Speciallæge i kardiologi, intern medicin eller almen medicin søges til Ambulatoriet for Hjertesygdomme, Medicin 2, Sl...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Speciallæge i kardiologi, intern medicin eller almen medicin søges til Ambulatoriet for Hjertesygdomme, Hormon- og Hjerteafdelingen Medicin 2, NSR Sygehuse, med primær funktion i Slagelse

Vil du være med til at sætte dit præg på et stort kardiologisk ambulatorium på Slagelse Sygehus? Kan du identificere dig med vores strategiske fokus ”Sammen er vi bedst” og værdierne ordentlighed, ansvarlighed og faglighed? Så har du nu en unik mulighed for at komme med på holdet. Vi søger en speciallæge, som vil indgå i et team, hvor aktiv og positiv udvikling er i fokus tværfagligt.

Værdierne ordentlighed, ansvarlighed og faglighed anser vi som grundværdier i samarbejdet med vores patienter, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Værdierne er sammen med kontinuerlig udvikling af det kardiologiske ambulatorium vores fokus både i vores daglige arbejde og i udviklingen af vores langtidsstrategi.

Vores mål for ambulant kardiologi er at blive de bedste til at behandle det, som de fleste fejler og vi satser på at udvikle non-invasiv billeddiagnostik som en bærende søjle i ambulant kardiologi, en enhed hvor patienterne føler sig trygge både faglig og medmenneskeligt.

Vi har et aktivt forskningsmiljø særligt inden for kardiovaskulær sygdom ved diabetes, hvor der vil være mulighed for deltagelse. Inden for de sidste år har vi produceret forskning på højt internationalt niveau (MR af hjerte ved type 2 diabetes) og hvor der er etableret samarbejde med kollegaer i Leeds og Leicester i England.

Hvem er vi?

Medicin 2 er en af de tre medicinske afdelinger på NSR sygehuse. I vores afdeling har vi endokrinologi og kardiologi, AK-Center og Diagnostisk Center. Vi har selvstændige ambulatorier for endokrinologi og kardiologi på både Slagelse og Næstved matriklerne, mens Trombose- og AK-Centret og Diagnostisk Center er beliggende i Næstved. Vores sengeafsnit er samlet under én afsnitsledelse og er beliggende i Slagelse.

Du vil have hovedfunktion i Slagelse, men der vil være mulighed for enkelte dage på Næstved Sygehus, hvis dette ønskes.

Vi vil meget gerne prioritere forskning i ambulant kardiologi og der er derfor mulighed for forskningsansættelse. Der er ansat flere forskningssygeplejersker og ph.d. studerende i afdelingen. Afdelingen er forskningsaktiv indenfor diabetes og hjertesygdom, trombokardiologi og ekkokardiografi.

Som speciallæge i kardiologisk ambulatorium får du mulighed for at medvirke til at skabe en kultur, hvor ordentlighed, ansvarlighed og faglighed for patienterne er i fokus. En kultur, hvor et stadigt inspirerende og motiverende arbejdsmiljø skal bidrage til at fastholde personale og øge trivslen.

Kardiologisk Ambulatorium på M2

Afdelingen har stor ambulant kardiologisk aktivitet med i alt ca. 20.000 besøg om året fordelt på Slagelse og Næstved Sygehuse. Afdelingen varetager al ikke-invasiv kardiologi på hovedfunktionsniveau. Vi har nyt udstyr til ekkokardiografi inkl. mulighed for 4D og TEE. Vi har udført Hjerte CT igennem mange år, og har implementeret klinisk Hjerte MR. Vi har hjertesvigtsklinik og atrieflimrenklinik, samt flere uddannede ekkoteknikere. Vi udfører de gængse undersøgelser indenfor arytmidiagnostik (holter og R-test), samt arbejdstest og døgnblodtryk.

Alle 48 senge på sengeafsnittet har mulighed for telemetri og er beliggende i en ny og moderne sengebygning med enestuer. Der er aktuelt ca. 16 indlæggelser pr dag.

Dit ansvarsområde vil være drift og udvikling af kardiologisk ambulatorium i bred forstand. Imaging, ambulant behandling og rehabilitering er i fokus. Uddannelse og struktureret supervision af introduktions- og hoveduddannelseslæger prioriteres højt.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et udfordrende job på et højt fagligt niveau med særlig kompleksitet i patientforløbene
  • Sammensætning af dine arbejdsfunktioner, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i dine faglige styrker og ønsker
  • Gode muligheder for forskning
  • Mulighed for ansvarsområder indenfor dine interesseområder
  • En foranderlig, udfordrende og afvekslende arbejdsdag i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor udvikling, åbenhed, ordentlighed og respekt for hinanden værdsættes højt

Vi forventer

  • At du vil være med til at præge udviklingen af ambulant kardiologi; med høj faglighed, ordentlighed og engagement
  • At du bidrager til godt tværfagligt samarbejde, hvor vi arbejder sammen om patientforløbene
  • At du indgår i supervision og undervisning af yngre læger, medicinstuderende og sygeplejersker
  • At du ser muligheder og er klar til at sætte handling bag

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Special Læger.

En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgning skal være modtaget senest: 26. september 2023

Samtaler afholdes i uge 40 på Medicinsk Ledelsesgang, Slagelse Sygehus.

Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid i henhold til ovenstående, men har du andre ønsker, skal det ikke afholde dig fra at søge. Angiv gerne i ansøgningen hvad du ønsker.

Har du lyst til at besøge os eller vil du vide mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Suheil Andreas Salamon, tlf. 93 57 71 78

Oprettet

02.01.17

Opdateret

02.07.21


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Tirsdag den 26. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som læger
7. september 2024 9
6. september 2024 8
5. september 2024 9
4. september 2024 6
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 7
31. august 2024 7
30. august 2024 8
29. august 2024 7
28. august 2024 7
27. august 2024 6
26. august 2024 7
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 7
22. august 2024 5
21. august 2024 5
20. august 2024 6
19. august 2024 6
18. august 2024 7
17. august 2024 7
16. august 2024 8
15. august 2024 7
14. august 2024 6
13. august 2024 7
12. august 2024 7
11. august 2024 9
10. august 2024 9
9. august 2024 9
8. august 2024 9