Er du vores nye kollega? Børne og ungeafdelingen på Slagelse Sygehus søger en afdelingslæge med funktion indenfor reu...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Kom og bliv en del af vores dedikerede team, hvor høj faglighed, god uddannelse og et trygt og stimulerende arbejdsmiljø er med til at skabe fundamentet for vores afdeling.

Om stillingen – hvad vi kan tilbyde dig
Til Børne- og ungeafdelingen søger vi en afdelingslæge fra 1. oktober med funktion indenfor reumatologi, som vi har regionsfunktion i. Du vil blive en del af vores erfarne og dedikerede tværfaglige reumatologiske team, som består af 2 overlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter og sekretær, som deltager aktivt i faglige selskaber og forskning både nationalt og internationalt. Du vil få selvstændigt ansvar for gode patientforløb og samtidig få mulighed for at bidrage til organiseringen og udviklingen indenfor fagområdet i et tæt samarbejde med det tværfaglige team. Vi ser positivt på mulighed for uddannelse indenfor fagområdet.

Derudover vil du blive en del af afdelingens øvrige aktiviteter, herunder vores 10 skiftede bagvagtsfunktion samt uddannelsesaktiviteter, og der vil også være mulighed for at blive tilknyttet et af afdelingens øvrige fagområder med hensyntagen til dine kvalifikationer og interesser.

Har du allerede igangværende forskningsprojekter eller en spirende forskningslyst indenfor området, vil der også være mulighed for at dyrke dette. Vi lægger vægt på et trygt og fagligt inspirerende arbejdsmiljø, og vil i høj grad forsøge at prioritere dine interesser og ønsker.

Vores forventninger til dig

  • Du er speciallæge i pædiatri
  • Du har interesse for og gerne erfaring med pædiatrisk reumatologi. Efteruddannelse indenfor fagområdet er en fordel men ikke et krav
  • Det er en fordel, hvis du har forskningserfaring, herunder en ph.d. grad - og gerne indenfor fagområdet
  • Du er omgængelig og god til at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde og fællesskab
  • Du har gode organisatoriske evner
  • Du bidrager til vores inspirerende og anerkendende arbejdsmiljø
  • Du bidrager til vores gode uddannelses- og undervisningsmiljø

Om afdelingen
Du vil blive en del af en dedikeret afdeling og lægeteam, hvor vi aktuelt er 8 overlæger, 4 afdelingslæger, 2 hoveduddannelseslæger i pædiatri og 12 reservelæger (inkl. 2 introlæger i pædiatri).

Spørger man vores lægeteam, hvad der kendetegner vores afdeling er svaret klart - Høj faglig kvalitet, et godt uddannelsesmiljø og et stærkt fællesskab med engagerede kolleger, hvor vi kan lide hinanden og hjælper hinanden på kryds og tværs; alt i alt "en strålende afdeling" (citat fra en overlæge).

Vores uddannelsesmiljø er levende med et struktureret undervisningsprogram og ofte med undervisning fra kolleger ’udefra’. En stor del af vores undervisning er baseret på ugentlig tværfaglig simulationstræning i akut neonatologi og pædiatri.

Vi har en sengeafdeling med plads til 18 børn samt en stor og velfungerende neonatalafdeling med 9 intensive senge til syge nyfødte og for tidligt fødte børn fra graviditetsuge 28+0. Derudover har vi en børneakutmodtagelse og et stort ambulatorium, hvor vi aktuelt er i gang med en omstrukturering for at forbedre kvaliteten af patientforløb, undervisning og arbejdsmiljø gennem øget brug af supervision. Vi har cirka 5000 indlæggelser og 12.000 ambulante besøg om året. Vores tværfaglige teams varetager patientforløb indenfor områderne neonatologi (regionsfunktion), endokrinologi og diabetes, gastroenterologi, nefrologi, astma, allergi og pulmonologi, socialpædiatri (regionsfunktion), neuropædiatri, reumatologi (regionsfunktion), diagnostisk enhed og børnekardiologi. Endvidere har ambulatoriet selvstændige sygeplejerskeambulatorier indenfor inkontinens og søvnforstyrrelser.

Vi et mangeårigt forskningssamarbejde med Dansk Børne Astma Center (COPSAC) med to PhD studerende tilknyttet ABC klinikken i Næstved.

Se her en kort præsentation af Børne- og ungeafdelingen her: Mød dine kollegaer
Se her en kort præsentation af vores visionen ’sammen om’ på NSR her: Link til Sammen Om video

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1.oktober 2021 eller snarest muligt derefter. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår.

Hvis du vil vide mere
Kontakt ledende overlæge Louise Lundby Christensen på mail: [email protected] eller telefon 93 56 87 37.

Ansøgning
Du bedes sende en motiveret ansøgning samt CV, hvor du i enten ansøgning eller CV forholder dig til de 7 lægeroller. I ansøgningen må du også gerne specificere dine interesseområder (udover reumatologi) samt eventuelle ønsker til stillingen. Du bedes endvidere vedhæfte speciallægeanerkendelse, såfremt denne allerede haves samt øvrig relevant dokumentation.

Der vil blive indhentet referencer efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og at speciallægeanerkendelse som minimum opnås ved ansættelsesstart.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 17. juni 2021


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Søndag den 13. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som læger
7. september 2024 9
6. september 2024 8
5. september 2024 9
4. september 2024 6
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 7
31. august 2024 7
30. august 2024 8
29. august 2024 7
28. august 2024 7
27. august 2024 6
26. august 2024 7
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 7
22. august 2024 5
21. august 2024 5
20. august 2024 6
19. august 2024 6
18. august 2024 7
17. august 2024 7
16. august 2024 8
15. august 2024 7
14. august 2024 6
13. august 2024 7
12. august 2024 7
11. august 2024 9
10. august 2024 9
9. august 2024 9
8. august 2024 9