Underviser i samfundsvidenskab til VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus søger en underviser inden for det samfundsfaglige område med kendskab til socialt arbejde.

Det betragtes som en væsentlig fordel, hvis du har indsigt i socialt arbejde i Danmark og/eller i udlandet. Det er desuden en fordel, hvis du er en dygtig formidler, og har viden om eller lyst til at lære, hvordan voksne undervises og vejledes.

Om stillingen
Vi søger en kollega, der har lyst til at understøtte de studerendes læring, og som kan medvirke til at omsætte samfundsfaglig viden til socialfaglig praksis.

Som underviser skal du varetage og udvikle undervisning på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus på både fremmødeuddannelsen og på den net-baserede uddannelse. Du vil senere få mulighed for at undervise på relevante efter- og videreuddannelsesforløb i VIA.

En del af stillingen som underviser vil være at kvalificere sig til lektorgodkendelse.

Som led i lektorkvalificeringsforløbet, der typisk varer 4 år, skal man deltage i både forsknings- og udviklingsaktiviteter og pædagogisk didaktiske aktiviter; man vil få tilknyttet en vejleder som støtte i forløbet.

I VIA er en række forsknings- og udviklingscentre, hvor medarbejdere kan deltage i forskellige typer af praksis- og professionsrettede forsknings- og udviklingsprojekter, også efter endt lektorkvalificering.

En stilling som underviser ved Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus betyder, at man ofte får mulighed for at specialisere sig i særlige problematikker, i dette tilfælde primært udsatte voksne, men man forventes også at skulle undervise i andre tematikker.

Om os
VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus udbyder uddannelsen både som fremmøde- og netbaseret uddannelse, og vi optager ca. 377 studerende årligt.

Du vil blive tilknyttet ét af uddannelsens tre teams, som er tværfagligt sammensat af undervisere funderet i socialt arbejde, psykologi, jura og samfundsvidenskab. De tre teams varetager udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af undervisning, vejledning samt afholdelse af eksamen. Vi er optaget af at styrke de studerendes læring gennem bl.a. praksisrelatering, digitale redskaber og forskellige former for vejledning og feedback.

Endvidere vil du blive tilknyttet det samfundsvidenskabelige vidensområde, hvor der p.t. er 11 adjunkter/lektorer.

Du kan læse mere om uddannelsen her.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst og foranderligt uddannelsesmiljø
  • Et veltilrettelagt og opkvalificerende adjunktforløb, hvis du ikke er lektorkvalificeret
  • En værdibaseret organisation med kompetente og engagerede undervisere, der er med til at præge fremtidens socialrådgivere
  • Et godt socialt og fagligt miljø med gode kollegiale relationer, hvor vi både udfordrer og hjælper hinanden
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemme, når opgaven tilsiger det
  • En aktiv personaleforening, der giver mulighed for hyggeligt samvær på tværs af afdelinger
  • Gratis parkering i Ceresbyen, aflåst cykelkælder og gode omklædnings- og badfaciliteter, gratis adgang til fitnesslokale og en rigtig god kantine.

Om dig
Ved stillingens besættelse vil der blive lagt vægt på ansøgere, som

  • har indsigt i organisationsteori, offentlig forvaltning og styring
  • har indsigt i sociologi og socialpolitiske indsatser ift. udsatte grupper
  • gerne har relevant ph.d.-grad, og/eller relevant forsknings- og udviklingserfaring
  • gerne har undervisningserfaring og pædagogisk didaktiske kompetencer
  • har interesse for at indgå i dynamisk uddannelsesudvikling samt didaktisk udvikling
  • kan supplere uddannelsens samlede profil og kompetencer; særlige metodiske, teoretiske eller erfaringsmæssige styrkefelter vil blive tillagt betydning.

Da der kan blive tale om opgaver med undervisning på engelsk, samt undervisning på net-uddannelsen med anvendelse af e-didaktiske studieaktiviteter, er kompetencer og erfaring inden for disse områder en fordel.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Lektorer, som er bedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, kan vedlægge ansøgningen en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i lektorkvalificeringsbekendtgørelsen.

Hovedarbejdssted er Campus C, Ceresbyen 24, Aarhus C, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentligt; andet kan aftales.

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2023, eller efter aftale.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anne-Sofie Wall Christensen tlf. 8755 3315, eller teamleder Anders Bøggild Christensen tlf. 8755 3305.

Ansøgningsfristen er den 9. november 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 30.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Århus C

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som lærere
26. november 2024 17
25. november 2024 17
24. november 2024 17
23. november 2024 17
22. november 2024 16
21. november 2024 17
20. november 2024 16
19. november 2024 17
18. november 2024 16
17. november 2024 17
16. november 2024 17
15. november 2024 17
14. november 2024 17
13. november 2024 16
12. november 2024 15
11. november 2024 15
10. november 2024 18
9. november 2024 18
8. november 2024 18
7. november 2024 15
6. november 2024 15
5. november 2024 14
4. november 2024 13
3. november 2024 13
2. november 2024 13
1. november 2024 11
31. oktober 2024 8
30. oktober 2024 8
29. oktober 2024 8
28. oktober 2024 8
27. oktober 2024 9