Afdelingslæge/overlæge i lungemedicin, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Afdelingslæge/overlæge i lungemedicin, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vi søger en dygtig speciallæge i lungemedicin til vores lungemedicinske team.
Vi har en bred vifte af specialfunktioner, og stillingen kan tilpasses dit interesseområde. Pr 1. januar 2022 fusionerer den lungemedicinske funktion i SUH Roskilde og Næstved, hvilket åbner yderligere muligheder for et større fagligt fællesskab og samarbejde.

Stillingen er geografisk placeret i Roskilde, og er ledig til besættelse 1. januar 2022 eller snarest muligt derefter.

Det lungemedicinske speciale

Specialet varetages aktuelt af 8 fastansatte speciallæger i Roskilde og 4 i Næstved. Desuden har afdelingen et klinisk professorat, som går på tværs af de to matrikler.

Det ene af afdelingens sengeafsnit i Roskilde har primært specialiserede lungemedicinske patienter. Patienterne indlægges enten direkte fra Akutmodtagelse/ambulatorium eller overflyttes fra regionens øvrige sygehuse. Behandling af pneumothorax varetages i sengeafsnittet. I Næstved er der derudover et sengeafsnit med mulighed for specialiseret lungemedicinsk behandling inkl. hjemme-NIV og drænbehandling af pneumothorax, empyem mv.

Afdelingen har regionsfunktion inden for alle områder af lungemedicinen og allergologien og ambulatoriet dækker hele det lungemedicinske/allergologiske spektrum, fraset behandling af idiopatisk lungefibrose.

De ambulante funktioner omfatter en infiltratenhed, et allergi-ambulatorium og et ”klassisk” lungemedicinsk ambulatorium, inklusiv ambulatorium for interstitielle lungesygdomme samt for mykobakteriose. I infiltratenheden har vi blandt andet mulighed for bronkoskopi med elektromagnetisk navigation (ENB), p-EBUS, EBUS, EUS og EUS-B.

De ambulante ydelser omfatter blandt andet

  • Enkle lungefunktionsundersøgelser med reversibilitetstest
  • Udvidede lungefunktionsundersøgelser (med diffusionskapacitets-bestemmelse og kropsplethysmografi)
  • Bronkoskopi, ENB, EBUS, EUS og EUS-B
  • UL-vejledte biopsier fra lunge og pleura
  • Anlæggelse af permanente pleuradræn
  • Interstitielle lungesygdomme og sarkoidose
  • Allergologiske basisudredninger
  • Komplekse allergologiske udredninger med diverse provokationsforsøg
  • Avanceret astmaudredning med methacholin- og mannitolprovokationer, EHV samt IOS
  • HjemmeNIV
  • Biologisk behandling for svær astma
  • Allergenspecifik immunterapi

I Næstved er der derudover en pleuraklinik med torakoskopi og anlæggelse af permanente pleuradræn, samt en stor infiltratenhed med avancerede invasive procedurer inkl. UL- rtg- og CT-vejledte biopsier, ud over ovenstående endoskopiske procedurer.

Hvad vi kan tilbyde

Du kommer til at indgå i det eksisterende speciallægeteam inden for lungemedicin, der i Roskilde er normeret til 8,5 speciallæger. De kliniske funktioner er i specialets ambulatorier og sengeafsnit. Fordelingen af funktionstid kan aftales efter interesse og kvalifikationer, og der vil være mulighed for at have eget ansvarsområde, fx i ambulatorie eller sengeafsnit.

Ved ansættelse som afdelingslæge tilbyder vi efteruddannelse og specialisering efter nærmere aftale, således at vi planlægger et relevant karriereforløb for dig. Fx med kurser (i bronkoskopi og EBUS på Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), eller anden relevant fagområdeuddannelse.

Du vil som udgangspunkt indgå i den intern medicinske og i den lungemedicinske specialevagt, med en samlet vagthyppighed på ca. fire vagter per måned. Vagterne er tilrettelagt som vagt uden for tjenestestedet.

Som led i ansættelsen er der mulighed for at du kan have tjeneste i den lungemedicinske funktion i Næstved. Det vil højst være 2-3 dage om måneden, og tjeneste i Næstved vil kun finde sted efter forudgående drøftelse med dig. Det kan fx være med henblik på faglig opkvalificering eller deltagelse af særlige funktioner som varetages i Næstved.

Medicinsk Afdeling

Afdelingen har regionsfunktion indenfor lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi og modtager akutte og elektive patienter i disse specialer samt akutte patienter inden for det intern medicinske hovedområde. Afdelingen varetager primært specialiserede funktioner inden for de tre grenspecialer, mens indlagte patienter med almene, ikke – specialiserede lidelser overvejende håndteres på regionens øvrige sygehuse. I Medicinsk Afdeling har vi normering til 3 sengeafsnit med i alt 49 senge og en omfattende ambulant produktion med ca. 50.000 årlige konsultationer.

Under Medicinsk Afdeling hører også Medicinsk Diagnostisk Center og dialyseafsnittene i Roskilde og i Nykøbing Falster.

Forskning

Medicinsk Afdeling har et veletableret og voksende forskningsmiljø med 2 forskningslektorer og et delt klinisk professorat. Professor Uffe Bødtger er leder af den lungemedicinske forskningsenhed i Region Sjælland (PLUZ). Det lungemedicinske forskningsfelt er særligt indenfor invasiv kræftudredning med løbende og omfattende publikation i internationale tidsskrifter og deltagelse i internationale forskningsnetværk. Senest er tilkommet et forskningsområde indenfor efterundersøgelser af COVID19-patienter.
Afdelingen har tilknyttet 5 ph.d.-studerende, heraf 2 lungemedicinske.

Undervisning

Sjællands Universitetshospital har samarbejde med Københavns Universitet. Medicinsk Afdeling varetager klinisk undervisning af lægestuderende for 3. semester bachelor og 3. semester kandidat iht. aftale med Københavns Universitet. Afdelingen har, udover forskningslektoraterne, tre kliniske lektorater – et i hvert af afdelingens specialer.

Den lægelige videreuddannelse er et højt prioriteret område og omfatter uddannelse for læger i

  • Introduktionsstillinger
  • Hoveduddannelse i almen medicin
  • Hoveduddannelse i fem medicinske specialer, herunder lungemedicin

Afdelingens lægelige stab pr. 01.12.21

I Roskilde er der aktuelt 22 overlæger og 6 afdelingslæger med speciallægeanerkendelser i henholdsvis allergologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og almen medicin. Afdelingen har herudover tre 1. reservelæger og 12-15 reservelæger.

I Næstved er der aktuelt 3 lungemedicinske overlæger, en afdelingslæge og 5 hoveduddannelseslæger.

Kvalifikationer

Vi søger en speciallæge i lungemedicin, som har lyst til at være en del af et godt hold, og som kan være med til at løfte både den daglige drift og afdelingens udvikling. Foruden faglige kompetencer søger vi en speciallæge med gode personlige egenskaber med evne til at samarbejde og kommunikere konstruktivt; både med kolleger og på tværs af faggrænser.

Ved ansættelse som overlæge forventer vi at dine kliniske kompetencer er fuldt udviklede, at du er med til at tage ansvar for at skabe en motiverende arbejdskultur på afdelingen, og at du varetager ledelsen af et nærmere defineret ansvarsområde i afdelingen.

Der lægges vægt på

  • Stærke faglige kvalifikationer
  • Gode samarbejdsevner, såvel mono- som tværfagligt
  • Undervisningsmæssige og pædagogiske kvalifikationer
  • Videnskabeligt curriculum
  • Lyst til at være med til at udvikle afdelingen og dig selv

Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret og systematisk til de syv lægeroller.

Ansættelse som overlæge kræver godkendelse, både jf. den faglige bedømmelse, og efter Danske Regioners krav om 5 års anciennitet som speciallæge.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kolleger allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Roskilde
  • Mandag den 20. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som læger
16. september 2024 7
15. september 2024 8
14. september 2024 7
13. september 2024 7
12. september 2024 7
11. september 2024 3
10. september 2024 4
9. september 2024 3
8. september 2024 4
7. september 2024 4
6. september 2024 5
5. september 2024 6
4. september 2024 6
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 7
31. august 2024 8
30. august 2024 6
29. august 2024 6
28. august 2024 7
27. august 2024 7
26. august 2024 6
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 7
22. august 2024 7
21. august 2024 8
20. august 2024 8
19. august 2024 7
18. august 2024 9
17. august 2024 9