Speciallæge i anæstesi til multidisciplinært intensivt terapiafsnit, Slagelse Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Hvis du brænder for intensiv og har mod på at udvikle området, har vi en stilling til dig.

På NSR Anæstesiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus søger vi en speciallæge i anæstesi til vores multidisciplinære intensivt terapiafsnit (ITA).

Vi søger en overlæge eller afdelingslæge pr. 1. november 2024 (eller efter aftale) med interesse i intensiv terapi.

Udover det kliniske arbejde på afsnittet vil der ved en ansættelse være mulighed for efteruddannelse og udvikling af specifikke interesseområder inden for intensiv terapi, og efter aftale vil der også være mulighed for at deltage i formaliserede efteruddannelsesforløb i form af EDIC og SSAI Intensive Training Program.

ITA på Slagelse Sygehus er et multidisciplinærtniveau 2 afsnit med aktuelt 6 højintensive sengepladser til respirator- og hæmodynamisk behandling samt dialyse og 6 lavintensive sengepladser til patienter med behov for øget observation og behandling. Der behandles årligt ca. 1.300 patienter i intensivt afsnit inklusive børn.

Vi vægter fagligheden meget højt og tilstræber at behandle vores patienter i henhold til nyeste viden på området.

På intensiv varetages behandlingen af patienter fra samtlige specialer på sygehuset - dog overvejede medicinske og kirurgiske patienter med et eller flere organsvigt. Der er mulighed for CRRT samt invasiv og noninvasiv ventilation samt adjuverende behandling til patienter med alle grader af respiratorisk svigt. Vi benytter udvidet hæmodynamisk monitorering herunder PiCCO og FATE/EKKO til patienter med svært kredsløbs- og respirationssvigt. Vi varetager behandling af børn med behov for intensiv overvågning og behandling - fx krampe børn, eller stabilisering før overflytning til specialafdeling, ved behov for intensiv overvågning eller behandling 24 timer.

Afdelingen har en udgående MAT-funktion, der varetages af en intensiv sygeplejerske.

Alle læger deltager i uddannelsen af yngre læger, men udover det har vi en overlæge som er ansvarlig for forløbene på Intensiv.

Vi arbejder kontinuerligt for at styrke den forsknings- og uddannelsesmæssige profil i vores samlede afdeling. Vores ledende forskningsansvarlige overlæge er vejleder for p.t. 3 ph.d.forløb. Endvidere er der et tæt samarbejde med afdelingens ledende uddannelsesansvarlige overlæge. Vi ønsker derfor, at du som kommende overlæge på intensiv vil bidrage i et nært samarbejde med disse overlæger til gavn for patientbehandlingen i den samlede afdeling.

Om afdelingen

Anæstesiologisk Afdeling på NSR sygehuse er en fusioneret afdeling pr. 1. januar 2019 med velfungerende afsnit på Næstved, [xxxxx].

Slagelse Sygehus har som [xxxxx]s aktuelt største akutsygehus i 2018 udvidet antallet af tilknyttede specialer og har akut og elektiv funktion indenfor mave-tarmkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, obstetrik, pædiatri, intern medicin (kardiologi, endokrinologi, geriatri/neurologi, reumatologi og medicinsk gastroenterologi), radiologi, psykiatri, klinisk kemi, klinisk immunologi og klinisk mikrobiologi.

Operationsafsnittet varetager opgaver i såvel stationært som dagkirurgisk regi, og der er to opvågningsafsnit i umiddelbar relation til operationsgangen for henholdsvis stationære og dagkirurgiske patienter.

Afdelingen har i alt 12 postgraduate stillinger hhv. fem introduktionsstillinger og syv hoveduddannelsesforløb fordelt på første og fjerde år.

Afdelingen i Slagelse har to speciallæger og en yngre læge/uddannelseslæge i tilstedeværelsesvagt døgnet igennem samt en speciallæge på intermediærafsnittet frem til klokken 20 alle dage. Ansøger forventes at varetage vagten på intensiv/intermediærafsnittet.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i anæstesiologi med særlig interesse for intensiv terapi.

Ansøgere til stillingen vil blive vurderet i forhold til de syv lægeroller, og ansøgning skal udformes i overensstemmelse med dette.

I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes ved ansættelsessamtale.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Asger Petersen, tlf. [xxxxx].

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelseskonsulent Pia van der Watt, tlf. [xxxxx].

Ansøgningsfristen er mandag 11.08.2024. Samtaler forventes afholdt i uge 34.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Søndag den 11. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som læger
6. september 2024 8
5. september 2024 9
4. september 2024 6
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 7
31. august 2024 7
30. august 2024 8
29. august 2024 7
28. august 2024 7
27. august 2024 6
26. august 2024 7
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 7
22. august 2024 5
21. august 2024 5
20. august 2024 6
19. august 2024 6
18. august 2024 7
17. august 2024 7
16. august 2024 8
15. august 2024 7
14. august 2024 6
13. august 2024 7
12. august 2024 7
11. august 2024 9
10. august 2024 9
9. august 2024 9
8. august 2024 9
7. august 2024 9