Overlæge med valgfrit funktionsansvar indenfor intensiv terapi området, Anæstesiafdelin...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Falster

Nykøbing F. Sygehus udvider funktionsområder, og Anæstesiafdelingen har derfor brug for en funktionsbærende overlæge med valgfrit funktionsansvar indenfor intensiv terapiområdet med virkning fra den 1. juni 2020 eller efter aftale.

Anæstesiologisk afdeling udvider med mere abdominal kirurgi, mere ortopædkirurgi, og vi har samtidig fokus på at omlægge anæstesiformer med ekstensiv brug af perifere nerveblokader og regional anæstesi med henblik på at reducere behov for morfika.

Derudover er vores værdisæt at være en afdeling med fokus på kompetent undervisning af en bred vifte af lægefaglige medarbejdere; fra medicinstuderende i lægevikariater over introduktionslæger, post introlæger og læger i hoveduddannelse til speciallæge.

Anæstesiologisk afdeling er også en afdeling med fokus på forskning.

I løbet af de sidste år har afdelingen opbygget en kultur, hvor alle yngre læger i afdelingen har selvstændige forskningsprojekter og 6 uger med løn til at bruge på dette. Vi har nylig ansat en forskningslektor med forskningsområdet "Safe Brain Initiative", og ligeledes er vi ved at opruste på forskning for sygeplejersker. Forskningslektoren varetager eget forskningsområde, samt vejleder læger i uddannelsesforløb. Der planlægges med ph.d. studerende til forskningsenheden.

Aktuelt har Anæstesiafdelingen 5 besatte introduktionslægenumre, samt 3 1. reservelægestillinger besat. Derudover har vi 2 læger i evalueringsansættelse, en svensk læge i akut medicinsk hoveduddannelse, samt 2-3 intro-plus læger ansat.

Det er derfor vigtigt, at ansøgerne er interesseret i at undervise, og i at dygtiggøre de yngre læger i afdelingen.

Vi har de sidste 3 år haft en betydelig udvikling i afdelingen - fagligt, organisatorisk og forskningsmæssigt.

Nykøbing F. Sygehus har igennem det sidste år fået udvidet optageområdet, og servicerer nu. ca. 150.000 borgere fra Lolland, Falster og Sydsjælland. Vi modtager kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter fra SUH Køge til elektiv kirurgi udover, hvad vores eget optageområde giver. Der er udsigt til, at vi fortsat kan overtage elektive funktioner fra SUH Køge på andre områder. Med deltagelse i det nationale lærings- og kvalitetsteam samarbejde, har vi nu fået en behandling af hoftefraktur patienter, der er den bedste øst for Storebælt, og vores behandling af denne patientgruppe, giver nu øget arbejde for afdelingen, ligesom OMEGA arbejdet i samarbejde med SUH Køge, giver en større mængde akut arbejde. Vi har derfor udvidet tilstedeværelsen af en overlæge hver dag til kl. 20.00.

Anæstesiafdelingen består af en central operationsgang med ortopædkirurgi, abdominalkirurgi samt gynækologi. Derudover foretages anæstesi til ambulant kirurgi indenfor de samme tre specialer.

Der foregår ligeledes anæstesi på eksterne lejer med MR- og CT-scanning til både børn og voksne, botox injektioner til børn, DC konverteringer, samt permanent katetre til dialysepatienter.

Samlet er der ca. 8000 anæstesier pr. år og ca. 1000 fødende pr. år.

Intensiv afsnit har fået nye og bedre lokaler i det nye akuthus, og har fysisk plads til 10 patienter. Aktuelt er der bemanding til 7 intensiv patienter, samt to døgnopvågningspladser.

Nykøbing F. Sygehus har derudover en børneafdeling, der nu er i vækst grundet et større optageområde og efter Næstved Sygehus har lukket deres børneafdeling. Derudover er der en stor Medicinsk blok, og en Radiologisk afdeling på Sygehuset.

Vi søger en overlæge med eller uden vagtforpligtelse der

  • er specifikt interesseret i intensiv terapi opgaver, men som også ønsker at vedligeholde sine anæstesikompetencer på operationsgangen
  • har interesse for at udvikle afdelingen, hvor uddannelse af en bred vifte af læger og medicinstuderende indgår som en vigtig del
  • er interesseret i at fungere både på operationsgangen og på intensiv afsnit
  • Da sygehuset råder over et stort uddannelseslaboratorium til simulationstræning, og da sygehusets strategi inkluderer stort fokus på skills og simulationstræning, ønsker vi, at du er en naturlig del af undervisningsstaben på dette laboratorium. Sygehuset har en specialaftale med CAMES, RH omkring forløb på skills siden, hvorfor din interesse for dette felt er vigtigt for os

Vi forventer, at du

  • vil tilrettelægge dit funktionsområde i samarbejde med afdelingsledelsen
  • har fokus på høj faglighed og sætter patienten i fokus
  • vil bidrage til at skabe et godt uddannelses- og forskningsmiljø med fokus på læring af både technical og non-technical skills
  • vil være med til fortsat at bygge en stærk Anæstesiologisk afdeling i Region Sjælland

Vil tilbyder

  • Ansættelse som overlæge med et specifikt funktionsområde i henhold til funktionsbeskrivelse
  • Vi tilbyder stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen så dit arbejdsliv og privatliv bedst muligt kan fungere under hensyntagen til drift og dine kollegers ønsker. Deltidsansættelse er også en mulighed
  • Stillingen vil være med eller uden vagtforpligtelse - alt efter, hvad du foretrækker. Ligeledes vil det antal vagter du ønsker være muligt at opnå. Vi honorerer aften-/nattevagten med 16 timers løn
  • Vi har en 8-20 vagt alle dage om året. Når en HU-4 læger er i vagt, vil du have en tilkaldevagtfunktion efter kl. 20.00
  • Vi ser gerne, at du påbegynder en master, diplomuddannelse, EDIC- eller SSAI uddannelse. Vi har flere speciallæger i afdelingen, der er i gang med disse forløb, og vi har en god kultur med at benytte alle disse kompetencer i det daglige arbejde
  • Hvis du er interesseret i en ph.d stilling med halv tid i klinikken og halv tid til forskning, er det noget vi sammen kan arbejde på
  • Vi tilbyder stor indflydelse på afdelingens virke. Afdelingen er i en rivende, positiv, faglig og organisatorisk udvikling, og dit bidrag er derfor vigtigt for os
  • en veldrevet, fagligt ambitiøs intensiv afdeling med dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø. Patienterne er primært bredt medicinske. Vi har Hamilton respiratorer, CRRT, PICCO, ultralyd samt vanligt udstyr. Såfremt man indenfor intensiv terapi har en særlig interesse, vil der være mulighed for at få rammerne til at udvikle området fagligt

Ved særlig interesse tilbydes

Forskningsprojekter indenfor de anæstesiologiske speciale.

Ansættelsesbetingelser

Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med FAS samt Forhåndsaftale.

Generelle oplysninger

I hverdagene kører der bus fra Vesterport Station og direkte til sygehuset og tilbage - både morgen og eftermiddag. Læs mere her

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Ninna Rose Holm [email protected] eller på tlf. 93 56 70 12, eller den afsnitsansvarlige overlæge på Intensiv afsnit Helle Scharling Pedersen på [email protected] for yderligere oplysninger.

Funktionsbeskrivelse for stillingen kan rekvireres hos ledelseskonsulent Susanne Boding [email protected]

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 25. februar 2020

Ansættelsessamtale: Torsdag den 27. februar 2020


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Falster.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Nykøbing Falster
  • Tirsdag den 25. februar 2020

Lignende jobs

  • Lægejob

    Som et af de største rekrutteringsbureauer inden for sundhedssektoren i Skandinavien har vi muligvis det lægejob du søger. Vi opfordrer dig derfor til at kontakte os, hvis du er interesseret i at s..
    • Læge
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • læge til samaritter

    vi søger en læge der kan fungere som stævnelæge og som vores korpslæge. jobbet består i at pejle hvilken vej samaritterdelen skal hen, både kompetencemæssigt og ledelsesmæssigt. jobbet er som udgan..
    • Læge
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Vikarstilling: Læger søges til vagter og vikariate...

    [xxxxx] Læger tilbyder både kortvarige og længerevarende vikariater inden for regioner, kommuner og privatsektoren. Ønsker du at blive en del af vores hold? [xxxxx] Læger er den primære l..
    • Læge
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • [xxxxx] søger speciallæger i psykiatri til Aalborg

    Geografi: Aalborg[xxxxx] søger 2 engagerende psykiatere til hhv. Ambulatoriet for..
    • Læge
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Nykøbing Falster

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Nykøbing Falster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Nykøbing Falster over tid

Dato Alle jobs som læger
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1
20. august 2024 1