Lægesekretær til Klinik for Gigt-og Bindevævssygdomme

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Er det tid til at tage dit arbejdsliv op til revision, og kan du forestille dig, at hjemmearbejdsdage er en del af planlægningen – så er det nu, du skal læse videre og sende din ansøgning til os.

Vores erfaring er, at hjemmearbejdsdage er befordrende for det gode arbejdsmiljø, og de er medvirkende til at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Tiltrædelse gerne 1. september ellers snarest derefter. Besættes kun med uddannede lægesekretærer. Stillingen er i første omgang et vikariat, men med god mulighed for fastansættelse i Diagnostisk Center.

Om stillingen
Vi er i gang med en omstrukturering af Gigt- og Bindevævsklinikkens opgaver, og det betyder flere administrative opgaver til lægesekretærerne, derfor mangler vi kolleger – gerne med kompetencer og interesse inden for booking og registrering.
Vi er et team med god aldersspredning, der arbejder målrettet på digitalisering af alle arbejdsgange – ingen papirarbejdsgange hos os.

Du bliver en del af udviklingen af de gode patientforløb i en innovativ klinik, og du skal have lyst til at bidrage med din viden til et tværfagligt fagfællesskab.
Sekretærteamet i Klinik for Gigt- og Bindevæv prioriterer og vægter et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed og dialog højt – det skal du også være indstillet på.

I den samlede sekretærgruppe i Diagnostisk Center arbejdes med teamstruktur på tværs af sengeafsnit og ambulatorier.
Det enkelte team aftaler selv varetagelse af opgaver ved ferie og andet fravær, ligesom man i teamet roterer mellem forskellige opgaver på ugebasis.

Der er som skrevet mulighed for hjemmearbejdsdage lige som aften- og weekendvagter kan varetages fra hjemmearbejdsplads.

Du vil indgå i et sekretærteam på 8 sekretærer, hvor 7 sekretærer fysisk er samlet i Silkeborg, og 1 sekretær sidder i Viborg.

Vi søger dig, fordi du:
  • Er uddannet lægesekretær og stolt af dit fag
  • Er fagligt velfunderet og bidrager med en effektiv og engageret arbejdsindsats
  • Er fleksibel i din tilgang til opgaveløsning
  • Er stabil i dit fremmøde og siger ja til udfordringer
  • Har god erfaring med Midt-EPJ
  • Er indstillet på, at journalskrivning fylder en del
  • Evner at indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Sætter pris på dine kolleger, har smil på læben og glimt i øjet
  • Tænker "vi" og ikke "jeg"


Vi tilbyder dig:
  • Et travlt center med fokus på udviklingen af patientforløb
  • Et engageret team med høj arbejdsmoral og faglig bevidsthed
  • Stort fokus på arbejdsglæde og trivsel
  • Stor medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse
  • En alsidig og afvekslende arbejdsdag
  • Vekslende opgaver, da sekretærerne arbejder i arbejdsrul
  • Introduktion og individuelt tilpasset oplæring
  • Arbejdstid fortrinsvist mellem 7.30 og 15
  • Vagtordning med aften-, weekend- samt helligdagsvagter. Der forekommer ikke nattevagter.


P.t. er der ca. 6-8 vagter årligt, fordelt på aftenvagter, weekend- og helligdagsvagter (kl. 8.30 – 15.00)

Sekretariatsopgaverne i Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme består af mange forskelligartede opgaver, som vi gerne vil uddybe ved en eventuel samtale.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om Diagnostisk Center
I Diagnostisk Center arbejder 63 lægesekretærer, fordelt i 10 teams, lægesekretærsouschef samt ledende lægesekretær.
Overordnet er Diagnostisk Center karakteriseret ved:
  • Særdeles godt kollegialt miljø
  • Samling af alle 9 medicinske specialer og radiologi under samme ledelse
  • Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer
  • Høj (tvær)faglighed


Regionshospitalet Silkeborg er udnævnt til et udviklingshospital, der skal udvikle ”fremtidens og de praktiserende lægers hospital” med fokus på hensigtsmæssige patientforløb på tværs af faggrænser og sektorer, samt konvertere akutte indlæggelser til ambulante forløb.
Diagnostisk Center er bygget på sammenslutningen af det medicinske og det radiologiske speciale, og det overordnede fokus for centrets arbejde er at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet.

Diagnostisk Center modtager planlagte og akutte visiterede medicinske patienter hverdage kl. 8-17 på begge sengeafsnit inden for næsten alle områder af det medicinske speciale samt medicinske patienter med opblussen i deres kroniske sygdom døgnet rundt alle ugens dage (”fleksible indlæggelser”).
Centerledelsen består af 1 cheflæge og 1 chefsygeplejerske.
Du kan læse mere om stedet på www.regionshospitaletsilkeborg.dk

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på cirka 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenheden Midt på www.hospitalsenhedenmidt.dk om løn- og ansættelsesvilkår.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lægesekretærerne i teamet – tlf. 7841 7344 eller ledende lægesekretær Marianne Knudsen på tlf. 5125 2722.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtil erfaring skal være os i hænde elektronisk senest 24. juni 2022.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 1. juli 2022 fra kl. 8.00 (giver tidspunktet udfordringer i forhold til ferieafvikling, finder vi ud af det).

Stillingsbetegnelse:
Lægesekretær

Tiltrædelse:
1. september eller snarest muligt herefter

Arbejdssted:
Hospitalsenhed Midt
Afdeling: Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme, Viborg

Beskæftigelsestype:
Vikariat med god mulighed for fastansættelse i Diagnostisk Center

Arbejdstid:
32-37 timer pr. uge.

Kontaktperson:
Lægesekretærerne i teamet
Telefon:
7841 7344

Marianne Knudsen, ledende lægesekretær
Telefon:
5127 2722

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 7.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær
  • Midtjylland
  • Fredag den 24. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lægesekretær i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som lægesekretær
26. november 2024 6
25. november 2024 7
24. november 2024 7
23. november 2024 7
22. november 2024 4
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 5
7. november 2024 7
6. november 2024 7
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 6