Lungemedicinsk speciallæge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Lungemedicinsk speciallæge søges til Medicinsk afdeling på Bornholms Hospital

Medicinsk Afdeling på Bornholms Hospital søger en overenskomstansat speciallæge i lungemedicin, til vores lille akuthospital midt i Østersøen.

Bornholms Hospital er et akuthospital under Region Hovedstaden og er øens eneste hospital. Vi sætter patientinddragelse meget højt, og arbejder med både organisatorisk og individuel inddragelse og deltager i det internationale Esther Network.

Medicinsk afdeling modtager et bredt patientklientel indenfor intern medicin og rummer blandt andet kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, neurologi, geriatri, palliation, nefrologi med dialysefunktion og onkologi samt akut pædiatri. Vi har daglige konferencer, hvor mange specialer er samlet samtidig. Det giver gode muligheder for sparring og tværfaglig læring.

Som speciallæge i lungemedicin vil du indgå i et team med en anden fastansat speciallæge, et team af konsulenter, erfarne lungesygeplejersker og dygtige lægesekretærer. Vores lungeambulatorie har desuden som noget helt nyt fået en bodyboks til lungefunktionsundersøgelser.

Medicinsk afdeling på Bornholms Hospital fungerer som en samlet enhed. Afdelingen har ca. 4.500 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt.

Vi har 41 medicinske senge fordelt på kardiologi, lungemedicin, onkologi, palliation, neurologi og akut medicinske senge. Vores medicinske ambulatorie har i alt ca. 30.000 besøg pr. år

Ud over vores faste overlæger, har vi tilknyttet konsulenter indenfor en række specialer, hvilket giver mulighed for at vores bornholmske patienter kan få specialiserede behandlingsforløb uden at skulle rejse.

Afdelingen indgår i forskellige forskningsprojekter, ligesom vi driver projekt Digital Ø, hvor vi bl.a. har vi etableret et teleambulatorie og arbejder på at udvide brugen af videokonsultationer. Bl.a. arbejder vi med TeleKOL-projektet.

Stor spændvidde i arbejdsopgaverne

Dine arbejdsopgaver vil være dagarbejde med stuegang og ambulatorium ligesom du vil indgå i vores fælles vagtdækning for alle specialer, med vagt udenfor tjenestestedet. Du kan forvente en ugentlig vagtdag. Ca. hver 6. uge vil vagten være en weekendvagt. Vi sørger for, at du får grundig oplæring i hvad det vil sige at være bagvagt på et lille akuthospital, hvor man skal favne bredt, og hvor patienternes alder kan være fra 0 – 99+ år.

Vi tilbyder en stilling med en spændende hverdag, hvor det kliniske arbejde går op i en større enhed sammen med gode, stabile, engagerede og kompetente medarbejdere og kolleger. Vi har en uhøjtidelig omgangstone i et åbent miljø med et tæt dagligt samarbejde med mange forskellige faggrupper. Du får gode muligheder for indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og opgavevaretagelse, ligesom du får mulighed for at sætte dit præg på afdelingen, ikke mindst indenfor dit speciale.

Medicinsk afdeling varetager uddannelse af yngre læger i KBU, i hoveduddannelse i almen medicin og i introduktionsstilling i intern medicin. Udover det har vi hvert semester lægestuderende på klinikophold. Du skal derfor være indstillet på at have vejlederfunktion samt løbende at undervise i dagligdagen.

Vi forventer, at du har interesse i også at arbejde bredt inden for den intern medicinske felt, og at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, både overfor patienter og kollegaer.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer inkl. vagt, men der laves aftale om færre timer, ligesom vi kan lave fleksible løsninger, hvis du fx ønsker at pendle i en periode.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.

Ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Bornholms Hospital kan hjælpe med en bolig i en kortere periode.

Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de 7 lægeroller, faglig medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademiker og professionalisme.

Ansøgningsfrist: mandag d. 31/10-22. Ansættelsessamtaler forventes afholdt hurtigst muligt efter fristen.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved kontakt til ledende overlæge Diana Utech Kaiser på tlf. 3867 1926 mail: [email protected] Stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse via mail til: [email protected].

Se nærmere om Bornholms Hospital på: www.bornholmshospital.dk

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Rønne
  • Mandag den 31. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Rønne over tid

Dato Alle jobs som læger
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1