Afdelingslæge eller overlæge i nefrologi søges til at indgå i vores stærke nefrologiske team på SUH Roskilde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Vi søger en afdelingslæge eller overlæge i nefrologi til at indgå i vores stærke nefrologiske team.

Vi ønsker at ansætte en engageret og fagligt dygtig speciallæge, der sammen med os kan bidrage til at styrke og videreudvikle det nefrologiske speciale i gensidigt samarbejde, såvel med de øvrige læger som tværfagligt med plejepersonale, lægesekretærer og øvrige faggrupper. Vi er en afdeling i udvikling, som lægger vægt på faglighed, forskning og uddannelse.

Du vil få en alsidig funktion på tværs af sengeafsnit, ambulatorium og dialyseafsnit. Hvis du har et særligt interesseområde, vil vi eventuelt kunne aftale at du kan have en særlig funktion indenfor dette. Vi tilbyder en afvekslende hverdag i et behageligt arbejdsklima, præget af kollegialitet og gensidig respekt, og med gode muligheder for faglig udfordring og udvikling.

Tilbud om ansættelse som overlæge eller afdelingslæge vil ske på baggrund af konkret vurdering af kvalifikationer.

Arbejdsopgaver

Du vil indgå i det eksisterende speciallægeteam inden for nefrologi, der per 1. juli 2021 består af 8 overlæger (heraf en specialeansvarlig) og 4 afdelingslæger.

Speciallægerne indgår i den nefrologiske specialevagt og i den fælles intern medicinske bagvagt med en samlet hyppighed på ca. 4 vagter per måned. Vagterne er tilrettelagt som vagt uden for tjenestestedet.

Du skal påregne deltagelse i udefunktion ved hæmodialyseafsnit og ambulatorium på Nykøbing Falster Sygehus ca. 2 gange om måneden.

Du vil sammen med de øvrige speciallæger indgå i dækningen af de nefrologiske funktioner i afdelingen. Ved ansættelse som overlæge vil du efter interesseområde og kompetencer evt. kunne tilbydes at varetage eget ansvarsområde efter nærmere aftale.

Medicinsk Afdeling:

Afdelingen har regionsfunktion indenfor lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi og modtager akutte og elektive patienter i disse specialer samt akutte patienter inden for det intern medicinske hovedområde. Afdelingen varetager primært specialiserede funktioner inden for de tre grenspecialer, mens indlagte patienter med almene, ikke – specialiserede lidelser overvejende håndteres på regionens øvrige sygehuse. I Medicinsk Afdeling har vi 3 sengeafsnit med i alt 49 normerede senge og en omfattende ambulant produktion med ca. 50.000 årlige konsultationer.

Under Medicinsk Afdeling hører også Medicinsk Diagnostisk Center og dialyseafsnittene i Roskilde og i Nykøbing Falster.

Forskning

Medicinsk Afdeling har et veletableret og voksende forskningsmiljø med 4 forskningslektorer og et delt klinisk professorat. Afdelingen har p.t. tilknyttet 6 ph.d.-studerende. Der er p.t. 2 nefrologiske forskningslektorer, og flere af de nefrologiske speciallæger er forskningsaktive. Vi betragter forskning og udvikling som en vigtig del af opgaverne på et universitetshospital.

Undervisning

Sjællands Universitetshospital har samarbejde med Københavns Universitet. Medicinsk Afdeling varetager klinisk undervisning af lægestuderende for 3. semester bachelor og 3. semester kandidat iht. aftale med Københavns Universitet. Afdelingen har, udover forskningslektoraterne, fire kliniske lektorater i afdelingens specialer.

Den lægelige videreuddannelse er et højt prioriteret område og omfatter uddannelse for læger i

  • Introduktionsstillinger
  • Hoveduddannelse i almen medicin
  • Hoveduddannelse i fem intern medicinske specialer

Afdelingen lægger i det hele vægt på at skabe et godt uddannelsesmiljø for alle læger med mulighed for faglig sparring og udvikling.

Afdelingens lægelige stab pr. 1. august 2021

21 overlæger og 7 afdelingslæger med speciallægeanerkendelser i henholdsvis allergologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og almen medicin. Afdelingen har herudover tre 1. reservelæger og 12 reservelæger

Vi tilbyder

  • Stærkt lægefagligt miljø, både bredt intern medicinsk og grenspecialiseret
  • Velfungerende undervisningsmiljø med faste møder og temadage indenfor specialet
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen
  • Mulighed for udvikling af eget specialområde

Kvalifikationer

Der lægges vægt på:

  • Gode samarbejdsevner, såvel mono - som tværfagligt
  • Klinisk erfaring og faglige kvalifikationer
  • Undervisningsmæssige og pædagogiske kvalifikationer
  • Videnskabeligt curriculum

Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv lægeroller i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret og systematisk til de syv lægeroller.

Ansættelse som overlæge kræver godkendelse, både jf. den faglige bedømmelse, og efter Danske Regioners krav om 5 års anciennitet som speciallæge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Roskilde
  • Søndag den 29. august 2021

Lignende jobs

  • Læge (vikar) i Holbæk

    Weekend- og ferieafløsere/vikariat til Holbæk Sygehus Serviceafdeling Er du studerende, afholder sabbatår eller har brug for et sommerjob? Er du serviceminded, udadvendt og trives med varierend..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Fast stilling som overlæge 15 timer om ugen Stillingen er vagtfri. Sexologisk Klinik er organisatorisk en del af Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrien Øst i [xxxxx] Psykiatris..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Plastikkirurgien på Sjællands Universitetshospital: Ledig stilling som Overlæge Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital Roskilde søger til Plastikkirurgien en eng..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Gør du dig tanker om hvordan man former fremtidens sygeplejersker? Kan du bruge dig selv som det gode eksempel? Så håber vi du vil læse videre og overveje, om ikke vi skal arbejde sammen, om lige p..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som læger
5. juli 2024 10
4. juli 2024 10
3. juli 2024 10
2. juli 2024 10
1. juli 2024 8
30. juni 2024 8
29. juni 2024 7
28. juni 2024 7
27. juni 2024 7
26. juni 2024 8
25. juni 2024 10
24. juni 2024 10
23. juni 2024 11
22. juni 2024 11
21. juni 2024 11
20. juni 2024 13
19. juni 2024 14
18. juni 2024 14
17. juni 2024 14
16. juni 2024 15
15. juni 2024 15
14. juni 2024 15
13. juni 2024 15
12. juni 2024 16
11. juni 2024 15
10. juni 2024 14
9. juni 2024 14
8. juni 2024 14
7. juni 2024 14
6. juni 2024 11
5. juni 2024 10