Akutafdelingen søger 2 lægesekretærer med lyst til variation og indflydelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Elsker du følelsen af at gøre en forskel for patienter og kolleger? Trives du med arbejdsdage, som ikke blot er en gentagelse af i går? Og vil du være en del af et hold med 30 andre lægesekretærer, som sammen med de øvrige faggrupper i Akutafdelingen tager hånd om de akutte patienter?

Så er det lige præcis dig, vi leder efter i Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg. Vi har nemlig travlt for tiden og søger derfor to ekstra lægesekretærer i en ind til videre tidsbegrænset periode (ind til 31. december 2022).

Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid – men har du andre ønsker, er vi til at tale med. Og har du lyst til at besøge afdelingen, inden du eventuelt sender en ansøgning, så finder du vores kontaktoplysninger nederst i opslaget her.

Hverdagen i Akutafdelingen:
Som ansat i Akutafdelingen ved du aldrig, hvad vagten bringer. Vi koordinerer løbende, afhængigt af patientflow og aktiviteter i øvrigt. Det skaber en særlig dynamik og en fornemmelse af, at være en del af et samlet hold.

Vores tone er uhøjtidelig, og det er vigtigt for os, at vores samarbejde er bygget op omkring tillidsfulde relationer og med plads til forskellighed.

Lægesekretærerne er i front på de fleste pladser, og vi spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe gode, sammenhængende patientforløb – blandt andet gennem hensigtsmæssig prioritering af de akutte journalnotater og de mange koordinerende opgaver, vi udfører. Vi er ofte de første patienten møder, så flair for og interesse i den gode kommunikation vægtes højt.

Du får 30 lægesekretærkolleger i alle aldre, som sammen med de øvrige faggrupper i Akutafdelingen sætter en ære i at udføre opgaverne med høj faglighed. Du bliver en del af et travlt og omskifteligt miljø, hvor det tværfaglige samarbejde er afgørende og prioriteres højt.

Med andre ord: Faglig og personlig udvikling er på dagsordenen hver eneste dag.

Der er flere sociale arrangementer om året, så der er rig mulighed for at lære kollegerne at kende, ud over det kendskab man får til hinanden på jobbet.

Vi er her 24/7/365, og det er derfor en forudsætning, at du kan tage dag-, aften- og nattevagter. Derudover weekendvagt cirka hver 3. uge. Vi ved, at den gode vagtplan er altafgørende for din trivsel, og derfor gør vi meget ud af, at vagtplaner er individuelle og tilrettelægges i et samarbejde med dig. Vi er gode til at hjælpe hinanden med vagtbytte, da alle kender vigtigheden af, at job og familieliv skal gå op i en højere enhed.

Vi søger kolleger, der er uddannede lægesekretærer.
Derudover glæder vi os til at høre dig fortælle, hvem du er, hvad der er vigtigt for dig og hvad du kan tilbyde os.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Lena Brønlund, tlf. 21 58 01 69. Som sagt er du også meget velkommen til at komme og besøge os. Ring endelig, så laver vi en aftale.
Se endvidere film om Akutafdelingen: Film om Akutafdelingen i Viborg

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidige erfaring skal være os i hænde senest søndag den 24. april 2022.
Skynd dig at sende din ansøgning og kom med på vognen.

Ansættelsessamtaler vil finde sted den 27. april 2022 fra kl. 08.30.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 11.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær
  • Midtjylland
  • Søndag den 24. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lægesekretær i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som lægesekretær
23. december 2024 12
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 13
19. december 2024 10
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 6
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 8
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 6
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 6
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 6
25. november 2024 7
24. november 2024 7
23. november 2024 7