Faglærer til Redningsmiddel- og Fartøjselementet ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed i Frederikshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ålbæk

Har du flair for redningsmidler, fartøjssejlads, undervisning og lyst til at arbejde med uddannelse af mennesker? Så er du måske den nye kollega vi mangler. Stillingen er en to årig stilling med mulighed for forlængelse

Om os

Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed understøtter, at Søværnets medarbejdere og Reserven gennem hele karrieren kan udvikle deres viden og kompetencer – så vi alle står forbundne og forpligtet i løsningen af Søværnets opgaver.

Fremtiden bliver mere kompleks og uforudsigelig, og kravene til soldaterne bliver større. Derfor skal vi arbejde konkret og præcist i den måde, vi tænker og udvikler uddannelse og træning på.

Vi uddanner og træner Søværnets medarbejdere til at løse unikke opgaver. Vores uddannelser og træning hviler på et stærkt fagligt videns grundlag inden for de maritime kerneområder. Størstedelen af aktiviteterne foregår lokalt, hvor vi har specialiserede træningsfaciliteter. Når det er muligt, bringes uddannelsen ud til kursisterne, ligesom vi i høj grad understøtter enhedernes træning gennem seariding i rammerne af DANSARC.

Vi er et videns- og kompetencecenter, underlagt Søværnskommandoen, geografisk placeret i henholdsvis Bangsbo, Frederikshavn og i Hvims, Aalbæk og vi er i alt 65 medarbejdere. Vi er ansvarlig for uddannelser og træning inden for en lang række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed. Vores mange efteruddannelser henvender sig bredt til personel i Søværnet, det øvrige Forsvar og andre offentlige myndigheder.

Om stillingen

Stillingen er en faglærerstilling inden for redningsmiddel- og fartøjsområdet. Der kan påregnes undervisning og varierende opgaver inden for begge fagområder.

Redningsmiddel- og Fartøjselementet er en dynamisk arbejdsplads, som løser mange ad hoc opgaver, derfor kan planlægningen blive ændret med kort varsel. En del af vores uddannelser fortsætter udover normal arbejdstid, blandt andet øvelsesaktiviteter og støtte til diverse eksterne myndigheder.

Vi kan tilbyde en spændende og energisk arbejdsplads med gode kollegaer i et miljø med en uformel omgangstone. I elementet er der fokus på udvikling af kvalitetsløsninger gennem samarbejde og dyb faglig indsigt.

Arbejdstempoet er sædvanligvis højt, og arbejdsopgaverne varierer i omfang og varighed såvel på tjenestestedet som ved andre myndigheder.
Du får løbende mulighed for, at udvikle dine færdigheder inden for fagområdet.

Om dig

Du er en erfaren underviser og har undervisningserfaring fra tidligere stillinger.

Vi ser gerne, at du har en navigationsuddannelse, samt erfaring som bådfører, og at den løbende er blevet vedligeholdt.

Du har en professionel og ansvarsbevidst tilgang til opgaverne, er initiativrig samt formår at igangsætte opgave- og problemløsninger. Du er en anerkendende teamplayer, der er i stand til at inddrage andres erfaringer og synsvinkler i relation til dit daglige virke.

Du kan kommunikere i et klart og forståligt sprog. Du kan bevare overblikket i pressede situationer, samt arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet.

Det forventes endvidere, at du som minimum har kørekort, kategori B til almindelig bil u/3500 kg.

Endvidere er det en fordel, at du har følgende kompetencer eller erfaring med – men ikke et krav:
• Kørekort, kategori BE
• Søværnets Grundlæggende Fartøjsuddannelse
• Tidligere erfaring fra sejlende tjeneste i Søværnet, eksempelvis som dæksbefalingsmand på en af Søværnets større enheder, er en fordel
• Eller anden sejlende tjeneste

Det er endvidere vigtigt, at du har godt fat i følgende kompetencer - Samarbejde, helhedsorientering og fleksibilitet.

Opfylder du kun nogle eller enkelte at ovenstående krav, anbefaler vi dig at søge alligevel. Du vil, under kyndig vejledning, få de rette efteruddannelser og kurser.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter gældende cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i
internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte elementleder SSG Søren Hansen på telefon 7285 5153 eller mail [email protected], alternativt sektionschef Michel Timmers, på telefon 7285 5170 eller mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent June Bastholm ved
Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfrist er 29. april 2024, og samtaler vil blive afholdt løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfrist.

Stillingen er til besættelse snarest herefter. Stillingen oprettes som en to årig stilling med mulighed for forlængelse.

Fast arbejdssted vil være Frederikshavn.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor
opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ålbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Ålbæk
  • Mandag den 29. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Ålbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Ålbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Ålbæk over tid

Dato Alle jobs som lærere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0