Læreruddannelsen Aarhus søger underviser adjunkt/lektor i faget Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Vil du være med til at skabe morgendagens skolelærere?

Fra 1. august begynder en helt ny læreruddannelse i Danmark, som har været flere år undervejs. Kundskaberne genindtager deres plads gennem styrkede fag, praktikken udvides og integreres bedre i uddannelsen og der bliver både mere undervisning og mere feedback til de studerende.

Vi er allerede i fuld gang med at realisere hensigterne i den nye uddannelse, men vi får brug for flere kolleger, hvis vi skal nå alt det, vi gerne vil. Derfor vil vi gerne i kontakt med dig, hvis du vil være en del af vores stærke underviserteam i Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik.

Læreruddannelsen i Aarhus har ca. 130 fastansatte undervisere og 1700 studerende og er præget af et aktivt studiemiljø og et stærkt engagement hos fagligt kompetente undervisere, der brænder for læreruddannelsens formål, identitet og udvikling.

Vi vil gerne have en sjov hverdag, men vi mener ikke, vi er her for sjov – tværtimod bruger både studerende og undervisere hver dag på at skabe det lærerfaglige grundlag for en skole, som eleverne kan gå ind i fyldt med nysgerrighed og ud af med rank ryg.

Dine opgaver:
Undervisning i Lærerens grundfaglighed i faget Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik, bachelorvejledning, eksamination og praktikvejledning, holdansvarlig samt vejledning af studerende.

Dine kompetencer:
Vi forventer

  • at du har en uddannelse på kandidat- eller ph.d. - niveau inden for psykologi / pædagogisk psykologi
  • at du er fagligt engageret og gerne har erfaring med såvel undervisning af studerende som af elever i skolen
  • at du har erfaring med og viden om vejledning, herunder særlig vejledning af studerende
  • at du aktivt kan bidrage til udvikling af læreruddannelsen og af Lærerens grundfaglighed samt samarbejdet med aftagerinstitutioner
  • at du er en stærk kommunikator, skriftligt og mundtligt
  • at du kan integrere it-didaktiske læringsstrategier og teknologier i undervisningen

Du skal være indstillet på:

  • at indgå i samarbejde med læreruddannelsens øvrige undervisere
  • at kvalificere dig til deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter i læreruddannelsesregi
  • at deltage i udvikling og varetagelse af efteruddannelse i tilknytning til fagområdet
  • at deltage i samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag og fagområder
  • at deltage i samarbejdet omkring praktikken og med professionen
  • at have primær tilknytning til Læreruddannelsen i Aarhus, men eventuelt at varetage opgaver på VIAs øvrige lokaliteter

Vi tilbyder:

  • et stærkt fagligt miljø med stor forandringshastighed og fortsatte udviklingsmuligheder som blandt andet kan indebære varetagelse af nye opgaver
  • et fagligt og socialt sparringsmiljø på det kollegiale niveau
  • teamorganisering med fagkollegaer

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2023
Vi skal have din ansøgning senest den 22. maj 2023.

Ansættelsessted på VIAs Campus C i Ceresbyen.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Århus C

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som lærere
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 2
19. december 2024 3
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 6
15. december 2024 8
14. december 2024 8
13. december 2024 8
12. december 2024 8
11. december 2024 8
10. december 2024 12
9. december 2024 12
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 12
5. december 2024 14
4. december 2024 13
3. december 2024 13
2. december 2024 16
1. december 2024 16
30. november 2024 16
29. november 2024 17
28. november 2024 18
27. november 2024 18
26. november 2024 17
25. november 2024 17
24. november 2024 17