Overlæge med interesse for benign gynækologi eller urogynækologi søges til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Vil du være en del af et team, hvor faglighed, kollegialitet, samarbejde, udvikling og kvalitet er centrale værdier? Så kan du være med til at forme fremtiden for gynækologi og obstetrik i Thisted.

Vi søger en ny kollega, som vil indgå i overlægegruppen. Vi er åbne overfor en deltidsansættelse eller måske en seniorstilling, og er eksperter i at tilrettelægge rulleskemaet således, det giver gode muligheder for pendling.
Stillingen ønskes besat til 1. oktober eller efter aftale.

Kort om Aalborg Universitetshospital, Thisted
Thisted Sygehus blev i 2018 fusioneret med Aalborg Universitetshospital. Hospitalet i Thisted er akutsygehus og varetager behandling på hovedfunktionsniveau for optageområdets ca. 90.000 indbyggere.
At hospitalet er en del af Aalborg Universitetshospital, giver gode muligheder for samarbejde på tværs af specialer og matrikler, samtidig med at den lille organisations smidige struktur er bevaret.

Kort om Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Thisted
Gynækologisk-obstetrisk afdeling i Thisted er en lille ambitiøs afdeling. Vi vægter faglighed, kollegialitet, uddannelse og udvikling. Den lille organisation er smidig og holdånden er stor.
Her har vi sat budgetmidler af til kursusaktivitet, og der ses med velvilje på deltagelse i forskningsarbejde, kurser og kongresser.
Afdelingens drift varetages af 7 speciallæger og 3 yngre læger. Vagten er 6-skiftet med vagt fra tjenestestedet. Belastningen i vagten er som oftest rimelig. Du vil indgå i et kollegialt team med subspecialisering inden for benign gynækologi, og obstetrik.

Afdelingen er ikke stor. Vi har ca. 600 fødsler, 13.000 ambulante kontakter og 1600 operative indgreb om året. Vi varetager gynækologi og obstetrik på hovedfunktionsniveau.
Vi har uddannelsesstillinger til læger i hoveduddannelse til almen medicin og en dele-introduktionsstilling i samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Aalborg. Derudover deltager vi i den prægraduate undervisning af vores kommende kolleger.

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Thisted er forankret i Klinik Kirurgi og Kræft på Aalborg Universitetshospital. Her er også Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Aalborg forankret. De to gynækologiske afdelinger har hver sin afdelingsledelse og samarbejdet på tværs af matriklerne er godt.

Organisatorisk placering
Du vil få funktion inden for fagområdet benign gynækologi eller urogynækologi og referere til den ledende overlæge ved Gynækologisk-Ob­ste­trisk afdeling i Thisted.

Lægelige kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af en overlægekvalificeret speciallæge i gynækologi og obstetrik med bred erfaring og interesse for almen gynækologi eller urogynækologi.
Vi søger en kollega, der drives af lyst til faglig udvikling, nyder at undervise, glædes ved et godt arbejdsmiljø og værdsætter sin gode evne til at samarbejde.
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller. Der vil blive indhentet reference.

Overenskomstansættelse i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.

Praktiske oplysninger
Tidspunkt for ansættelsessamtale aftales under hensyntagen til, vi nærmer os en ferieperiode.

Yderligere oplysninger kan fås hos ledende overlæge Kristine Nielsen, e-mail: , tlf: 60 60 73 44 eller 97 65 01 11

Kort om Thisted

Thisted by har 30.000 indbyggere. Byen ligger smukt ved bredden af Limfjorden, tæt på Vesterhavet, surf spot Cold Hawaii og Nationalpark Thy. Byen har et blomstrende handelsliv og mange kulturelle tilbud.
Køretiden til Frederikshavn og Hirtshals er mindre end 2 timer. Herfra er der færgeforbindelse til Norge og Sverige. Lufthavnene i Aalborg og Karup kan nås med 90 minutters kørsel.
Hospitalet kan være behjælpelige med at finde en bolig i nærområdet.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 3.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Nordjylland
  • Søndag den 26. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som læger
2. oktober 2024 11
1. oktober 2024 12
30. september 2024 14
29. september 2024 11
28. september 2024 14
27. september 2024 15
26. september 2024 19
25. september 2024 20
24. september 2024 14
23. september 2024 17
22. september 2024 17
21. september 2024 17
20. september 2024 17
19. september 2024 14
18. september 2024 17
17. september 2024 17
16. september 2024 22
15. september 2024 24
14. september 2024 26
13. september 2024 26
12. september 2024 26
11. september 2024 28
10. september 2024 30
9. september 2024 30
8. september 2024 32
7. september 2024 31
6. september 2024 29
5. september 2024 27
4. september 2024 29
3. september 2024 27
2. september 2024 26