Forløbskoordinator/lægesekretær

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Vi søger en forløbskoordinator/lægesekretær til vores ambulante visitationsteam

Om stillingen

Da vores ene kollega har søgt nye udfordringer, søger vi en ny kollega i vores team. Vi er et team på 2 sekretærer med forskellige baggrunde og talenter. Vi har det til fælles, at vi elsker at ”nørde” med databearbejdning og forløbsmarkører.

Sammen bidrager vi til en god hverdag. Som grundtanke ønsker vi at være nærværende og altid i øjenhøjde, så patienternes kontakt med afdelingen er så positiv som muligt i en svær situation.

Den ambulante visitation ligger fysisk på Herlev Hospital på en lægegang, hvor vi sjældent har patientkontakt. Vi arbejder i et rul, hvor arbejdsopgaverne skifter fra dag til dag, så der er sjældent to dage, der er ens. Vi har desuden mulighed for at have ugentlige hjemmearbejdsdage. Vi har et afvekslende job på en stor og højt specialiseret hjerteafdeling, hvor vi har muligheden for at arbejde med en bred vifte af opgaver som forløbskoordinator. Du vil bl.a. få nedenstående opgaver:

  • Koordinering af indgående henvisninger og antallet af tider til udredningspatienter på programmerne
  • Træk af data i Sundhedsplatformen, validering og analyse af disse
  • Videregivelse af ugentlige data til afdelingsledelsen og afsnitsledelser
  • Registrering af forløbsmarkører
  • Booking af nyhenviste patienter
  • Tværfaglige opgaver i tæt samarbejde med sygeplejersker, læger og bioanalytikere i ambulatorierne

Som forløbskoordinator i vores afdeling vil du desuden få følgende ansvarsområder:

  • Medansvar for at sikre, at vi overholder servicemål og lovgivning på udredningsretsområdet
  • Er med til at finde flaskehalse, der har betydning for forsinkelse af udredningen, herunder optimering af forløb, forslag til diagnosebestemte bestillingspakker osv.
  • Opfølgning af registrering af forløbsmarkører
  • Deltagelse i afdelingens arbejdsgruppe for udredningsret


Om dig

Det er lige dig, vi skal have som kollega, hvis du kan se dig selv i følgende:

  • Jeg gør mit bedste for at gøre patienternes oplevelse af afdelingen god
  • Jeg er fyldt med god energi, gåpåmod og har et positivt syn på verden
  • Jeg får tit at vide, at jeg har meget humor – især sort
  • Mine tidligere kolleger vil sige om mig, at jeg er fleksibel, mødestabil og lidt nørdet
  • Min høje faglige stolthed afspejler sig i mit daglige arbejde, også når der er drøn på

Vi tænker ikke, at du nødvendigvis er uddannet lægesekretær, men det er et krav, at du er indstillet på videre uddannelse, bl.a. Databearbejdning og controlling på Sundhedskommunomuddannelsen.

Det er et krav, at du har kendskab til Sundhedsplatformen og erfaring med sundhedsvæsenet. Det er endvidere en fordel, at du har viden, kompetencer samt erfaring inden for udredningsrettens servicemål og lovgivning.

Vi tager imod dig, uanset om du er ny eller gammel i gårde, og oplæringen tilrettelægges selvfølgelig i forhold til, hvad du har behov for.

Afdelingen for Hjertesygdomme som arbejdsplads

Afdelingen består af fire sengeafsnit – tre på Gentofte og et på Herlev Hospital, flere ambulatorier der varetager forskellige undersøgelser og kontroller indenfor hjerteområdet, en pacemakerklinik og en operationsklinik. Her foretages alle former for kardiologiske undersøgelser og behandlinger – herunder invasiv diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom, implantation af pacemakere og ICD-enheder, radiofrekvensablation samt elektrofysiologiske undersøgelser. Hertil kommer pleje, kontrol og rehabilitering af patienter med hjertesygdomme.

Afdelingen har mange korte patientforløb, som stiller krav til overblik, omhyggelighed og kommunikation. Kerneværdien, patienten i centrum, afspejler sig i vores overordnede virke men også lavpraktisk og til daglig, så vi hele vejen rundt i patientkontakten er en værdsat og vigtig lim på afdelingen. Vi ønsker, at afdelingen er kendt for at være åben og samarbejdsvillig, og du skal være ambassadør herfor.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Ledende sekretær Charlotte Lind Jørgensen, tlf.: 3867 3546.

Du er velkommen til at komme og sige hej og få en uforpligtende rundvisning efter aftale.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfrist: 19. oktober 2022.
Samtaler afholdes i uge 43.

Vi ønsker, at du kan starte pr. 01.12.22, men gerne før. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær
  • Hellerup
  • Onsdag den 19. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lægesekretær i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som lægesekretær
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1