Lægesekretær/kontorassistent til Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, afsnit Næstved

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Stillingen er på 30 timer med ansættelse pr. 1. april 2022 eller efter aftale på vores afsnit i Næstved.

Hvem søger vi?

Du er lægesekretær eller kontorassistent. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren får du en grundig introduktion og oplæring. Det er en fordel, at du som kontorassistent har sygehuserfaring og kendskab til diagnoselatin.

Du skal have gode kompetencer, interesse og forståelse for IT. Vi arbejder i et specielt patologisystem (grundlæggende oplæring vil finde sted). Sundhedsplatformen benyttes sjældent og primært til opslag.

Du skal både kunne arbejde selvstændigt, i mindre grupper og tværfagligt med stor kvalitets- og ansvarsbevidsthed.

Du skal være serviceorienteret, da der ydes høj grad af service til afsnittets læger, bioanalytikere og molekylærbiologer.

Desuden forventer vi, at du kan bidrage positivt til vores arbejdsmiljø, er rar at omgås og stabil i dit arbejde.

Hvem er vi, og hvad lægger vi vægt på?

Patologiafdelingen lægger vægt på høj kvalitet og på at yde en god service over for de kliniske afdelinger, praksissektoren og øvrige samarbejdspartnere.

Lægesekretærerne arbejder tæt sammen med afdelingens øvrige medarbejdere, og din indsats vil blive værdsat.

Du vil blive mødt af hjælpsomme og engagerede kolleger, der assisterer hinanden ved travlhed, ferie, sygdom o.l.

Arbejdsopgaver

Sekretariatets daglige opgaver omfatter bl.a.:

  • Telefonbetjening (opkald fra rekvirenter og patienter)

  • Skrivning af diktater efter digital diktering

  • Håndtering af korrespondance/post

  • Registrering/forsendelse af ind- og udlånspræparater til/fra andre patologiafdelinger

  • Forsendelse af præparatglas til eksterne konsulenter

  • Diverse registreringsopgaver

  • Arkivering af præparater (glas og blokke)

  • Opgaver i dokumenthåndteringssystemet D4

  • Diverse ad hoc-opgaver, herunder referater, pakkeforsendelse til udlandet og meget mere.


Hvis du har spørgsmål til arbejdsopgaverne, kan du kontakte: Sekretær Michala Poulsen, afsnit Næstved, tlf.: 56 51 42 37, mail: [email protected] eller ledende lægesekretær Gitte Pajesø, tlf.: 47 32 59 03/ mobil: 51 96 47 38, mail: [email protected]

Stillingen

Stillingen er på 30 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger primært inden for afsnittets telefontid, som er 08.00-15.00 alle ugens hverdage.

Hvis du er interesseret i at søge stillingen så send en ansøgning vedhæftet CV, dokumentation for uddannelse samt relevante bilag. Der tages reference på den kandidat, der indstilles til ansættelse.

Ansøgningsfrist den 10. februar 2022.

Kort om afdelingen

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital er placeret med afsnit i Roskilde og Næstved. Den samlede afdeling betjener således alle regionens hospitaler samt praksissektoren, specialer, tandlæger og privathospitaler.

Afsnittet i Næstved er normeret med 5 lægesekretærer. Vi er en del af en lægesekretærgruppe på 12, som er fordelt på de 2 afsnit. Lægesekretærerne på afdelingens 2 afsnit refererer til den ledende lægesekretær.

Vi forventer at samle hele afdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge i 2023-2025.

Afdelingens hovedfunktion

Patologiafdelingens hovedfunktion er at stille diagnoser ved mikroskopi af vævs- og celleprøver fra alle dele af den menneskelige organisme. Diagnoserne har betydning for den behandling patienterne tilbydes.

Afsnit Næstved

  • Præparering af celle- og vævsprøver inden for bl.a. lunge-, gynæko- og hudpatologi

  • Er center for regionens program for screening for livmoderhalskræft med indkaldelse, modtagelse, præparering, (automatisk) screening og besvarelse af prøver

  • Er center for regionens arbejde med molekylæranalyser inden for patologi


Patologiafdelingens organisering og profil

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af den ledende overbioanalytiker og den ledende overlæge. Hvert af de to geografisk adskilte afsnit ledes af en afsnitsledelse bestående af en til to ledende bioanalytikere.

På afsnit Næstved er der ca. 40 medarbejdere (bioanalytikere, læger, molekylærbiologer, lægesekretærer og kapelportør).

Sjællands Universitetshospital arbejder med Strategien: Patienten er Alt, som består af 4 delstrategier: Vores Opgave, Vores Faglighed, Vores Forandring og Vores Arbejdsglæde. Indenfor de forskellige delstrategier arbejder afdelingen med en række lokale mål.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lægesekretær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lægesekretær
  • Næstved
  • Torsdag den 10. februar 2022

Lignende jobs

  • Lægesekretærjob

    Inden for rekruttering i sundhedssektoren er Nordic Medicare ét af de største firmaer i Skandinavien – og vi har også lægesekretærjobs, som måske macheter dine profil og ønsker.Da vi har erfaring..
    • Lægesekretær
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Lægesekretær med stærk faglighed til Distriktspsyk...

    Er du vores nye lægesekretær? Er du: Uddannet lægesekretær Selvstændig, engageret og omhyggelig Glad for at lære fra dig og for at udfordre dig selv fagligt Certifice..
    • Lægesekretær
    • Næstved
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lægesekretær i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte lægesekretær i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lægesekretær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lægesekretær i Næstved over tid

Dato Alle jobs som lægesekretær
19. september 2024 1
18. september 2024 1
17. september 2024 1
16. september 2024 1
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
11. september 2024 1
10. september 2024 1
9. september 2024 1
8. september 2024 1
7. september 2024 1