UDDANNELSESANSVARLIG TIL SKUESPILUDDANNELSEN (AARHUS) – FORLÆNGET FRIST
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Århus C
- Vil du være med til at påvirke scenekunsten de næste mange år?
- Vil du indgå i et inspirerende miljø med passionerede studerende, der brænder for at blive fantastiske skuespillere?
- Vil du være leder for en sprudlende afdeling med mange kompetente medarbejdere, der også brænder for skuespiluddannelsen og scenekunsten?
Den Danske Scenekunstskole søger en uddannelsesansvarlig til skuespiluddannelsen i Aarhus.
Skolens campus i Aarhus er kendetegnet ved et tværfagligt, engageret studiemiljø. Hvert år starter seks studerende på skuespil og to studerende på dramatisk skrivekunst, og siden 2021 har specialiseringen i writing på kandidatuddannelsen i scenekunst også haft til huse i bygningerne bag Aarhus Teater. I alt har ca. 30 studerende og ti ansatte deres faste gang i huset.
Den kunstneriske bacheloruddannelse i skuespil har siden 2015 været én samlet uddannelse fordelt på tre campusser: Aarhus, Odense og København med hver sin uddannelsesansvarlig, der tegner den kunstneriske og pædagogiske linje på det enkelte campus. Som uddannelsesansvarlig i Aarhus kommer du til at arbejde tæt sammen med de uddannelsesansvarlige for skuespil i Odense og København om udvikling af fagområdet, udmøntning af den fælles studieordning, forløb på tværs af campusser etc. Konkret bliver du ansvarlig for at sikre kvaliteten af de studerende i Aarhus’ uddannelsesforløb med fokus på at skabe kunstnerisk og pædagogisk sammenhæng mellem forløb. Du skal kunne lægge en undervisningsplan, hvor de studerende møder de bedste undervisere fra ind- og udland, og hvor de samtidigt får overblik over og erfaring med de vigtigste aspekter af skuespilfaget. Som gennemgående figur på uddannelsen, skal du også selv undervise og vejlede studerende i deres kunstneriske arbejde.
For at sikre den tætte forbindelse mellem undervisning og kunstnerisk praksis lægger vi vægt på, at du har omfattende erfaring med skuespilarbejde og fagets forskellige arbejdsmetoder, har stærke pædagogiske kompetencer og er en fagligt respekteret og anerkendt skuespiller og/eller instruktør. Vi søger en kollega med aktivt kunstnerisk virke, der kan være med til at styrke sammenhængen mellem uddannelse og branche og lære de studerende at begå sig i de mange forskellige arbejdsfællesskaber, man indgår i som udøvende skuespiller.
I stillingen ligger desuden en forpligtelse til, at du bidrager til videngrundlaget og den fortsatte udvikling af skuespiluddannelsen gennem pædagogisk og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Du kommer som uddannelsesansvarlig til at have ansvaret for ledelsen af den daglige drift i Aarhus. Derfor er det helt afgørende, at du har lyst til ledelsesopgaven og har et bevidst forhold til personaleledelse som disciplin. Du bliver personaleleder for ni medarbejdere, der tæller fastansatte undervisere, linjeansvarlig for dramatisk skrivekunst og afdelingens tekniske medarbejdere. Som leder af afdelingen bliver du også leder af teamet, og det forventes at du planlægger fælles undervisning, der tilgodeser det tværfaglige studiemiljø.
Vi leder efter én kollega, der trives med et stort ansvar, er helhedsorienteret og i stand til at finde gode pragmatiske løsninger. Erfaring med planlægning, administration og økonomi er også en forudsætning.
Den Danske Scenekunstskole har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi forventer, at du har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab, og at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan begå dig i et kunstnerisk læringsmiljø.
STILLINGSTITEL
Uddannelsesansvarlig adjunkt/lektor i skuespil.
ARBEJDSOPGAVER
Som uddannelsesansvarlig adjunkt/lektor i skuespil har du budgetansvar for midlerne afsat til skuespiluddannelsen i Aarhus.
De primære arbejdsopgaver er:
- personaleledelse af uddannelsens kunstneriske og pædagogiske personale
- personaleledelse af øvrige ansatte på skolens campus i Aarhus
- udvikling og tilrettelæggelse af undervisning på bacheloruddannelsen
- undervisning og vejledning på bacheloruddannelsen i skuespil i Århus
- faglig ledelse og koordinering af fastansatte og eksterne undervisere
- tilrettelæggelse af masterclasses og workshops med danske og internationale gæsteundervisere
- budgettering og økonomisk prioritering og styring af midlerne afsat til skuespil, Aarhus
- at udfolde skolens strategi i Aarhus
- kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed efter aftale med personaleleder
- løbende administrative opgaver i tilknytning til ansvaret for uddannelsen
KVALIFIKATIONER
Som uddannelsesansvarlig bliver du ansat på adjunkt/lektor niveau. Det forudsætter, at du har en betydelig kunstnerisk karriere, har udøvet original kunstnerisk og/eller pædagogisk udviklingsvirksomhed på højt niveau eller på anden måde har bidraget til nyudvikling af fagområdet.
Bacheloruddannelsen i skuespil bliver udbudt på dansk, og det er en forudsætning, at du har gode danskkundskaber.
I ansættelses- og bedømmelsesprocessen vil der desuden blive lagt vægt på, at du:
- er en fagligt anerkendt skuespiller og/eller instruktør
- har solid erfaring med kunstnerisk praksis og kan bidrage med vigtig kunstnerisk indsigt og erfaring
- har erfaring med uddannelse af skuespillere og har et tydeligt pædagogisk ståsted i forhold til uddannelsens faglige indhold og progression
- har viden om relevant teori og metode inden for uddannelsens kerneområder og kan sætte den viden i relation til de studerendes udvikling og til andre af Scenekunstskolens fagområder
- har kompetencer inden administrativt arbejde, personaleledelse og økonomistyring.
- har talent for planlægning og erfaring med administrativt arbejde og systemer
ANSÆTTELSESVILKÅR
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer (fuldtid).
Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.
Tiltrædelse er 1. august 2022 (eller efter aftale).
Stillingen er tidsbegrænset til 4 år, men med mulighed for forlængelse uden opslag i op til 3 år.
Personaleansvarlig er uddannelsesleder og prorektor Peder Dahlgaard.
Du får fast arbejdssted på scenekunstskolens afdeling i Aarhus, men forventes også løbende at være til stede på scenekunstskolens øvrige adresser i Fredericia, Odense og København.
ANSØGNING
Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload din ansøgning og relevante bilag senest den 07.04.2022. Ansøgninger, som modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.
Ansøgningen skal indeholde:
- en motiveret ansøgning, hvor du gør rede for din vision for fagområdet
- CV med en detaljeret oversigt over dit kunstneriske virke
- relevante eksamensbeviser og/eller faglige bedømmelser
- undervisningsportfolio med kort redegørelse for dine pædagogiske erfaringer (maks. 3 sider à 2.400 anslag inkl. mellemrum)
Yderligere oplysninger om ansøgningsprocessen og stillingen kan fås ved henvendelse til prorektor Peder Dahlgaard ([email protected]).
DDSKS ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
ansættelsesprocedure
Alle ansøgninger vil blive gennemgået af et bedømmelsesudvalg nedsat af rektor. Bedømmelsesudvalget foretager en uvildig bedømmelse af, om ansøgerens kvalifikationer lever op til kravene for ansættelse som lektor eller adjunkt. Læs mere om Stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Den Danske Scenekunstskole i bekendtgørelsen. Bedømmelsesudvalget anbefaler ikke bestemte kandidater til stillingen.
Alle ansøgere får direkte besked om udfaldet af denne proces.
Blandt de kvalificerede ansøgere udvælges de kandidater, skolen ønsker at se til en samtale med ansættelsesudvalget i uge 19 og 20, 2022.
DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE
Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.
Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.
Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt. Læs mere på ddsks.dk
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".
Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.
Jobbet er oprettet på vores service den 25.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Lærer
- Århus C
- Torsdag den 07. april 2022
Lignende jobs
-
MATEMATIKLÆRER TIL INDSKOLINGEN PÅ BAKKEGÅRDSSKOLE...
Om jobbet:På Bakkegårdsskolen mangler vi en matematiklærer til indskolingen. Stillingen indeholder desuden idræt, natur/teknik og eventuelt ressourcetimer med matematikhold. Der er tale om en fast .- Lærer
- Århus
-
Ekstern lektor til Radiologi, [xxxxx]H
Institut for Klinisk Medicin på [xxxxx]s sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger 1 ekstern lektor til radiologi, [xxxxx]H pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter. Stillinge..- Lærer
- Århus N
-
2 Instruktorer til Studium Generale på DDINF
Vi søger to instruktorer til Studium Generale på Digital Design og Informationsvidenskab (BA, 3. semester) til start hurtigst muligt.Stillingerne er på hver 65 timer og kurset forløber i foråre..- Lærer
- Århus N
-
Studenterundervisere til Tandlægeuddannelsen
Institut for Odontologi og Oral Sundhed på [xxxxx]s sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger studenterundervisere til holdundervisning i kurset Biokemi, Kost og Ernæring pr. 1. f..- Lærer
- Århus C
Statistik over udbudte jobs som lærere i Århus C
Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Århus C over tid
Dato | Alle jobs som lærere |
---|---|
23. december 2024 | 3 |
22. december 2024 | 3 |
21. december 2024 | 3 |
20. december 2024 | 2 |
19. december 2024 | 3 |
18. december 2024 | 4 |
17. december 2024 | 4 |
16. december 2024 | 6 |
15. december 2024 | 8 |
14. december 2024 | 8 |
13. december 2024 | 8 |
12. december 2024 | 8 |
11. december 2024 | 8 |
10. december 2024 | 12 |
9. december 2024 | 12 |
8. december 2024 | 12 |
7. december 2024 | 12 |
6. december 2024 | 12 |
5. december 2024 | 14 |
4. december 2024 | 13 |
3. december 2024 | 13 |
2. december 2024 | 16 |
1. december 2024 | 16 |
30. november 2024 | 16 |
29. november 2024 | 17 |
28. november 2024 | 18 |
27. november 2024 | 18 |
26. november 2024 | 17 |
25. november 2024 | 17 |
24. november 2024 | 17 |
23. november 2024 | 17 |