Er du vores nye kollega? Børne og ungeafdelingen på Slagelse Sygehus søger en afdelingslæge eller overlæge indenfor a...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Kom og bliv en del af vores dedikerede team, hvor høj faglighed, god uddannelse og et trygt og stimulerende arbejdsmiljø er med til at skabe fundamentet for vores afdeling.

Om stillingen – hvad vi kan tilbyde dig
Til Børne- og ungeafdelingen søger vi en afdelingslæge eller overlæge fra 1. maj eller snarest muligt. Hovedansvarsområdet vil være indenfor astma, allergi og pulmonologi. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på og stå i spidsen for kvaliteten, organiseringen og udviklingen indenfor fagområdet i et tæt samarbejde med det tværfaglige team. Derudover vil det være en mulighed at blive tilknyttet et af afdelingens øvrige fagområder.
Har du allerede igangværende forskningsprojekter eller en spirende forskningslyst indenfor området, vil der også være mulighed for at dyrke dette. Du bliver en del af vores dedikerede lægeteam og vil indgå i bagvagtsfunktion med døgnvagter i tilstedeværelse. Vi lægger vægt på et godt og fagligt inspirerende arbejdsmiljø, og vil i høj grad forsøge at prioritere dine interesser og ønsker. Vi ser positivt på mulighed for efteruddannelse indenfor fagområdet. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men for den rette kandidat kan der være mulighed for deltid.

Vores forventninger til dig

  • Du er speciallæge i pædiatri

  • Du har erfaring med og interesse for pædiatrisk astma, allergi og pulmonologi. Efteruddannelse indenfor fagområdet er en fordel men ikke et krav. Det er derudover en fordel, hvis du har forskningserfaring, herunder en PhD grad - og gerne indenfor fagområdet

  • Du er omgængelig og god til at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde og fællesskab

  • Du har gode organisatoriske evner

  • Du bidrager til vores inspirerende og anerkendende arbejdsmiljø

  • Du bidrager til vores gode uddannelses- og undervisningsmiljø


Om afdelingen
Du vil blive en del af en dedikeret afdeling og lægeteam, hvor vi aktuelt er 8 overlæger, 4 afdelingslæger, 3 hoveduddannelseslæger i pædiatri og 12 reservelæger (inkl. 2 introlæger i pædiatri).

Spørger man vores lægeteam, hvad der kendetegner vores afdeling er svaret klart: Høj faglig kvalitet, et stærkt fællesskab, et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og et godt samarbejde, hvor vi kan lide hinanden og hjælper hinanden på kryds og tværs samt et godt uddannelsesmiljø på flere niveauer; alt i alt ’en strålende afdeling’ (citat fra en overlæge).

Vores uddannelsesmiljø er levende med et struktureret undervisningsprogram for afdelingens læger og medicinstuderende og ofte med undervisning fra kolleger ’udefra’. En stor del af vores undervisning er baseret på ugentlig tværfaglig simulationstræning af akutte neonatologiske og øvrige pædiatriske tilstande.

Vi har en sengeafdeling med plads til 18 børn samt regionens største neonatalafdeling med 9 intensive senge til syge nyfødte og for tidligt fødte børn fra graviditetsuge 28. Derudover har vi en børneakutmodtagelse samt et stort velfungerende ambulatorium, hvor vi er i gang med at forbedre kvaliteten af patientforløb, undervisning og arbejdsmiljø gennem øget brug af supervision. Vi har cirka 5000 indlæggelser og 12.000 ambulante besøg om året. Vores tværfaglige teams varetager patientforløb indenfor områderne neonatologi (regionsfunktion), endokrinologi og diabetes, gastroenterologi, nefrologi, astma, allergi og pulmonologi, socialpædiatri (regionsfunktion), neuropædiatri, reumatologi (regionsfunktion), diagnostisk enhed og børnekardiologi. Endvidere har ambulatoriet selvstændige sygeplejerskeambulatorier indenfor inkontinens og søvnforstyrrelser.

Herudover har vi et mangeårigt forskningssamarbejde med Dansk Børne Astma Center (COPSAC) med to PhD studerende tilknyttet ABC klinikken i Næstved.

Se her en kort præsentation af Børne- og ungeafdelingen her: [Mød dine kollegaer]

Se her en kort præsentation af vores visionen ’sammen om’ på NSR her: [Link til Sammen Om video]

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2021 eller snarest muligt derefter. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår.

Hvis du vil vide mere
Kontakt ledende overlæge Louise Lundby Christensen på mail: [email protected] eller telefon 93 56 87 37.

Ansøgning
Du bedes sende en motiveret ansøgning samt CV, hvor du i enten ansøgning eller CV forholder dig til de 7 lægeroller. I ansøgningen må du også gerne specificere dine interesseområder (udover astma og allergi) samt eventuelle ønsker til stillingen. Du bedes endvidere vedhæfte speciallægeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.

Vi gør opmærksom på, at du for at blive ansat som overlæge i Region Sjælland skal have fem års anciennitet som speciallæge. Der vil eventuelt blive indhentet referencer efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er søndag den 21. marts

Ansættelsessamtaler

Forventes afholdt i uge 12


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Søndag den 21. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som læger
15. september 2024 9
14. september 2024 9
13. september 2024 10
12. september 2024 11
11. september 2024 9
10. september 2024 9
9. september 2024 9
8. september 2024 9
7. september 2024 9
6. september 2024 8
5. september 2024 9
4. september 2024 6
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 7
31. august 2024 7
30. august 2024 8
29. august 2024 7
28. august 2024 7
27. august 2024 6
26. august 2024 7
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 7
22. august 2024 5
21. august 2024 5
20. august 2024 6
19. august 2024 6
18. august 2024 7
17. august 2024 7
16. august 2024 8