingen som afdelingslæge byder på muligheden for at blive en del af et velfungerende speciallægeteam med fokus på klassiske neurologiske sygdomme. Dine opgaver vil blandt andet omfatte stuegang organiseret i ugentlige lægeteams, samt akut og planlagt klinikdrift. Vagterne er begrænset til maksimalt to pr. fire uger, hvilket giver en god balance mellem arbejds- og fritid.
Du bliver tilknyttet specifikke klinikker, der matcher dine faglige interesser, og stillingen tilbyder også efteruddannelse inden for alle subspecialer inden for de klassiske neurologiske sygdomme, herunder søvnsygdomme. Udover dine kliniske opgaver vil du have en rolle i uddannelsen af yngre læger, blandt andet som vejleder med mulighed for at tage vejlederkurser. Afhængigt af dine interesseområder er der desuden mulighed for at deltage i kvalitetsarbejde og administrative opgaver. Vi vægter forskning højt i Neurologi, og som ny kollega vil man have mulighed for at være tilknyttet vores nye forskningsenhed.
Vi tilbyder:
- Onboardingprogram
- Mentorordning
- Årlig MUS, hvor bl.a. planlægning af 10 årlige efteruddannelsesdage indgår
- Et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø med gode muligheder for kollegial sparring og dialog
- Tværfagligt samarbejde i klinikkerne og i neurorehabiliteringen
Om afdelingen
Neurologi består af 2 funktionsenheder. Dels Klassisk Neurologi med hoved- og regionsfunktion inden for de klassiske neurologiske sygdomme og neurorehabilitering. Dels Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) med højtspecialiseret neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade.
Neurologi ledes overordnet af en afdelingsledelse med reference til hospitalsledelsen og 2 tværfaglige funktionsledelser tilknyttet hver sin funktion med reference til afdelingsledelsen.
Klassisk Neurologi har en faglig profil karakteriseret ved de klassiske neurologiske sygdomme som epilepsi, hovedpine, sklerose, demens, søvn, spasticitet, neuromuskulære sygdomme og bevægeforstyrrelser. Afdelingen har ingen akutte strokepatienter.
Afsnittet har 15 sengepladser til udredning og genoptræning, bl.a. af patienter med apopleksi, på hovedfunktionsniveau.
Klinikkerne er organiseret med en Akutklinik og 9 specialeklinikker, hvor der arbejdes i tværfaglige teams. Inden for det neurovaskulære område varetages udredningen af TIA- og strokepatienter af over 48 timers varighed for hele Region Midtjylland. Patienter der udredes for TIA/stroke, hjernetumor eller andre subakutte neurologiske patienter udredes i Akutklinikken. Der er desuden en neurofysiologisk klinik og neuropsykologisk funktion i afdelingen.
Vestdansk Center for Rygmarvsskade varetager højtspecialiseret neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade fra hele Vestdanmark. Afsnittet har 35 senge i afsnittet og 4 hospitalssenge på Patienthotellet. Desuden er der en klinik med livslang opfølgning af patienter. Patienterne rehabiliteres af det samme gennemgående tværfaglige team under hele indlæggelsen. I det tværfaglige team indgår lægen som PAL sammen med sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver.
Forskning i Neurologi varetages af vores forskningsenhed i Klassisk Neurologi, hvor vi har en forskningsleder samt en forsker ansat.
Forskningen på neurorehabiliteringsområdet varetages i en forsknings- og udviklingsafdeling på Vestdansk Center for Rygmarvsskade.
Uddannelsen af uddannelsessøgende læger i afdelingen prioriteres højt med en formaliseret ugentlig uddannelsesdag og tildelte vejleder. Alle afdelingens læger deltager i undervisningen og uddannelsen af de uddannelsessøgende læger, dels som supervisor i den daglige klinik og dels med undervisning i afdelingen. Desuden varetager afdelingen prægraduat uddannelse af lægestuderende.
Lægenormering og arbejdstilrettelæggelse.
Der er en fælles lægestab i Neurologi med det øvrige speciallægeteam og 14 uddannelsesstillinger. Der er 1 overlæge i afdelingsledelsen og i hver af de 2 funktionsledelser.
Vagten dækkes af yngre læge i et 10-skifte rul med 2-skifte vagt og vagt fra bolig efter kl. 23.00 samt overlægevagt i beredskabsvagt. De akutte patienter varetages i et tæt samarbejde med Akutafdelingen.
Om dig
Du skal være speciallæge i neurologi og gerne med hovedinteresse inden demens, søvnsygdomme, epilepsi, neurovaskulære sygdomme eller spasticitetsbehandling.
Dine kvalifikationer og kompetencer bedømmes på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Du bør i ansøgningen forholde sig til disse og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationer inden for områderne.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De 4 regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, Regionshospitalet Viborg.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Cheflæge Elias Zakharia på tlf. 5170 1431.
Din ansøgning
Din ansøgning, indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 01.12.2024.
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 05.12.2024 fra kl. 14.00.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland
Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Læge
- Midtjylland
Lignende jobs
-
Capio Privathospital, Viborg, søger lægesekretær t...
Så er det nu, du har muligheden for at blive en del af vores administrative team. Vi søger en dygtig kollega, der har lyst til at indgå i vores dagligdag og vores fælles ønske om at have patienten .- Læge
- Viborg
-
Sundhedsadministrativ leder for afdelingsledelsen ...
Brænder du for at skabe gode patientforløb, lede dygtige teams og bidrage til udviklingen i en afdeling, hvor faglighed, bæredygtighed og relationer går hånd i hånd? Har du mod på at sætte retning .- Læge
- Midtjylland
-
BI- og datakonsulent ved Center for Planlagt Kirur...
Har du flair og interesse for anvendelse af data i sundhedsvæsnet? Vil du være med til at gøre en forskel for patienter og klinikere? Så er det måske dig, vi leder efter til en stilling som BI- og .- Læge
- Midtjylland
-
Speciallæge i anæstesiologi til Center for Planlag...
Vi står over for en spændende udvidelse af Center for Planlagt Kirurgi og søger derfor en dedikeret overlæge/speciallæge i anæstesiologi til tiltrædelse snarest. Stillingen er en fuldtidsstilling..- Læge
- Silkeborg
Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland
Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Midtjylland over tid
Dato | Alle jobs som læger |
---|---|
19. januar 2025 | 33 |
18. januar 2025 | 33 |
17. januar 2025 | 33 |
16. januar 2025 | 31 |
15. januar 2025 | 27 |
14. januar 2025 | 25 |
13. januar 2025 | 25 |
12. januar 2025 | 28 |
11. januar 2025 | 28 |
10. januar 2025 | 28 |
9. januar 2025 | 30 |
8. januar 2025 | 30 |
7. januar 2025 | 30 |
6. januar 2025 | 28 |
5. januar 2025 | 33 |
4. januar 2025 | 33 |
3. januar 2025 | 32 |
2. januar 2025 | 31 |
1. januar 2025 | 31 |
31. december 2024 | 31 |
30. december 2024 | 33 |
29. december 2024 | 36 |
28. december 2024 | 35 |
27. december 2024 | 38 |
26. december 2024 | 38 |
25. december 2024 | 38 |
24. december 2024 | 37 |
23. december 2024 | 38 |
22. december 2024 | 38 |
21. december 2024 | 38 |
20. december 2024 | 37 |