søger en faglærer til tømreruddannelsen
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
ZBC søger en faglærer til tømreruddannelsen
Brænder du for at gøre en forskel og uddanne fremtidens dygtigste tømrere? Så har ZBC måske jobbet til dig.
Vi søger pr. 1. februar 2023, eller efter aftale, en dygtig og engageret faglærer til vores undervisningsteam på tømreruddannelsens grundforløb i Ringsted.
Som faglærer på ZBC er din indsats synlig. Den afspejler sig hver dag i dine elever. Undervisning er en livsstil, og du skal trives med at slå dine daglige folder sammen med en masse mennesker, der brænder for at lære.
Vores elever har brug for de fagligt bedste rollemodeller til at tage hånd om deres uddannelse og vise dem, hvordan hverdagen fungerer som faglært. Derfor forventer vi, at du er engageret, samarbejdsvillig og har et højt fagligt niveau, med lyst til at udvikle dig fagligt og menneskeligt.
Du vil, i samarbejde med teamet omkring tømreruddannelsen, udvikle undervisningen, pædagogikken og skolemiljøet, og således stræbe mod det bedste læringsmiljø. Det sker ved at skabe gode relationer til vores elever.
Du vil være en hjørnesten i driften af vores uddannelse, samt i opbygningen af denne, herunder med deltagelse i opfølgning på de administrative procedurer.
Vi tilbyder et spændende og inspirerende job, der vil give dig faglige og pædagogiske udfordringer med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Om dig
- Du har svendebrev som tømrer.
- Du skal have mindst 5 års erhvervserfaring inden for området.
- Kompetencer inden for auto CAD
- Du har en høj faglighed og en dyb interesse for at undervise og udvikle fremtidens dygtigste tømrere.
- Du har gerne erfaring med at undervise på en erhvervsskole, men det er ikke et krav – det vigtigste er, at du brænder for at videregive din faglige viden og dine erfaringer.
Du kan lære fra dig og trives med at tænke nye tanker samt udvikle den måde vores elever skal lære på.
Du ser potentialer i alle og sætter elevernes læring i centrum.
Du har gåpåmod og går foran, når der skal tænkes nyt og du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden. Du har sans for stuktur og kan lide at skabe orden i værkstedet.
Du har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere dig i arbejdsfællesskabet på en levende skole, hvor vi samarbejder med erhvervslivet.
Du har almene kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække eller er villig til at erhverve disse, senest to år efter ansættelsen.
Du har gerne gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, men det er ikke et krav. Har du ikke, sørger vi for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en underviser.
Vi tilbyder
Har du lyst til og mod på ovenstående, kan vi tilbyde et job med udfordringer og indflydelse på jobindholdet og med gode kolleger, der står klar til at hjælpe og støtte. Vi arbejder i teams, hvor teamet i fællesskab løfter undervisning, elevtrivsel og dermed fastholdelse.
Vi arbejder projekt- og helhedsorienteret med pædagogisk nytænkning som omdrejningspunkt, og vi er meget åbne over for dine idéer. Du får en hverdag med mange udfordringer og kan regne med et godt kollegialt samarbejde.
Du bliver en del af ZBC med de mange fordele, der er forbundet med virksomheden. Vi er over 900 medarbejdere, der med hver vores faglighed bidrager til, at vores godt 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse. Det er en styrke at have kolleger med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC. Sammen er vi stærkere.
Ansættelse
Der er tale om fastansættelse på fuldtid. Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. januar 2022 eller efter aftale.
Ansættelsesområdet er ZBC, og du vil som udgangspunkt have tjenestested på Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted.
Ansættelsen finder sted efter gældende aftale med uddannelsesforbundet for ansatte på statens område, på tjenestemandslignende vilkår, hvilket bl.a. indebærer en pensionsordning på 18%.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest den 16. december 2022. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden. Beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Ved ansættelse lægger vi alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Poul Erik Rasmussen,Områdeleder på tlf.: 26280375 eller på e-mail [email protected]
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 9 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".
Jobbet er oprettet på vores service den 2.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Lærer
Statistik over udbudte jobs som lærere
Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid
Dato | Alle jobs som lærere |
---|---|
24. december 2024 | 556 |
23. december 2024 | 555 |
22. december 2024 | 552 |
21. december 2024 | 553 |
20. december 2024 | 544 |
19. december 2024 | 516 |
18. december 2024 | 505 |
17. december 2024 | 507 |
16. december 2024 | 522 |
15. december 2024 | 580 |
14. december 2024 | 571 |
13. december 2024 | 559 |
12. december 2024 | 582 |
11. december 2024 | 596 |
10. december 2024 | 591 |
9. december 2024 | 585 |
8. december 2024 | 593 |
7. december 2024 | 592 |
6. december 2024 | 599 |
5. december 2024 | 578 |
4. december 2024 | 574 |
3. december 2024 | 540 |
2. december 2024 | 513 |
1. december 2024 | 521 |
30. november 2024 | 519 |
29. november 2024 | 498 |
28. november 2024 | 514 |
27. november 2024 | 467 |
26. november 2024 | 462 |
25. november 2024 | 509 |
24. november 2024 | 589 |