Overlæge i intern medicin: geriatri til Medicinsk Afdeling, Hospitalsenhed Midt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - Viborg

En stilling som overlæge i intern medicin ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling, Medicinsk Afsnit 2, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse den 1. april 2021 eller efter aftale.

Om stillingen
Overlægen skal sammen med afdelingens øvrige geriatriske speciallæger varetage driften af de geriatriske funktioner i henhold til funktionsbeskrivelsen, samt de funktioner som generelt følger af ansættelse som speciallæge ved Medicinsk Afdeling.

Kvalifikationer og kompetencer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge med bred interesse i intern medicin: geriatri. Endvidere kvalificeret i henhold til opfyldelse af funktionsbeskrivelsen.

Afdelingen prioriterer undervisning og uddannelse højt. Det er derfor en fordel, hvis ansøger har erfaring med vejledning af yngre læger i videreuddannelse og dokumenteret pædagogisk erfaring.

Herudover ønsker vi en kollega med:
  • gode personlige egenskaber, herunder et godt humør
  • et betydeligt fagligt engagement
  • stor arbejdskapacitet
  • fleksibilitet og gode samarbejdsevner samt evne og lyst til tværfagligt teamarbejde
  • et ønske om fortsat uddannelse og udvikling til gavn for patienter

Vagtforhold Ansøger forventes at deltage i tjeneste på akutafdelingen, aktuelt om aftenen fra kl. 15.00-20.00 på hverdage og kl. 08.00-16.00 i weekenden hvor der desuden også er funktion i de medicinske sengeafdelinger, delt mellem afdelingens speciallæger.

Deltager desuden evt. i intern medicinsk speciallægevagt på tjenestestedet med deltagelse af speciallæger fra Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling, der dels modtager uselekterede interne medicinske patienter, dels varetager en række grenspecialiserede funktioner, herunder geriatri, gastroenterologi, lungemedicin, nefrologi, endokrinologi, infektionsmedicin og dermatologi. Medicinsk Afdeling er placeret både i Viborg og i Skive.

Der er 50 sengepladser i Viborg. Medicinsk Afdeling er præget af stor aktivitet og fagligt engagement. Afdelingen er udpeget til at oppebære akutfunktion og varetager uddannelse af yngre læger på alle niveauer. Der er stor ambulant aktivitet knyttet til afdelingen som overvejende ligger i Viborg, men indenfor lungemedicin og endokrinologi også med funktion i Skive. Der var i 2020 4.780 indlæggelser og 37.976 ambulante besøg.

Geriatrien råder over et antal senge på Medicinsk Afsnit 2, som også har lungemedicinske senge samt bredt intern medicin. I tilknytning til sengeafsnittet findes også Klinik for Ældresygdomme. Den geriatriske funktion betjener et befolkningsgrundlag på ca. 140.000 indbyggere.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.Hospitalsenhed midt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Henning Danielsen, tlf. 7844 7010.

Din ansøgning
Ansøgningen med dokumentation for uddannelse, specialeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland, skal være os i hænde senest den 21. februar 2021.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag den 16. marts 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Viborg
  • Søndag den 21. februar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Viborg over tid

Dato Alle jobs som læger
28. december 2024 9
27. december 2024 12
26. december 2024 12
25. december 2024 12
24. december 2024 11
23. december 2024 12
22. december 2024 12
21. december 2024 13
20. december 2024 13
19. december 2024 14
18. december 2024 14
17. december 2024 14
16. december 2024 16
15. december 2024 17
14. december 2024 18
13. december 2024 12
12. december 2024 10
11. december 2024 8
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 9
5. december 2024 7
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 8
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 9
28. november 2024 13