Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Patologiafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til fast fuldtidsstilling på Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Har du lyst til et job på en spændende afdeling, hvor du får mulighed for at arbejde med alle organområder og hvor det tværfaglige samarbejde med såvel kolleger som samarbejdspartnere fylder en stor del af hverdagen? Så har du muligheden nu. Vores kollega gennem mange år er gået på pension og vi søger derfor en kollega til sekretariatet på Patologiafdelingen. Stillingen er ledig fra d. 1. januar 2025 eller efter aftale og er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Om Patologiafdelingen
Patologiafdelingen betjener de regionale hospitaler samt praktiserende læger, speciallæger og tandlæger med lægelige diagnoser baseret på undersøgelser af organer, væv og celler. De væsentligste opgaver i afdelingen er diagnostik af kræftsygdomme, diagnostik af ikke-kræftsygdomme, screeningsundersøgelser og obduktioner.
På afdelingen er vi ca. 120 medarbejdere fordelt på forskellige faggrupper. Du bliver en del af et sekretariat på 8 lægesekretærer samt en lægesekretær ansat i fleksjob.

Arbejdsopgaver
Din arbejdsplads bliver et velfungerende sekretariat, hvor arbejdsopgaverne relaterer sig til mange forskellige specialer, og vi samarbejder på tværs af afsnit og afdelinger med stort fokus på det gode patientforløb. Vi har et tæt og godt samarbejde med de andre faggrupper på afdelingen og er ofte i kontakt med vores eksterne samarbejdspartnere. Vi sørger i fællesskab for, at du får en grundig introduktion til arbejdsopgaverne i sekretariatet og du vil blive introduceret til Patologiafdelingens forskellige laboratorier, så du får en helhedsforståelse for prøvens gang.

Vores fællesopgaver omfatter bl.a. afskrivning af diktater, håndtering af forespørgsler fra rekvirenter, ekspedition af henvendelser i afdelingspostkasse samt arkivering af objektglas med vævssnit til mikroskopi. Vi bruger talegenkendelse på stor en del af vores diktater, og vi er i bund med skrivning de fleste dage. Vi er hver især tilknyttet et eller flere organområder, hvor vi bl.a. har ansvaret for forberedelse til diverse konferencer, som planlægges i samarbejde med de kliniske afdelinger. Efter oplæring vil du få ansvaret for eget organområde og vil efter interesse få del i de mange specialopgaver, der ligger i sekretariatet. For hver uge laves et arbejdsskema, hvor vi på skift har dage med tid til fordybelse i vores specialopgaver.

Vi søger en kollega der:
  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator – et ufravigeligt krav
  • Er ansvarsbevidst, arbejder selvstændigt og er fagligt stærk
  • Byder ind med en stabil arbejdsindsats i et sekretariat med højt til loftet og frihed under ansvar
  • Har gode IT-kundskaber samt kendskab til de IT-systemer, som hospitalet anvender (f.eks. NordEPJ og Office-pakken). Kendskab til Patologisystemet vil være en fordel, men er ikke et krav
  • Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde og kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Er fleksibel og omstillingsparat, da det ofte er nødvendigt at ændre på arbejdsgange og opgaver


Arbejdstid:
Vores arbejdstid ligger som udgangspunkt i tidsrummet 7.30-17.00 på hverdage. Mødetiderne er planlagt i et 7-ugers rul, hvor vi på skift dækker de lange vagter og har fri hver 7. fredag. Der er mulighed for fleksibel arbejdstid, og vi har intet vagtarbejde.

Vi forventer udflytning til Hospitalsbyen i Aalborg Øst i løbet af oktober 2025, hvorfor dette som en selvfølge er et fokusområde den kommende tid.

Har du lyst til at vide mere om Patologiafdelingen, kan du læse mere her

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Jette Christensen på eller 9766 5266.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47 eller 48.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lægesekretær over tid

Dato Alle jobs som lægesekretær
22. december 2024 63
21. december 2024 62
20. december 2024 58
19. december 2024 53
18. december 2024 45
17. december 2024 47
16. december 2024 48
15. december 2024 57
14. december 2024 57
13. december 2024 57
12. december 2024 59
11. december 2024 58
10. december 2024 59
9. december 2024 63
8. december 2024 62
7. december 2024 62
6. december 2024 62
5. december 2024 61
4. december 2024 57
3. december 2024 62
2. december 2024 59
1. december 2024 61
30. november 2024 61
29. november 2024 59
28. november 2024 63
27. november 2024 59
26. november 2024 56
25. november 2024 54
24. november 2024 60
23. november 2024 60
22. november 2024 63