Underviser Finansøkonom og Professionsudd. i finans

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Underviser til finansøkonomuddannelsen- og professionsuddannelsen i finans ved Erhvervsakademi Dania i Silkeborg

Ønsker du en udfordrende og udviklende hverdag, hvor du skal designe undervisningsforløb i et tæt samspil med dygtige kolleger i et professionelt underviserteam, hårdtarbejdende studerende med fokus på deres læring og et tæt tilknyttet erhvervsliv, som sikrer en klar kobling mellem teori og praksis? Så er det måske dig, vi søger som underviser ved Erhvervsakademi Dania i Silkeborg.

Vi søger en faglig bred profil, som primært skal kunne undervise indenfor følgende fagelementer:

· Anvendt statistik, som giver de studerende grundlæggende færdigheder indenfor statistik og dataanalyse.

· Udvidet statistik, sombygger videre på de studerendes grundlæggende færdigheder indenfor statistik og dataanalyse, og som samtidig har et mere praksisnært fokus.

· Kvantitativ metode, som med udgangspunkt i de to foregående fag udfordrer og udvikler de studerendes færdigheder indenfor udvidet statistik, dataanalyse og dataudvikling.

Foruden ovennævnte forventes det også, at du kan undervise i et udvalg af disse fag/emner:

Erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi, privatøkonomisk rådgivning, revision samt evt. ejendomshandel og -formidling.

Dine kompetencer
Du har en uddannelse på kandidatniveau.

Du kan arbejde selvstændigt og har viljen til at skabe resultater. Du er ambitiøs og har måske erfaring fra erhvervslivet. Du er engageret og en samarbejdsorienteret teamplayer, og du har gode kommunikative evner.

Du trives med frihed under ansvar for egne indsatser og resultater. Du har lyst og kompetencer til at kunne undervise i flere af de merkantile fag og kan bidrage til den fortsatte udvikling af uddannelserne. Da vi årligt optager ca. 80 studerende på den fysiske udgave af finansøkonomuddannelsen og ca. 100 studerende på den rene online udgave af samme uddannelse, er det afgørende, at du også kan begå dig som onlineunderviser - både i forhold til teknikken og didaktikken. Der kan også blive tale om undervisning på professionsbacheloruddannelsen i finans.

Succeskriterierne er, at du:

· er en dygtig, inspirerende og motiverende formidler af dine fag og kan planlægge og strukturere dit arbejde, så du kommer rettidigt i mål med dine opgaver inden for de givne rammer

  • mestrer at undervise studerende på såvel fysiske- som onlineuddannelser

· bringer dig selv og din faglighed i spil i en faglig dialog og finder fælles løsninger på faglige udfordringer i samarbejde med dine kolleger

  • har praktisk erfaring og et netværk fra erhvervslivet, som du kan anvende i din undervisning ved gennemførelse af blandt andet virksomhedscases
  • trives med projektorienteret undervisning og samarbejde i et professionelt læringsfællesskab

Vi tilbyder
En fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer med spændende og udfordrende opgaver inden for primært undervisning - herunder:

  • varierende opgaver som placerer dig i et spændingsfelt mellem teori og praksis
  • et stærkt fagligt miljø inden for de korte og mellemlange videregående uddannelser
  • en uhøjtidelig omgangsform og en høj grad af frihed under ansvar

Vilkår

Jobbet som underviser indeholder undervisning, opgaver i faglige fora og andre interne og eksterne samarbejdsfora samt forberedelse. En del af arbejdstiden er således bundet til bestemte tidspunkter, men du skal også selv planlægge en væsentlig del af din arbejdstid. Arbejdstiden opgøres over et år, og arbejdsbelastningen kan variere hen over året.

Job

Du ansættes som adjunkt, hvis du ikke i forvejen er lektorbedømt. Som adjunkt eller lektor på Erhvervsakademi Dania bliver du en del af et team, hvor man i fællesskab planlægger og gennemfører undervisning, vejledning og udviklingsprojekter for og i samarbejde med erhvervslivet.

Arbejdet som adjunkt eller lektor består i:

  • undervisning og løsning af øvrige opgaver forbundet med undervisning
  • deltagelse i og/eller ledelse af interne og eksterne forsknings- og udviklingsaktiviteter
  • deltagelse i interne og eksterne faglige vidensmiljøer


Som nyansat adjunkt indtræder du i vores lektorprogram. Lektorprogrammet skal sikre, at du med udgangspunkt i din kompetenceprofil og adjunktplan udvikler dig, så du inden for fire år kan kvalificere dig til at blive lektor.

Ansættelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2024 eller hurtigst muligt derefter. Ansættelsesområdet er Erhvervsakademi Dania med tjeneste på Campus Silkeborg på adressen Bredhøjvej 18, 8600 Silkeborg.

Erhvervsakademi Dania opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af din ansøgning og CV, dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og den relevante faglige organisation. Det er i henhold til:

  • overenskomst for akademikere i staten eller
  • fællesoverenskomst mellem finansministeriet og LC/CO10 samt organisationsaftale for undervisere mellem finansministeriet og LC/CO10.

Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende statslige overenskomst. Endelig lønfastsættelse vil ske på baggrund af kompetenceniveau og kvalifikationer.

Ansøgningen skal sendes via vores rekrutteringsmodul på https://eadania.dk/om-os/job/ledige-stillinger/ og være os i hænde senest fredag den 17. november kl. 12.00.

Første samtalerunde afvikles onsdag den 22. november og anden samtalerunde tirsdag den 28. november.

Der vil blive anvendt personlighedstests i forbindelse med ansættelsen forud for anden samtalerunde.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte campuschef Kaj Aage Højgaard på tlf.: 6195 3554 eller mail [email protected].


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Jobbet er oprettet på vores service den 16.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Fredag den 17. november 2023

Statistik over udbudte jobs som lærere

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid

Dato Alle jobs som lærere
24. december 2024 556
23. december 2024 555
22. december 2024 552
21. december 2024 553
20. december 2024 544
19. december 2024 516
18. december 2024 505
17. december 2024 507
16. december 2024 522
15. december 2024 580
14. december 2024 571
13. december 2024 559
12. december 2024 582
11. december 2024 596
10. december 2024 591
9. december 2024 585
8. december 2024 593
7. december 2024 592
6. december 2024 599
5. december 2024 578
4. december 2024 574
3. december 2024 540
2. december 2024 513
1. december 2024 521
30. november 2024 519
29. november 2024 498
28. november 2024 514
27. november 2024 467
26. november 2024 462
25. november 2024 509
24. november 2024 589