Overlæge til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

En stilling som overlæge i radiologi ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 01.01.2021 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Stillingen kan efter ønske være med vagtfunktion.

Om stillingen
Vi søger en speciallæge i radiologi med bred radiologisk erfaring, funktionen vil dog primært være tilknyttet Neuro-sektoren, herunder mulighed for at indgå i PET beskrive Team. Ansættelsen kan dog kombineres med tilknytning til en af de øvrige sektioner. Specielt vil en tilknytning til Afdelingens Team til 3D lungebiopsier være ønskværdig.

Vi tilbyder:
  • Ansættelse i en dynamisk afdeling i stadig teknologisk- og organisatorisk udvikling med rig mulighed for faglig udfordring og udvikling af interesse- og ansvarsområder
  • Et højt fagligt miljø med faglig sparring med erfaren lægestab i afdelingen og i de samarbejdende specialer
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Korte kommunikationsveje med godt samarbejdsklima mellem faggrupperne i Røntgen & Skanning og på tværs af afdelingerne i HE Midt
  • Regionshospitalet Viborg har et entusiastisk videnskabeligt fagbibliotek og Journal Club, så mulighederne for såvel mono- som tværfaglig forskning er gode.

Speciallæger indgår i afdelingens bagvagtlag med tilkaldevagt fra bolig, imens forvagtlaget er intro- og HU-læger m.fl. i tilstedeværelsesvagt. Bagvagten er aktuelt 6-skiftet, vi stiler imod 7-skiftet, forvagten er 7-skiftet.

Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse på intro- og HU-niveau, og i uddannelsen af medicinske studenter under lægeuddannelsen ved Aarhus Universitet. Afdelingen uddanner herudover radiografstuderende og sekretærelever, samt beskrivende radiografer og sonografer.

En generel stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.

En specifik funktionsbeskrivelse/udviklingsplan vil vi sammen udarbejde/revidere løbende ved de årlige MUS-samtaler.

Om Røntgen og Skanning
Akuthospitalet i Viborg er akuthospital for borgere i Viborg, Silkeborg og Skive kommuner, i alt 241.000 borgere. Det radiologiske akutberedskab (24/7) ligger i afdelingens hovedafsnit i Viborg, hvor også de mere specielle undersøgelser og behandlinger foretages – MR, CT, UL, gennemlysning samt tilhørende interventioner. Mammaradiologien samt for de perioperative radiologiske procedurer også for HE-Vest’s og Randers' optageområde, er samlet i Viborg, i Brystklinikken, i nært samarbejde med mammakirurgi, -patologi og –onkologi.

Kræft- o.a. udredningspakker samt elektive undersøgelser fra HE-Midt og praksis, udføres både i Viborg og i afdelingens afsnit i Skive og i nært samarbejde med det radiologiske afsnit i Diagnostisk Center i Silkeborg.

Alle læger i Røntgen & Skanning har hovedansættelse i Viborg.

Relateret til Regionshospitalet Viborgs specialer: Traumatologi, kirurgi, ortopædi, karkirurgi, mammakirurgi, pædiatri, neurologi, lungemedicin, kardiologi, nefrologi, gastroenterologi, infektionsmedicin, endokrinologi, gynækologi/obstetrik og intensiv terapi samt praksis foretog afdelingen i 2019 ca. 200.000radiologiske procedurer (UX- og K-koder) fordelt på konventionelle røntgenundersøgelser, CT-, MR- og UL-skanninger samt interventionelle procedurer.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Røntgen & Skanning.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdsforhold kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Geert Willander, tlf. 2964 5934.

Ansøgningsfrist
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland, skal være os i hænde elektronisk senest d. 15. oktober 2020

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 44.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.9.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Viborg
  • Torsdag den 15. oktober 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Viborg over tid

Dato Alle jobs som læger
26. november 2024 11
25. november 2024 13
24. november 2024 14
23. november 2024 14
22. november 2024 14
21. november 2024 13
20. november 2024 13
19. november 2024 13
18. november 2024 16
17. november 2024 18
16. november 2024 21
15. november 2024 21
14. november 2024 21
13. november 2024 20
12. november 2024 21
11. november 2024 21
10. november 2024 19
9. november 2024 17
8. november 2024 11
7. november 2024 11
6. november 2024 11
5. november 2024 11
4. november 2024 11
3. november 2024 11
2. november 2024 11
1. november 2024 11
31. oktober 2024 11
30. oktober 2024 11
29. oktober 2024 11
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 12