Læge søges til ph.d.-projekt på Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Er du læge og klar til at give dig i kast med et ph.d.-projekt? Har du din egen idé til et projekt? Eller vil du være med til at forbedre klinisk praksis og sikre en mere effektiv implementering af nye tiltag? Eller er du interesseret i læring af nye kompetencer med virtual reality? Så er det DIG, vi søger!

Ansættelsen


Vi søger en læge, der med vejledning fra et erfarent vejlederteam af forskere, skal forberede og gennemføre et ph.d.-studie.

Ansættelsen indebærer:


  • Forberedelse til ph.d.-studie (seks måneder):
    • Skrive en videnskabelig protokol omkring projektet
    • Ansøge om fondsmidler til at fuldføre ph.d.-studiet
    • Indskrivning på universitetet
    • Anmeldelse af projektet til relevante myndigheder herunder Datatilsynet samt fondsansøgninger


  • Ph.d.-studie (tre år):
    • Gennemførsel af projektet med indsamling af data, analyser og udarbejdelse af cirka tre videnskabelige artikler
    • Kurser svarende til ca. 30 ETCS
    • Undervisning efter aftale


Der er mulighed for at kombinere den første del af ansættelsen med en 1-årig introduktionsstilling i akutmedicin.

Projekterne


Aktuelt er der flere muligheder åbne på afdelingen. Vi er meget åbne over for, at man kommer med sin egen idé eller noget, man gerne vil undersøge. Vi kan så hjælpe med at løfte ideen til et konkret projekt.

Derudover er der også mulighed for at tilknytte sig enten et projekt om implementering eller et i virtual reality.

Implementeringsprojektet


Projektet fokuserer på at undersøge og identificere optimale metoder til implementering af nye tiltag (fx en ny blodprøve, nyt scoringssystem eller en anden intervention) på kliniske afdelinger. Vi har alle oplevet situationen, hvor ledelsen introducerer nye tiltag uden at inddrage personalet eller undersøge deres effektivitet. Vi ønsker at ændre dette ved at udføre forskning, der tager højde for forskellige aspekter og tilgange.

Som forsker i projektet vil du have mulighed for at gøre en reel forskel i sundhedsvæsenet. Du vil få mulighed for at udforske og evaluere forskellige implementeringsmetoder og bidrage til udviklingen af bedste praksis på området. Vi vægter både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder og vil understøtte dig i at anvende den metode, der bedst passer til dine forskningsinteresser.

Dit arbejde vil være afgørende for at sikre, at nye tiltag bliver implementeret på en effektiv måde, der gavner både patienter og sundhedspersonale. Du vil have mulighed for at samarbejde tæt med klinikere, ledere og andre forskere og bidrage til udviklingen af evidensbaserede implementeringsstrategier.

Virtual reality-projektet


Virtual reality vinder stigende indpas i sundhedsvæsenet på forskellige fronter herunder i uddannelse og indlæring af nye skills. Det samme gør point-of-care ultralyd, der især anvendes på akutafdelinger og ved den initiale diagnostik. Indlæringen har hidtil være baseret på traditionelle læringsmetoder, men både for at ensarte indlæringen men også for at adressere nogle af de logistiske og ressourcemæssige udfordringer, der kan være i sundhedsvæsenet, kan virtual reality anvendes som en innovativ metode til indlæring og certificering af skills. Projektet går konkret ud på, at læger skal lære ultralydsskanning til identifikation af DVT og mulige differentialdiagnoser vha. virtual reality, og herudover skal indgå et element af scenarietræning med rigtige cases – men det hele i virtual reality.

Hvad kan vi tilbyde?


  • Et inspirerende forskningsmiljø med mange muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer
  • Kompetent vejledning og støtte i hele forløbet med stor erfaring i forskning og vejledning
  • Videnskabelige konferencer i ind- og udland med mulighed for præsentation af dit projekt
  • Mulighed for at være med på afdelingens andre projekter
  • Sideløbende med dit projekt er det planen, at en sygeplejerske også gennemføre et ph.d.-projekt, og der vil således vil mulighed for meget tæt sparring med en ph.d.-studerende i samme situation og på samme niveau som dig, foruden der kan udarbejdes fælles ansøgninger

Dine faglige kvalifikationer


  • For at kunne indskrives på ph.d.-skolen skal man have dokumenteret forskningserfaring fx gennem kandidatspeciale, en poster/abstract på en konference eller en videnskabelig artikel. Har du ikke dette, må du beregne, at den første del af tiden går med at lave et mindre studie
  • Du har erfaring med at skrive, og er god til at formulere dig også på engelsk

Løn og ansættelsesforhold


Stillingen er en fuldtidsstilling foreløbigt forseks måneder på akutafdelingen, Slagelse Sygehus. Det vil i løbet af disse måneder forventes, at der i samarbejde med projektets vejledere søges midler til selve ph.d.-studiet. Afdelingen vil være økonomisk garant under ph.d.-forløbet.

Ansøgningsprocedure


  • Ansættelsesfrist 27.08.2023
  • Ansættelsessamtalervil foregå efter aftale.
  • Ansættelse 1.10.23 eller efter aftale.

Din ansøgning skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • CV med oplysninger om
    • Tidligere ansættelser
    • Tidligere erfaring med forskning og projekter herunder kandidatspeciale og eventuelt udgivne artikler, abstracts eller postere
    • Kopi af eksamenspapirer


Ansøger skal være indstillet på, at der vil blive indhentet referencer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsleder Michael Dan Arvig på mail [email protected] eller tlf. 9356 6079.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Søndag den 27. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som læger
20. september 2024 11
19. september 2024 8
18. september 2024 8
17. september 2024 8
16. september 2024 9
15. september 2024 9
14. september 2024 9
13. september 2024 10
12. september 2024 11
11. september 2024 9
10. september 2024 9
9. september 2024 9
8. september 2024 9
7. september 2024 9
6. september 2024 8
5. september 2024 9
4. september 2024 6
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 7
31. august 2024 7
30. august 2024 8
29. august 2024 7
28. august 2024 7
27. august 2024 6
26. august 2024 7
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 7
22. august 2024 5
21. august 2024 5