Børn og Unge på Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg søger afdelingslæge i pæd...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Du vil få funktion i klinik, senge- og akutafsnit, hvor arbejdet tilrettelægges sammen med afsnittets øvrige speciallæger, faggrupper og ud fra afdelingens samlede driftsbehov.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. september 2020 eller efter aftale.

Dine kvalifikationer
Vi søger en afdelingslæge, som i samarbejde med afdelingsledelsen og de øvrige speciallæger i afdelingen vil være med at optimere den pædiatriske funktion ved Hospitalsenhed Midt. Vi forventer at du:
  • har en speciallægeuddannelse i pædiatri og gerne fagområdespecifik videreuddannelse indenfor neuropædiatri
  • vil være med til at sikre den højst mulige kvalitet i patientbehandlingen på tværs af faggrupper og under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse
  • i samarbejde med kolleger og ledelse vil bidrage til afdelingens udvikling

Vi kan tilbyde dig
Et udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af selvbestemmelse hvor du kan være med til at tilrettelægge din hverdag. Vi ser positivt på mulighed for yderligere uddannelse indenfor et fagområde. Ansættelse i denne stilling kan godkendes som 12 måneder i Dansk Pædiatrisk Selskabs 3-årige interne program for ekspertuddannelse i neuropædiatri.

Vi kan tilbyde en afdeling, hvor vi samarbejder og finder løsninger på tværs af faggrupper.

Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor diagnose, behandling og opfølgning er centrale elementer. Vi har et mangeårigt og stærkt fokus på mesterlære samt optimering af læringsudbytte ved konferencer. Vi anvender analyse af videocases til optimering af læring for såvel medicinstuderende, yngre læger i speciallægeuddannelse og speciallæger.

Vi har et tværfagligt team som udreder for og behandler cerebral parese. Teamet omfatter veluddannede og kompetente medarbejdere i form af fysioterapeut, ergoterapeuter, psykolog, diætist, socialrådgiver, sygeplejersker og ortopædkirurg. Vores speciallæger samt speciallæger fra ortopædkirurgisk afdeling deltager regelmæssigt i det tværfaglige, nationale CPOP-regi.

Vi har veludbygget hovedfunktion i intramuskulær botulinumtoksin behandling.

Vi har veludbygget regionsfunktion i behandling med baklofen pumpe, herunder påfyldning (i formaliseret samarbejde)

Vi har opbygget regionsfunktion for epilepsi hvor der er fortsatte anfald og/eller uacceptable bivirkninger trods afprøvning af to relevante antiepileptika. Varetages i tæt samarbejde med neurologi med særlige kompetencer i neurofysiologi (i formaliseret samarbejde) Vi har regelmæssige konferencer, hvor neurofysiologisk afdeling demonstrerer EEG fund
Vi har et tæt samarbejde med Røntgen og Scanning med regelmæssige MR-konferencer

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Vagt
Børn og Unge har to vagtlag i tilstedeværelsesvagt. I den fælles akutmodtagelse modtages patienterne af børnelæge og specialuddannede børnesygeplejersker. Forvagtslaget består af introduktionslæger, almen blok læger og hoveduddannelseslæger i pædiatri. Bagvagtslaget består af sene hoveduddannelseslæger, afdelingslæger og overlæger.

Om Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg
Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg er en af fire børneafdelinger i Region Midtjylland, og vi varetager den pædiatriske funktion for over 54.000 børn og unge. Børn og Unge Regionshospitalet Viborg varetager hovedfunktion indenfor de almindelige pædiatriske fagområder. Desuden har afdelingen regionsfunktioner indenfor neonatologi, gastroenterologi og neuropædiatri samt højt specialiseret funktion indenfor allergologi. Afdelingen har 31 senge og en stor ambulant aktivitet med ca. 13.000 ambulante besøg om året. Vi har netop den 14. november 2019 taget vores nye akutmodtagelse og akutafsnit for børn og unge i brug. Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Børn og Unge har 141 ansatte.

Hospitalsenheden Midt’s overordnede værdier er hjerne, hjerte og vilje, og det forsøger vi at konkretisere. I Børn og Unge betyder det, at vi konstant har fokus på at blive bedre og udvikle os i forhold til patientforløb, så patienten får den bedste og mest kompetente behandling. Det betyder også, at vi samarbejder på tværs af faggrupper. Vi arbejder målrettet med patient-/pårørende-inddragelse. Vi har stor nytte af vores ungepanel. Afdelingen prioriterer faglig udvikling, uddannelse, undervisning og forskning højt.

Målet er at sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse, produktion og dokumentation. Vi arbejder på tværs af faggrupper og sektorer til patientens bedste.

Om Hospitalsenheden Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed med en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af yngre læger.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konst. ledende overlæge Jens Peter Nielsen på tlf. 7844 5541.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest den 5. august 2020 med dokumentation for uddannelse og speciallægeuddannelse.

Samtaler forventes afholdt i uge 34 2020

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Viborg
  • Onsdag den 05. august 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Viborg over tid

Dato Alle jobs som læger
25. december 2024 12
24. december 2024 11
23. december 2024 12
22. december 2024 12
21. december 2024 13
20. december 2024 13
19. december 2024 14
18. december 2024 14
17. december 2024 14
16. december 2024 16
15. december 2024 17
14. december 2024 18
13. december 2024 12
12. december 2024 10
11. december 2024 8
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 9
5. december 2024 7
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 8
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 9
28. november 2024 13
27. november 2024 12
26. november 2024 11
25. november 2024 13