Docent i pædagogisk professionsudvikling på UCN Pædagogik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg SØ

Har du stærke forskningskompetencer indenfor området pædagogisk professionsudvikling og interesse for forskning i æstetiske processer eller legende læring, så er det dig, vi søger på UCN Pædagogik.

Professionshøjskolen UCN har med Strategi 2030 påbegyndt en transformation fra en uddannelsesinstitution til en praksisnær vidensinstitution, der bedriver uddannelse og anvendelsesorienteret forskning på internationalt niveau. For at nå dette, har UCN sat som mål at videreudvikle en række fokuserede forskningsområder – og felter, hvor vi allerede besidder styrker. Samtidig ønsker UCN at sikre, at forskningen får et løft bredt på vores uddannelsesområder, så vi både lykkes med at skabe forskningsbaserede uddannelser og forskning, som skaber konkret værdi og effekt i professioner og erhverv.

Til dette formål søger vi på UCN Pædagogik en docent, som vil kunne stå i spidsen for at samle forskningen inden for området pædagogisk professionsudvikling og æstetiske processer og legende læring.

Hvad kan du forvente i stillingen som docent i pædagogisk professionsudvikling?

UCN Pædagogik huser bl.a. UCNs uddannelse til professionsbachelor som pædagog, og vi arbejder dedikeret på at bidrage til udvikling af vidensgrundlaget i det pædagogiske arbejde gennem forskningsformidling og forskningssamarbejde med professionen og øvrige interessenter. I den forbindelse har vi et ambitiøst fokus på kapacitetsopbygning, på at udvikle en stærk og ansvarlig forskningskultur samt opbygge og kvalificere nuværende og kommende forskningsmiljøer indenfor pædagogik, pædagogiske arbejde og professionsudvikling.

Pædagogisk professionsudvikling handler både om udvikling af uddannelsen og efter/videreuddannelsen af pædagoger og om udviklingen af pædagogisk praksis. På UCN Pædagogik har vi en særlig forskningsmæssig interesse i det pædagogiske arbejde med børn, borgere og brugeres deltagelsesmuligheder, herunder særligt:

  • Æstetiske processer samt legende læring
  • In- og eksklusion i pædagogisk praksis

Som docent indenfor området pædagogisk professionsudvikling vil du skulle stå i spidsen for at samle den forskning, der allerede foregår på UCN Pædagogik indenfor området æstetiske processer og legende læring, og du vil skulle arbejde med yderligere kapacitetsopbygning af dette felt. Pædagogik udfolder sig gerne gennem konkret aktivitet, der skabes eksempelvis udviklingsrum gennem musik, drama, værkstedsarbejde, naturoplevelser eller gennem idræt og bevægelse. På den baggrund er viden om æstetiske og kropslige processer og udtryk helt afgørende for høj kvalitet i det pædagogiske arbejde. Derudover har de legende og udforskende tilgange til læring vist sig at have stort pædagogisk potentiale. Der er pt. tre ph.d.-studerende ansat indenfor området, og der er yderligere et antal medarbejdere, der arbejder i tilknytning til projekter, der har æstetik og legende læring som omdrejningspunkt.

Udover at stå i spidsen for forskning indenfor æstetiske processer og legende læring vil dine primære ansvarsområder være at:

  • drive den faglige udvikling indenfor området æstetiske processer og/eller legende læring – herunder forskningsproduktion og forskningskvalitet
  • bidrage til vækst i forsknings- og udviklingsprojekter, der kan opnå ekstern finansiering
  • fremme videnskabelig og praksisrettet publicering både nationalt og internationalt med henblik på at styrke kvaliteten af pædagoguddannelsen samt den pædagogiske profession
  • videreudvikle samarbejdet med kommuner, universiteter (nationalt og internationalt) og andre relevante partnere. Dette sker i samarbejde med den øvrige ledelse på UCN Pædagogik
  • styrke kapacitetsopbygningen og det samlede forskningsmiljø gennem samarbejde med universiteter og øvrige vidensmiljøer nationalt og internationalt
  • vejlede ph.d.-stipendiater og ph.d.-ansøgere
  • undervise og/eller arbejde med undervisningsudvikling på pædagoguddannelsen
  • ansvar for budget til forskningsaktiviteter inden for området

Der vil tillige kunne være mulighed for at blive forskningsleder på UCN Pædagogik, og dermed få det overordnede ansvar for, i samarbejde med den øvrige ledergruppe, at lede og implementere den samlede forskningsstrategiske retning på tværs af UCN Pædagogik.

Din profil som docent

Som docent er du selv aktivt forskende og publicerende og du motiveres af at stå i spidsen for udviklingen af forskning indenfor æstetiske processer og legende læring. Du har stærke kommunikative evner, ledelses- og netværkskompetencer, som du kan bringe i spil både internt og i forhold til nuværende og kommende samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du har:

  • En ph.d.-grad
  • Forskningserfaring indenfor pædagogisk professionsudvikling
  • Evner og interesse i at sætte dig i spidsen for at løfte et professionsrettet forskningsfelt
  • Erfaringer med at hjemtage eksterne forskningsmidler
  • Erfaringer med at udvikle og gennemføre større forskningsprojekter
  • Netværk med relevante forskningsmiljøer
  • Dokumenteret undervisningserfaring


Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker som docent ved UCN Pædagogik med ansættelsessted på Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg SØ

Der er tale om en 5-årig tidsbegrænset stilling, der ved periodens udløb kan forlænges med op til 3 år. For den rette kandidat vil det dog være muligt at tilbyde en ansættelse uden tidsbegrænsning.

Såfremt en tidsbegrænset stilling tilbydes til en ekstern ansøger, sker ansættelsen uden ret til en tilbagegangsstilling ved UCN.

Såfremt en tidsbegrænset stilling tilbydes til en intern ansøger, vil denne have ret til orlov uden løn fra sin hidtidige stilling i UCN i den tidsbegrænsede periode (inklusiv en mulig forlængelse). Efter udløbet af ansættelsesperioden som docent har den interne ansøger ret til at vende tilbage til samme eller tilsvarende arbejde, som denne forlod.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 48. Da der nedsættes eksternt bedømmelsesudvalg til stillingen, forventer vi tidligst at kunne indkalde ansøgere til samtale i uge 47.

Yderligere information

Kontaktperson: Anne Krogh, Uddannelseschef UCN Pædagogik, 7269 0480, [email protected]

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2022 eller snarest muligt derefter.

Du skal uploade din ansøgning vedhæfte dit CV, en publikationsliste samt medsende 3 værker til forskningsfaglig bedømmelse.

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel overbevisning til at søge stillingen.

Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg SØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Aalborg SØ
  • Søndag den 24. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Aalborg SØ

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Aalborg SØ over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Aalborg SØ over tid

Dato Alle jobs som lærere
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1