Overlæge til NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Overlæge til NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse

NSR (Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse) er et stort akutsygehus, og vi i Anæstesiologisk Afdeling søger en kompetent, bredt funderet og engageret overlæge til ansættelse pr. 01.01.2022 eller snarest muligt.

Som overlæge i NSR Anæstesiologisk Afdeling bliver du en del af Region Sjællands største anæstesiologiske afdeling. Du vil indgå i en medarbejdergruppe på 400 engagerede kollegaer, der alle forstår værdien af det gode samarbejde. Din dagligdag vil være på Slagelse Sygehus, hvor du i moderne rammer vil varetage generelt klinisk arbejde både på operationsgang og i intensiv terapiafsnit. Du vil få mulighed for at byde ind på et eller flere af afdelingens specifikke arbejdsopgaver eller ansvarsområder afhængig af dine kompetencer og interesser. Der er masser af spændende og vigtige opgaver at tage fat på som ny overlæge:

  • Anæstesi til større robotkirurgi

  • Standardiserede patientforløb til hoftenære frakturer (LKT forløb) og akutte mave-tarm-kirurgiske tilstande (ASAP)

  • UL-vejledt perifer blokanlæggelse

  • Intensiv terapi inden for specialiserede områder som dialyse, ernæring og børn

  • Simulationstræning

  • Beredskab


I afdelingen arbejder vi for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning. Vi ønsker at arbejde målrettet med faglighed og arbejdsmiljø som fundament for at opnå den højeste patienttilfredshed. Det vigtige for os er derfor kvalitet i patientbehandlingen, uddannelse og forskning – og så skal det været sjovt at gå på arbejde.

Vi er meget interesserede i at høre, hvad det vigtigste er for dig som kommende overlæge og kollega i NSR Anæstesiologisk Afdeling. Der er mulighed for fuldtids- eller deltidsansættelse.

Faglighed, forskning og uddannelse

Høj faglighed er hos os fundamentet for det gode arbejdsliv. Vi arbejder for at styrke patientbehandlingen gennem en tydelig uddannelses- og forskningsmæssig profil i afdelingen. Vi har i alt 12 postgraduate stillinger hhv. fem introduktionsstillinger og syv hoveduddannelsesforløb fordelt på første og fjerde år. Ved inspektorbesøg i foråret 2021 blev afdelingen beskrevet som meget velfungerende med et stort fokus på uddannelse og et godt og trygt læringsmiljø. Sideløbende har vi indviet i september forskningsenheden RCAI (Research Centre of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine), som har mange projekter indenfor optimering af perioperativ observation og behandling samt behandlingsinterventioner i intensivt regi.

Det forventes, at du aktivt kan indgå i undervisning og supervision af afdelingens uddannelsessøgende medarbejdere og i de igangværende forskningsprojekter afhængig af interesse. Det er endvidere vigtigt for os, at du har lyst og evner at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens dygtige og engagerede operationssygeplejersker, anæstesi- og opvågningssygeplejersker samt intensivsygeplejersker.

Om afdelingen

NSR Anæstesiologisk Afdeling består fysisk af 5 afsnit på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

Slagelse Sygehus har som Region Sjællands aktuelt største akutsygehus gennem de senere år udvidet antallet af tilknyttede specialer og har akut og elektiv funktion indenfor mave-tarmkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, obstetrik, pædiatri, intern medicin (kardiologi, endokrinologi, geriatri/neurologi, reumatologi og medicinsk gastroenterologi), radiologi, psykiatri og klinisk biokemi.

Operationsafsnittet varetager opgaver i stationært og sammedagskirurgisk regi, og der er to opvågningsafsnit i umiddelbar relation til operationsgangen.

Det multidisciplinære intensivafsnit på Slagelse er et niveau 2-afsnit, som behandler ca. 1.300 patienter årligt på de aktuelle 6 intensive sengepladser og de 6 intermediære sengepladser. Der er mulighed for CRRT-behandling. Intensiv afsnit varetager endvidere MobiltAkutTeam-funktion med en udgående intensiv sygeplejerske.

Afdelingen har to speciallæger og en yngre læge/uddannelseslæge i tilstedeværelsesvagt i aften-nattevagt, og frem til klokken 20 er der på alle ugens dage desuden en ekstra speciallæge i intensivt terapiafsnit.

Afdelingen i Næstved/Ringsted varetager overvejende elektive patientforløb indenfor specialerne ortopædkirurgi, urologi og øjensygdomme samt endoskopi. Hertil kommer specialistfunktioner indenfor anlæggelse af permanente centrale katetre. En speciallæge varetager vagtfunktionen i aften- og nattetiden for hele sygehuset.

Kvalifikationer

Vi søger en bredt uddannet anæstesiolog, som vil være med til at videreudvikle afdelingen.

Du forventes aktivt at kunne bidrage til afdelingen og fagets udvikling. Evnen til at kunne og ville engagere dig er en vigtig kvalifikation, ligesom du i pressede situationer skal kunne samarbejde konstruktivt med relevante samarbejdspartnere.

NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse ønsker at være det bedste uddannelsessted i regionen og har været nomineret til FaDLs klinikpris pga. den fokuserede tværfaglige varetagelse af den prægraduate uddannelse. Vi vægter prægraduat og postgraduat lægelig uddannelse højt, og vi ønsker at støtte et ønske fra dig om f.eks. SSAI uddannelse eller anden efteruddannelse på lignende niveau.

Afhængigt af dine interesseområde aftales opgave- og ansvarsområde i forbindelse med ansættelsen.

Du vil blive vurderet i forhold til de syv lægeroller, og ansøgning skal udformes i forhold til dette. Ansøgere skal desuden i særlig grad beskrive kompetencer og planer i forhold til det anførte ansvarsområde.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Birgitte Schousboe, 2344 4425.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelseskonsulent Pia van der Watt, 5651 4796.

I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes ved ansættelsessamtale.

Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Se også følgende film, hvor vi fortæller om vores afdeling: https://youtu.be/sb68S6YCdkU

Ansøgningsfristen er 28.11.2021, og vi forventer, at samtaler gennemføres 03.12.2021


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Søndag den 28. november 2021

Lignende jobs

  • Læge (vikar) i Holbæk

    Weekend- og ferieafløsere/vikariat til Holbæk Sygehus Serviceafdeling Er du studerende, afholder sabbatår eller har brug for et sommerjob? Er du serviceminded, udadvendt og trives med varierend..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Fast stilling som overlæge 15 timer om ugen Stillingen er vagtfri. Sexologisk Klinik er organisatorisk en del af Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrien Øst i [xxxxx] Psykiatris..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Plastikkirurgien på Sjællands Universitetshospital: Ledig stilling som Overlæge Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital Roskilde søger til Plastikkirurgien en eng..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Holbæk

    Gør du dig tanker om hvordan man former fremtidens sygeplejersker? Kan du bruge dig selv som det gode eksempel? Så håber vi du vil læse videre og overveje, om ikke vi skal arbejde sammen, om lige p..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som læger
5. juli 2024 7
4. juli 2024 6
3. juli 2024 6
2. juli 2024 6
1. juli 2024 6
30. juni 2024 6
29. juni 2024 6
28. juni 2024 6
27. juni 2024 6
26. juni 2024 7
25. juni 2024 4
24. juni 2024 4
23. juni 2024 4
22. juni 2024 4
21. juni 2024 5
20. juni 2024 4
19. juni 2024 4
18. juni 2024 3
17. juni 2024 3
16. juni 2024 4
15. juni 2024 4
14. juni 2024 4
13. juni 2024 5
12. juni 2024 4
11. juni 2024 4
10. juni 2024 4
9. juni 2024 4
8. juni 2024 4
7. juni 2024 5
6. juni 2024 4
5. juni 2024 4