Underviser i socialt arbejde til VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus søger en socialrådgiver med relevant videreuddannelse til ansættelse som adjunkt/lektor per 1. januar 2023.

Om stillingen
Vi søger en underviser, der har lyst til at undervise, og er optaget af udviklingen inden for og videngrundlaget for socialt arbejde, og som kan bringe den socialfaglige praksis ind i undervisningsforløbene.

Som underviser skal du varetage og udvikle undervisning på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus på både fremmødeuddannelsen og på den net-baserede uddannelse.
Du vil desuden få mulighed for at undervise på relevante efter- og videreuddannelsesforløb i VIA.

En del af stillingen som underviser vil være at kvalificere dig til at blive godkendt som lektor. Som led i dette får du mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter, og der vil være mulighed for at indgå i internationale aktiviteter.

En stilling som underviser ved Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus betyder, at man ofte har et felt, man arbejder særligt i dybden med, i dette tilfælde særligt beskæftigelsesområdet, men man forventes også at skulle undervise i andre tematikker og moduler, herunder praktikmodulet og bachelorvejledning m.v.

Undervisningen baserer sig på forskningsbaseret og løbende opdateret viden. Det er vigtigt, at du har viden om og erfaring med grundlæggende elementer i socialt arbejde som fx tværprofessionelt samarbejde, sagsarbejde, digitalisering samt socialt arbejdes organisering og udvikling. Har du erfaringer både fra myndighedsarbejde og udførerled, er det en fordel.

Du kan læse mere om uddannelsen her.

Om dig

  • Du er uddannet socialrådgiver og har praksiserfaring med socialt arbejde
  • Du har en relevant kandidatuddannelse eller mastergrad, evt. suppleret med en ph.d.
  • Du har erfaring med undervisning og/eller vejledning af voksne
  • Du har flair for det digitale, og vil kunne anvende e-læringselementer til at understøtte den faglige didaktik og de studerendes læring
  • Du er en god formidler, der evner at gøre det komplekse, sociale felt forståeligt og relevant med fokus på, hvordan viden kan omsættes til socialfaglig praksis
  • Gode engelskkundskaber er en fordel.

Om os
VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus udbyder uddannelsen både som fremmøde- og net-baseret uddannelse, og vi optager 377 studerende årligt.

Du vil blive tilknyttet ét af uddannelsens tre teams, som er tværfagligt sammensat af undervisere funderet i socialt arbejde, psykologi, jura og samfundsvidenskab. De tre teams varetager udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af undervisning, vejledning og eksamen. Vi er optaget af at styrke de studerendes læring gennem bl.a. praksisrelatering, målrettet didaktik, digitale redskaber og forskellige former for vejledning og feedback.

Som led i introduktionen får du som nyansat en erfaren kollega som mentor. Som adjunkt vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, og du får tilknyttet en adjunktvejleder.

Du kan læse mere om uddannelsen her.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst og foranderligt uddannelsesmiljø
  • Et veltilrettelagt og opkvalificerende adjunktforløb, hvis du ikke er lektorkvalificeret
  • En værdibaseret organisation med kompetente og engagerede undervisere, der er med til at præge fremtidens socialrådgivere
  • Et godt socialt og fagligt miljø med gode kollegiale relationer, hvor vi både udfordrer og hjælper hinanden
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemme, når opgaven tilsiger det
  • En aktiv personaleforening, der giver mulighed for hyggeligt samvær på tværs af afdelinger
  • Gratis parkering i Ceresbyen, aflåst cykelkælder og gode omklædnings- og badfaciliteter, gratis adgang til fitnesslokale og en rigtig god kantine.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er fast med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Lektorer, som er bedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, kan vedlægge ansøgningen en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i lektorkvalificeringsbekendtgørelsen.

Hovedarbejdssted er Campus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anne-Sofie Wall Christensen tlf. 8755 3315, eller vidensområdekoordinator Per Westersø tlf. 8755 3342.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45.

Din ansøgning inkl. bilag skal være VIA i hænde senest den 1. november 2022.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 30.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Århus C

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som lærere
17. december 2024 4
16. december 2024 6
15. december 2024 8
14. december 2024 8
13. december 2024 8
12. december 2024 8
11. december 2024 8
10. december 2024 12
9. december 2024 12
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 12
5. december 2024 14
4. december 2024 13
3. december 2024 13
2. december 2024 16
1. december 2024 16
30. november 2024 16
29. november 2024 17
28. november 2024 18
27. november 2024 18
26. november 2024 17
25. november 2024 17
24. november 2024 17
23. november 2024 17
22. november 2024 16
21. november 2024 17
20. november 2024 16
19. november 2024 17
18. november 2024 16
17. november 2024 17