Overlæge i pædiatri, Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

En stilling som overlæge i pædiatri (gerne med fagområde diabetes og endokrinologi eller evt. andet fagområde) ved Hospitalsenheden Midt, Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse pr. 1. januar 2020 eller efter aftale.

Om afdelingen
Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg er en af fire børneafdelinger i Region Midtjylland og varetager den pædiatriske funktion for over 54.000 børn og unge. Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Børn og Unge har 141 ansatte.

Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg har hovedfunktion indenfor de almindelige pædiatriske fagområder, desuden har afdelingen regionsfunktion indenfor neonatologi, gastroenterologi og neuropædiatri samt højt specialiseret funktion indenfor allergologi. Afdelingen har 31 senge og en stor ambulant aktivitet med ca. 13.000 ambulante besøg om året.

I Børn og Unge har vi konstant fokus på at blive bedre og udvikle os i forhold til patientforløb, så patienten får den bedste og mest kompetente behandling. Vi arbejder meget målrettet med patient-/pårørende-inddragelse. Vi har stor nytte af vores ungepanel. Afdelingen prioriterer faglig udvikling, uddannelse, undervisning og forskning højt.
Planlægningen af den nye akutmodtagelse på Regionshospitalet Viborg er i fuld gang, og det nye akutafsnit Børn og Unge tages i brug den 14. november 2019.

Om Hospitalsenheden Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Alle Hospitalsenhed Midts fire matrikler er røgfri, hvilket indebærer, at personalet ikke ryger i arbejdstid.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Speciallægens funktion
Vi søger en speciallæge, som brænder for sit fag, og som ønsker at tage ansvar. Ikke bare for den enkelte patient, men også for afdelingen. Speciallægen skal være med til at udvikle afdelingen, så patienterne får den behandling af høj faglig standard, som tilgodeser patientens ønsker og behov.
Du vil få funktion i klinik, senge- og akutafsnit, hvor arbejdet tilrettelægges sammen med afsnittets øvrige speciallæge, faggrupper og ud fra afdelingens samlede driftsbehov.

Målet er at sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse, produktion og dokumentation. Vi arbejder på tværs af faggrupper og sektorer til patientens bedste.

Hospitalsenheden Midts overordnede værdier er hjerne, hjerte og vilje, og det forsøger vi at konkretisere.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Vi forventer
At du altid sætter patienten først i en travl hverdag og deltager aktivt i vejledning af yngre kolleger. Du skal kunne arbejde i teams, både mono- og tværfagligt, både internt i afdelingen, med andre afdelinger, hospitaler og sektorer. Du skal kunne kommunikere tydeligt i både tale og skrift. Vi forventer, at du vil indgå i kvalitets- udviklings- og/eller forskningsprojekter på afdelingen. Du kan være med til at understøtte innovative projekter med afprøvning af diverse teknologiske muligheder og lign. Du vil indgå i et tæt samarbejde med den specialeansvarlige sygeplejerske på området og der vil være tværfaglige samarbejdspartnere som fysioterapeut, psykolog, diætist og socialrådgiver, som det forventes at du inddrager i behandlingen af den enkelte patient.

Du skal kunne dokumentere bred og aktuel faglig efteruddannelse, og vi ser gerne, at du har særlige kompetencer inden for et eller flere områder af pædiatrien, gerne diabetes.

Du bør i ansøgningen forholde dig til speciallægens syv roller, jf. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere dine kvalifikationer inden for disse områder.

Vi kan tilbyde dig
Et udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af selvbestemmelse og mulighed for at være med til at tilrettelægge din egen hverdag. Vi ser positivt på behov for yderligere uddannelse indenfor et fagområde.

Du får mange gode kolleger, og vi har et stærkt fagligt miljø, hvor et balanceret forhold mellem privatliv, arbejde og efteruddannelse prioriteres højt. Vi har stort fokus på undervisningsmiljøet.

Vagt
Børn og Unge har to vagtlagt i tilstedeværelsesvagt. Forvagtslaget består af introduktionslæger, almen blok læger og hoveduddannelseslæger i pædiatri. Bagvagtslaget består af sene hoveduddannelseslæger, afdelingslæger og overlæger.

Lægelige kvalifikationer
Der ønskes en ansøger med speciallægeuddannelse i pædiatri.

Lægen skal i samarbejde med de øvrige speciallæger i afdelingen og Afdelingsledelsen medvirke til at optimere den pædiatriske funktion ved Hospitalsenheden Midt.

Vi gør opmærksom på, at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jette Hoffmann-Petersen på tlf. 2251 0333.

Ansøgningsfrist
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 10. november 2019.

Ansættelsessamtaler forventes holdt i uge 47, 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Viborg
  • Søndag den 10. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Viborg over tid

Dato Alle jobs som læger
27. december 2024 12
26. december 2024 12
25. december 2024 12
24. december 2024 11
23. december 2024 12
22. december 2024 12
21. december 2024 13
20. december 2024 13
19. december 2024 14
18. december 2024 14
17. december 2024 14
16. december 2024 16
15. december 2024 17
14. december 2024 18
13. december 2024 12
12. december 2024 10
11. december 2024 8
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 9
5. december 2024 7
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 8
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 9
28. november 2024 13
27. november 2024 12