Overlæge eller afdelingslæge i lungemedicin, evt. med uddannelsesansvar, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Afdelingslæge/overlæge i lungemedicin, evt. med uddannelsesansvar, Medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vi søger en dygtig speciallæge i lungemedicin til vores lungemedicinske team. Stillingsindholdet kan sammensættes efter interesse og kvalifikationer indenfor afdelingens områder, derunder invasiv udredning, obstruktive og interstitielle lungesygdomme eller allergologi.

Stillingen er ledig til besættelse 01.05.21 eller snarest muligt derefter.

Det lungemedicinske speciale

Specialet varetages aktuelt af 8 fastansatte speciallæger samt en forskningslektor. Desuden har afdelingen et klinisk professorat, som deles med lungemedicinsk afdeling i Næstved,

Det ene af afdelingens sengeafsnit har primært specialiserede lungemedicinske patienter. Patienterne indlægges enten direkte fra Akutmodtagelse/ambulatorium eller overflyttes fra regionens øvrige sygehuse. Non-invasiv ventilationsbehandling (NIV) og behandling af pneumothorax varetages i sengeafsnittet.

Afdelingen har regionsfunktion inden for alle områder af lungemedicinen og allergologien og ambulatoriet dækker hele det lungemedicinske/allergologiske spektrum, fraset behandling af idiopatisk lungefibrose.

De ambulante funktioner omfatter en infiltratenhed, et allergi-ambulatorium og et ”klassisk” lungemedicinsk ambulatorium, inklusiv ambulatorium for interstitielle lungesygdomme. I infiltratenheden har vi blandt andet mulighed for bronkoskopi med elektromagnetisk navigation (ENB), p-EBUS, EBUS, EUS og EUS-B.

De ambulante ydelser omfatter blandt andet

  • 3500 enkle lungefunktionsundersøgelser, flertallet med reversibilitetstest
  • 1.500 udvidede lungefunktionsundersøgelser (med diffusionskapacitets-bestemmelse og kropsplethysmografi)
  • Godt 1000 bronkoskopier
  • 750 EBUS-undersøgelser
  • 200 EUS undersøgelser
  • Knap 3000 ambulante allergologiske konsultationer
  • 400 allergologiske basisudredninger
  • 50 patienter i biologisk behandling for svær astma
  • Knap 1.000 injektioner som led i allergenspecifik immunterapi
  • 250 komplekse allergologiske udredninger med diverse provokationsforsøg
  • Methacholin- og mannitolprovokationer, EHV samt IOS

Hvad vi kan tilbyde

Du kommer til at indgå i det eksisterende speciallægeteam inden for lungemedicin, der p.t. består af 8,5 speciallæger. De kliniske funktioner er i specialets ambulatorier og sengeafsnit. Fordelingen af funktionstid kan aftales efter interesse og kvalifikationer, og der vil være mulighed for at have eget ansvarsområde.

Du vil blive tilbudt at kombinere stillingen med funktion som uddannelsesansvarlig for den lungemedicinske uddannelse i afdelingen, herunder hoveduddannelsen. Den uddannelsesansvarlige deltager i det specialespecifikke uddannelsesråd, deltager i ansættelsessamtalerne til hoveduddannelsen i lungemedicin, og indgår i afdelingens uddannelsesteam sammen med den overordnede uddannelsesansvarlige overlæge, den ledende overlæge og afdelingens 2 uddannelseskoordinerende yngre læger.

Du vil som udgangspunkt indgå i den intern medicinske og i den lungemedicinske specialevagt, med en samlet vagthyppighed på ca. fire vagter per måned. Vagterne er tilrettelagt som vagt uden for tjenestestedet.

Du vil blive tilbudt kurser i bronkoskopi og EBUS på Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation

Medicinsk Afdeling

Afdelingen har regionsfunktion indenfor lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi og modtager akutte og elektive patienter i disse specialer samt akutte patienter inden for det intern medicinske hovedområde. Afdelingen varetager primært specialiserede funktioner inden for de tre grenspecialer, mens indlagte patienter med almene, ikke – specialiserede lidelser overvejende håndteres på regionens øvrige sygehuse. I Medicinsk Afdeling har vi 3 sengeafsnit med i alt 49 normerede senge og en omfattende ambulant produktion med ca. 50.000 årlige konsultationer.

Under Medicinsk Afdeling hører også Medicinsk Diagnostisk Center og dialyseafsnittene i Roskilde og i Nykøbing Falster.

Forskning

Medicinsk Afdeling har et veletableret og voksende forskningsmiljø med 4 forskningslektorer og et delt klinisk professorat. Professoratet og den ene forskningslektor er indenfor lungemedicin. Det lungemedicinske forskningsfelt er særligt indenfor invasiv kræftudredning med løbende og omfattende publikation i internationale tidsskrifter og deltagelse i internationale forskningsnetværk. Senest er tilkommet et forskningsområde indenfor efterundersøgelser af COVID19-patienter.
Afdelingen har tilknyttet 6 ph.d.-studerende, heraf 3 lungemedicinske.

Undervisning

Sjællands Universitetshospital har samarbejde med Københavns Universitet. Medicinsk Afdeling varetager klinisk undervisning af lægestuderende for 3. semester bachelor og 3. semester kandidat iht. aftale med Københavns Universitet. Afdelingen har, udover forskningslektoraterne, tre kliniske lektorater – et i hvert af afdelingens specialer.

Den lægelige videreuddannelse er et højt prioriteret område og omfatter uddannelse for læger i

  • Introduktionsstillinger
  • Hoveduddannelse i almen medicin
  • Hoveduddannelse i fem medicinske specialer, herunder lungemedicin

Afdelingens lægelige stab pr. 01.03.21

20 overlæger og 9 afdelingslæger med speciallægeanerkendelser i henholdsvis allergologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og almen medicin. Afdelingen har herudover tre 1. reservelæger og 12 reservelæger.

Kvalifikationer

Vi søger en speciallæge i lungemedicin, som har lyst til at være en del af et godt hold, og som kan være med til at løfte både den daglige drift og afdelingens udvikling. Foruden faglige kompetencer søger vi en speciallæge med gode personlige egenskaber med evne til at samarbejde og kommunikere konstruktivt; både med kolleger og på tværs af faggrænser. Det er ikke et krav for ansættelse i stillingen, at du varetager funktionen som uddannelsesansvarlig, men interesse for området er en fordel.

Der lægges vægt på

  • Stærke faglige kvalifikationer
  • Gode samarbejdsevner, såvel mono- som tværfagligt
  • Undervisningsmæssige og pædagogiske kvalifikationer
  • Videnskabeligt curriculum
  • Kompetencer indenfor invasiv diagnostik af lungekræft vil være en fordel

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Roskilde
  • Fredag den 02. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som læger
19. september 2024 8
18. september 2024 8
17. september 2024 6
16. september 2024 7
15. september 2024 8
14. september 2024 7
13. september 2024 7
12. september 2024 7
11. september 2024 3
10. september 2024 4
9. september 2024 3
8. september 2024 4
7. september 2024 4
6. september 2024 5
5. september 2024 6
4. september 2024 6
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 7
31. august 2024 8
30. august 2024 6
29. august 2024 6
28. august 2024 7
27. august 2024 7
26. august 2024 6
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 7
22. august 2024 7
21. august 2024 8
20. august 2024 8