Spændende lægesekretærstilling ledig i Psykoterapeutisk Klinik på Frederiksberg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du uddannet lægesekretær, og tænker du, at du vil trives med at indgå i en sekretærgruppe, som sætter en ære i at yde høj faglighed og god service overfor vores kollegaer og patienter? Så er du måske vores nye kollega til en stilling på Psykoterapeutisk Klinik på Frederiksberg og derfor skal du læse videre.

Vi har rygende travlt, så vi har brug for flere lægesekretærer og derfor har vi i ventetiden på nye faste kollegaer ansat timelønnede sekretærer, der hjemmefra hjælper os med diverse opgaver i Sundhedsplatformen.

Psykoterapeutisk Klinik
Psykoterapeutisk Klinik ligger på Frederiksberg med gode offentlige transportmuligheder, blandt andet en metrostation kun 6 minutters gang væk. Psykoterapeutisk Klinik er en del af Psykiatrisk Center København. I klinikken behandles ikke-psykotiske psykiske lidelser ambulant af læger, psykologer, psykoterapeuter og fysioterapeut. Hovedparten af behandlingen er psykoterapi i gruppe.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

  • Du vil blive sekretær for dit eget team i klinikken, og du vil få eget kontor centralt i nærheden af receptionen og dine kollegaer.
  • Du bliver en del af vores arbejdsrul med en lang række varierende arbejdsopgaver, lige fra visitering af henvisninger, aftaleanmodninger, kodefordeler, rapporter, udleveringer, telefonbetjening mv. Rullet afveksler hver uge.
  • Vi har to sekretærer fast til betjening af skranken, men lejlighedsvist skal den også passes.
  • Du vil blive tilknyttet som sekretær for vores lokale ambulante medarbejderudvalg, der holder møde ca. 4 gange om året.
  • Vi mangler en nøgleperson for sekretærerne i Sundhedsplatformen, måske kunne det blive dig?

Vores forventninger til dig

  • Vi ser gerne, at du er rutineret bruger af Sundhedsplatformen.
  • Du kan godt lide det tværfaglige samarbejde og er serviceminded.
  • Du kan bevare overblikket, selv når der er travlt.
  • Du er selvstændig og har administrativt flair.
  • Om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring, er ikke så vigtigt, så længe du har lyst til at arbejde i det psykiatriske speciale.
  • Men vigtigst af alt, du skal være uddannet lægesekretær.

Om sekretærerne på Psykoterapeutisk Klinik

Lige nu er vi 5 sekretærer i klinikken, men vi vil gerne være flere, så derfor søger vi nu den rette kollega til at indgå i vores lille gruppe. Sekretærerne fortæller bl.a., at humor er vigtigt for dem, at de lægger stort vægt på et godt samarbejde – og i øvrigt, at de er glade for at være på klinikken.
Vi holder faste lokale sekretærmøder hver anden uge med vores teamleder, June. Desuden holder vi jævnligt møde med afdelingsledelsen i klinikken. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at skabe et godt forløb for vores patienter, hvor du har en stor rolle.

Den samlede sekretærgruppe i Psykiatrisk Center København består af 55 lægesekretærer, en ledende lægesekretær og to teamledere. Vi hjælper gerne hinanden på tværs af centeret når der er behov for det.

Hvorfor arbejde i psykiatrien?
I psykiatrien bærer vi eget tøj og vi arbejder vi tæt sammen med de øvrige faggrupper. I psykiatrien er der et øget fokus på at behandle hele mennesket. Vi skal være opmærksomme på alle aspekter i menneskets komplekse væsen. Kort fortalt har vi fokus på mennesker: både vores patienter, vores brugere, deres pårørende og alle os medarbejdere. Det er mennesker, vi skal hjælpe, behandle og støtte – og vi bestræber os på at blive endnu bedre til at lade ikke blot faglighed, men også ansvar, respekt og udvikling gennemsyre vores arbejde.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi arbejder udelukkende mandag-fredag i dagtiden (8-15.30) og stillingen er til besættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med HK og principper om Ny Løn.

Er du interesseret?
Så kontakt os – enten ledende lægesekretær Lise Læbel på telefon 29 28 13 45 eller teamleder June Mosel på telefon 30 34 49 88 – eller send en ansøgning til os så vi kan mødes.

Husk at medsende CV og relevant uddannelsesbevis, da kun uddannede lægesekretærer vil komme i betragtning til stillingen.

Søg stillingen via link på siden senest den 10. november 2021
Vi forventer at afholde samtaler d. 16.

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center. Vi har altid patienten i centrum, og vi tror på, at det er muligt at blive rask, selvom man på et tidspunkt i livet får en psykiatrisk diagnose.
Centeret undersøger og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fra Nordvest til Christianshavn, og fra Østerbro til København C, samt Frederiksberg. Det svarer til et område med ca. 450.000 borgere.

Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Gentofte Hospital og Frederiksberg Hospital, samt i mindre enheder rundt omkring i lokalområderne. Du kan læse mere om os her.

Jeg glæder mig til at modtage din ansøgning

Lise Læbel
ledende lægesekretær

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær
  • København Ø
  • Onsdag den 10. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lægesekretær i København Ø over tid

Dato Alle jobs som lægesekretær
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1