Lægesekretærer til Koordinations-/Triagefunktion – har du lyst til at arbejde tæt sammen med sygeplejersker og være m...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vi har brug for flere kolleger, idet vi skal overtage en ny spændende koordinatorfunktion i vores Akutsengeafsnit 404 efter nytår, hvor vi samtidigt skal varetage vores nuværende opgaver i Akutmodtagelsen 402.
Funktionen på Akutsengeafsnit 404 er en blækspruttefunktion i tæt samarbejde med sygeplejersker og læger.

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger til besættelse per 1. februar 2022 eller efter aftale. Så skynd dig – send os din ansøgning og CV – vi afholder samtaler løbende…..

HVIS DU SØGER…..
  • Gode kolleger
  • En stilling på en afdeling i konstant udvikling
  • En stilling, hvor du er i front, og der er nok at lave
  • Mulighed for at bruge dine stærke blækspruttegener
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er godt og tværfagligt samarbejde er en selvfølge
  • Stor patientkontakt, hvor du møder alle med smil og imødekommenhed
  • En afdeling, hvor du kan være med til at præge udviklingen
  • En høj grad af selvstændighed og samtidigt et nært kollegialt samarbejde, hvor teamarbejdet er et nøgleord
  • Et selvstændigt og udfordrende arbejde med mulighed for faglig udvikling
  • At blive en del af et stort akutsekretariat i rivende udvikling med en høj aktivitet
  • At blive en del af et godt uddannelsesmiljø med elever og studerende

Vores studerende siger: ”Det er en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, og hvor man føler sig hjemme. Du får de skønneste kolleger, som altid kan få et smil frem på læberne. Jargonen mellem kollegerne gør, at du kan slappe af og være tryg på din nye arbejdsplads”

OG HVIS DU ØNSKER.....
  • Mange fordele ved skiftende arbejdstider; fx hverdagsfri, da man optjener afspadsering, når man arbejder i weekenden samt løntillæg, når der arbejdes i vagt (aften, nat, weekend samt helligdage)
  • Mulighed for indflydelse på din vagtplan

Sekretærerne i Akutafdelingen siger: ”
  • Jeg elsker min frihed i hverdagen.
  • Jeg har aldrig problemer med at nå til frisør eller tandlæge
  • Det er dejligt at have fri til en hverdagsbrunch med veninder
  • Jeg nyder min alenetid.


TIL GENGÆLD FORVENTER VI, AT DU:
  • Har en godkendt lægesekretæruddannelse
  • Er fortrolig med edb, herunder AS400, Labka, WebPas samt Clinical Suite.
  • Er fleksibel, udadvendt og er villig til at arbejde i blandede vagter
  • Har personlig modenhed og kan agere i en travl hverdag med et højt patientflow
  • Er god til at prioritere dine arbejdsopgaver og tage ansvar
  • Kan yde en god service for patienterne og pårørende som repræsentant for vores organisation
  • Trives med at have mange personer omkring dig og har evne for og vilje til at samarbejde
  • Kan håndtere til tider svære situationer
  • Har et ønske om at være en aktiv del af vores afdeling, både fagligt og socialt
  • Er indstillet på at udvikle dig sammen med afdelingen og jobbet og byder ind, på nye opgaver, når de opstår


AFDELINGENS PROFIL:
Akutmodtagelsen modtager patienter med akut opståede sygdomme og skader. Vi fungerer som visiteret skadestue. Det betyder, at alle henvendelser som udgangspunkt skal gå gennem egen læge, lægevagten eller via 1-1-2. Patienter kan ikke møde direkte op i Akutmodtagelsen uden en aftale.
Akutsengeafsnit 404 modtager patienter med akut opstået sygdom. Afsnittets overordnede formål er at sikre hensigtsmæssige patientforløb samt behandle og pleje akutte patienter på højt fagligt niveau og højt observationsniveau. Der er tale om korttidsindlæggelser, hvor patienten hurtigt udskrives eller flyttes til et andet sengeafsnit. Vi modtager også patienter, som er testet positive for COVID-19.
I Akutafdelingen har vi vores eget sekretariat, som modtager og indskriver patienter hele døgnet. Lægesekretærerne varetager desuden alt skrivning, registrering samt øvrige administrative opgaver i Akutmodtagelsen samt i Akutsengeafsnit.

MANGLER DU YDERLIGERE INFORMATION ELLER ER DU I TVIVL?
Er du i tvivl, om jobbet passer til dig? Vi kan arrangere en følgevagt, hvor du får mulighed for at se jobbet på nær hold.
Ellers er du meget velkommen til at rette henvendelse til ledende lægesekretær Anette Nikkelsen tlf. 97 64 11 37 eller til lægesekretærerne i Akutmodtagelsen tlf. 97 64 25 25.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær
  • Hjørring
  • Søndag den 23. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lægesekretær i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som lægesekretær
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1